Angstlidelser

Hvad er angst?

Angst er fra naturens side en sund og livsvigtig reaktion. Alle mennesker kender til det at blive angst eller bange. Som regel er der en nogenlunde fornuftig årsag til at blive bange og det holder op igen. Men for mange mennesker bliver angsten desværre vedvarende og uhensigtsmæssig. Den angstramte fanges i en nedadgående, selvopretholdende spiral, der hæmmer og skræmmer voldsomt og der opstår angstlidelser.
Angst er ufarlig! Angstlidelser er hverken er et udtryk for, at man er ved at blive sindsyg eller ved at få en fysisk lidelse. Men angst er stærkt ubehagelig og det er der en god grund til: Angst er til for, at få os op på mærkerne hurtigt, hvis der er fare på færde.

Hvis man for eksempel skal overvinde eller løbe fra noget farligt, er det nødvendigt at vi er særligt opmærksomme, særligt stærke og særligt hurtige. Angsten sætter kroppen i beredskab, så vi bedre kan kæmpe eller flygte, ved at sørge for ekstra energi til musklerne. Det er det, vi kan mærke som angstsymptomer – hvis vi har tid til at lægge mærke til det.

Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. til eksamen), hjælper angsten os til at yde en bedre præstation – hvis den da ikke bliver for høj. Og hvis vi er ved at blive kørt over af en lastbil, hjælper angsten os til at reagere – f.eks. løbe hurtigt. Man kan sammenligne angsten med en smertereaktion. Ligesom smerten fortæller os, at vi skal flytte hånden fra den varme kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde det optimale.
Angsten er altså kun dårlig, hvis det er angsten selv, vi er bange for og lægger mærke til, og ikke hvis den skyldes en reel ydre fare.

Angstlidelser er meget ubehagelige, men angst er ufarlig og kan behandles effektivt.

Når angsten bliver et problem, er det ofte fordi den er knyttet til grundlæggende overbevisninger om en selv og andre mennesker. Tanker, forestillinger og fantasier, som kan være meget ubehagelige, og holder angsten i gang.
I kognitiv adfærdsterapi betegnes disse tanker “automatiske tanker”, fordi de lynhurtigt opstår, ja nærmest automatisk. Tankerne kan være forestillinger om at dø, at være syg, at der vil ske noget forfærdeligt, at man er en person som andre tager afstand fra, at man er mærkelig, sindssyg og andre angstprovokerende tanker.
Mennesker med angstlidelser vil ofte:
Overvurdere faren ved den frygtede begivenhed og konsekvenserne.
Overvurdere sandsynligheden for at det frygtede sker.
Undervurdere egne ressourcer til at klare problemerne.
Undervurdere mulighederne for at kunne hjælpes.

Man kan altså sige, at mennesker med angstlidelser reagerer, som om der var en stor ydre fare, selvom der reelt set ikke er det, eller faren ikke er så stor som de tror. Hjernen (tankerne) sender besked til kroppen om, at der er fare på færde, hvorefter kroppen reagerer, som den ville gøre, hvis der var en reel ydre fare. Den angste person mærker nu den kropslige reaktion, genkender den fra andre farlige situationer og tænker: “Når jeg føler sådan her, må det være rigtigt nok, det jeg tænkte; der må virkelig være fare på færde.” Sådan startes og vedligeholdes en ond cirkel, hvor der opstår mere og mere angst.

Når angsten bliver uhensigtsmæssig:

Når angsten bliver uhensigtsmæssig, oplever man, at man reagerer med angst i en overdreven grad og i sammenhænge, hvor man ofte med sin fornuft ved, at det ikke er rimeligt eller fornuftigt.

Forskellige typer af angstlidelser :

Panikangst:

Voldsomme angstanfald, som ledsages af angst for at miste kontrollen, dø, blive sindsyg m.m. Angsten opnår et meget højt niveau. Panikangst er ikke kun en angstlidelse i sig selv, da de fleste med angst ofte kan opleve at have panikanfald. Der findes dog mange personer der kun lider af panikangst, og her kan man tale om en angstproblematik, der kan beskrives som angst for angsten. Oplevelsen af angst tolkes her som farlig – som tegn på, at man er ved f.eks. at dø eller besvime.

Angst:

Angst for åbne pladser, tør ikke forlade hjemmet, angst for offentlige steder, køre med bus og/eller tog, være sammen med mange mennesker på en gang f.eks. i en biograf m.m. angst er oftest forbundet med enten panikangst eller socialfobi.

Socialfobi:

Angst for at være sammen med andre mennesker, og særlig angst for andres vurdering – frygten for at andre skal fordømme en er helt centralt. En del mennesker med socialfobi oplever, at de kan have svært ved at spise, når der er andre mennesker i nærheden. Rødme, svedeture og rysten på hænderne, opleves af mange med socialfobi, når de er sammen med andre mennesker.

Generaliseret angst:

Vedvarende angst og bekymring i forbindelse med gøremål i dagligdagen, som man tror man ikke kan klare. Personen er vedvarende nervøs og anspændt i mange forskellige situationer, hvor det centrale indhold i angsten handler om at ikke kunne klare sig.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) tvangstanker og/eller tvangshandlinger:

Angstfulde tanker, som giver anledning til skyldfølelse f.eks. tanker om at gøre andre ondt, tvivle på om man nu har gjort et eller andet forkert, eller det kan f.eks. være angstfulde tanker om at blive syg, at der sker en selv eller ens nærmeste noget forfærdeligt. Disse tanker er meget svære at slippe og de popper op igen og igen. Disse tanker kaldes obsessioner eller tvangstanker. Der findes mange typer af tvangstanker, men karakteristisk for dem er, at de er meget ubehagelige og svære at slippe igen, og tankerne er oftest forbundet med skyldfølelse eller angst for at blive skyld i, at noget meget ubehageligt sker. Kompulsioner eller tvangshandlinger opstår oftest som forsøg på at forhindre de ubehagelige tanker i at ske. Der findes forskellige typer af OCD.

Helbredsangst:

Også kaldet hypokondri, er angst for at lide af en sygdom f.eks. kræft eller AIDS. Dette fører ofte til gentagne læge- og hospitalsbesøg, hvor lægens forsikringer om, at der ikke er noget galt, ikke fører til bedring eller til at personen føler sig sikker på, at han eller hun er rask.

Post Traumatisk Stress Disorder – PTSD:

Angst udløst af en traumatisk situation. Symptomerne består i genoplevelse af begivenheden – “flashbacks”, drømme eller mareridt om begivenheden. Bestræbelser på at undgå aktiviteter eller situationer, der minder om traumet, forsøg på aktivt at glemme det der er sket, tilbagetrækning fra andre, er også karakteristisk.

Fobi:

Angst for enkelte objekter eller afgrænsede situationer som f.eks. højder, dyr, blod, tandlægeskræk, angst for lukkede rum, flyskræk m.m.
Læs mere om de enkelte angstlidelser under fanebladene i menuen

Flere samtidige angstlidelser

De enkelte angstlidelser kan godt forekomme samtidig (comorbiditet), og i en del tilfælde være forbundne. Som regel skal der forskellige kognitive adfærdsterapeutiske metoder til at behandle hver enkelt af disse tilstande. Når der optræder flere tilstande sammen, vil de oftest interagere og kan forstærke hinanden. For at kunne behandle dette kræver det en dyb forståelse og indsigt fra behandlerens side for hvordan

En hel del mennesker med angstlidelser udvikler også nedtrykthed eller depression. Som hovedregel forsvinder depressionen eller nedtryktheden når angsten er behandlet. Oftest forsvinder den allerede, når angstbehandlingen begynder at give resultater.de interagerer og hertil og tilgangen til behandlingen af comorbiditeten, er ikke irrelevant.

Det er anslået, at op imod 25%, altså hver 4 person af befolkningen i løbet af deres liv, kommer til at lide af angst i en sådan grad, at det medfører omfattende gener og nedsat livskvalitet for personen. På trods af, at man i dag kan behandle disse problemer meget effektivt og på relativt kort tid, er der meget få personer der søger behandling. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at der endnu er alt for lidt oplysning om behandling, ligesom der stadig er et stort tabu omkring det at søge hjælp, når man har problemer. Et andet problem er, at man i mange år har behandlet angstlidelser med medicin. I 2015 var ca. 10% (440.000 personer ) af befolkningen på lykkepillebehandling. Hvis det overhovedet har haft nogen effekt, så har det kun kunnet dæmpe toppen angsten, og har tilgengæld skabt medicinafhængighed. I Danmark er medicinsk behandling den primære behandlingsmetode selvom det efterhånden er velkendt, at medicinsk behandling faktisk både er farlig og afhængighedsskabende. Medicinen kan lægge en dæmper på den værste angst, men har oftest ingen eller kun meget lidt indvirkning på tankerne. På OCD har f.eks. lykkepiller så dårlig effekt, at man må op på meget store doser for overhovedet at opnå nogen effekt, og det fjerner stadig ikke tankerne.

Den medicinske behandlingsform dræner statskassen hvert år, for milliarder af kroner, så der ikke er råd til ret meget psykologisk behandling og forskning.

En undersøgelse fra Århus Universitet viser, at psykologisk behandling er tre gange så billigt som medicinsk behandling, hvis man inkluderer alle de udgifter Staten har, som er forbundet med den medicinske behandling.

Behandling af angst

Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og er eksperter i blandt andet angst-, OCD- og depressionsbehandling.
Vi behandler for angst i vores klinik beliggenhed i Værløse, men vi tager klienter ind fra København resten af Danmark.

Vi er førende eksperter indenfor behandling af angst via metoderne inden for kognitiv terapi, og vi har siden 1997 hjulpet mange af med deres angst.

Kontakt os på E-mail: pshus@post.tele.dk via nedenstående kontaktformular eller på telefon: 70260676 og få behandling af angst. Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 10.00-14.00.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Din besked