Skin-picking

Hvad er Skin-picking

Skin-picking er det at kradse sig eller pille i huden i en grad så det resulterer i synlige eller betydelige sår og i væsentlig grad frustrerer og hæmmer evnen til at fungere som ønsket på væsentlige områder af ens liv. Skin-pickere piller f.eks. i huden, i sår, bumser og knopper. Mennesker der er ramt af skinpicking er ofte meget skamfulde over det og tror det er underligt og at de er alene om det. Det er en ubehagelig tanke som oven i købet ikke rigtig, for en stor del af befolkningen har det på et diagnostisk niveau og de fleste af os noget der minder temmelig meget om det.

Skin-picking konsekvenserne

Konsekvenserne af at have skin-picking er ofte at man i nogen grad isolerer sig socialt eller ikke er tilpas socialt eller udfolder sig som man ellers ville og at man undgår f.eks. intimitet og bestemte typer af sociale situationer. Desuden oplever mange betydelige psykiske problemer som følge af deres skinpicking som f.eks. depression, socialfobi og selvværdsproblemer. Der er i mange tilfælde også alvorligere fysiologiske konsekvenser ved det at have skin-picking f.eks. ledsmerter, betændelsestilstande og generende arvæv.

Skin-picking hører til gruppen af BFRB ´s – bodyfocused repetitive behaviors, altså kropsorienteret gentagen adfærd. Til denne gruppe hører også trikotillomani (at rive hår ud), neglebidning, at sutte på tommelfinger (mest børn), at bide i sine læber m.m. Og alle de problemer kan behandles med de samme metoder som nedenstående med gode resultater.

Mange med skin-picking og andre BFRB ´s har ofte hørt og måske også tænkt, “hvorfor tager du dig ikke bare sammen og lader være”. Men det kræver andet og mere end viljestyrke at holde op. Det gælder helt generelt at alle med skin-picking ville holde op imorgen, ja ville være holdt op for lang tid siden, hvis det var noget, man kunne gøre ved bare at tage sig sammen. Men det er ikke bare lige, når man ikke ved, hvad man skal gøre. Trangen virker som en alt for stærk modstander, og det er den virkelig også, hvis man ikke ved, hvordan man skal klare den.

Behandling af Skin-picking

Noget af det rigtig svære ved at have skin-picking, ud over alle de følelsesmæssige, sociale og fysiologiske konsekvenser, er også at mange får at vide, at man ikke kan få behandling for det. Det er et rygte, der understøttes af mange behandlere inklusive læger, psykiatere og psykologer. Rygtet bunder nok i at behandlingen for skin-picking stadigvæk er i sin spæde barndom og der endnu ikke er lavet helt så meget forskning i det, som der er i mange andre former for psykiske problemer. Alligevel ved man allerede meget om skin-picking og behandlingen af det og forskningen viser at det i høj grad kan behandles, hvis man anvender den rigtige type behandling.

Den behandling som man kan vise videnskabeligt har en god effekt er Kognitiv Adfærdsterapi, som er den form for terapi man benytter her på stedet. Men det er ikke nok at kunne Kognitiv Adfærdsterapi for at kunne behandle skin-picking. Det er to særlige former for Kognitiv adfærdsterapi der gør udslaget, de kaldes “HRT” og “ACT”.

HRT – Habit Reversal Training

HRT står for Habit Reversal Training, eller vaneomvendings træning. Det handler i grove træk om at finde ud af en hel masse detaljer i den adfærd man har omkring det at pille i huden og så ændre vanerne, forhindre vanerne, erstatte vanerne og lære at afspænde og opmuntre sig selv. Det er som sagt meget grove træk af behandlingen der nævnes her. Når man endelig kommer i behandling vil man opdage at behandlingen også er meget individuel, således at den tilpasses den enkeltes skin-picking. Der er nemlig ikke to med Skin-picking der er ens og for hvem skin-pickingen er skruet ens sammen. Alle vores klienter er forskellige, selvom der også er mange ligheder.

ACT – Acceptance and Commitment Therapy

ACT står for Acceptance and Commitment Therapy, eller accept og forpligtelse/involveringsterapi. Det handler i grove træk om det at lære at sigte efter de større mål og værdier her i livet og at undervejs til de her større mål og mens man lever efter de her værdier så skal man kunne bære de tanker og følelser der dukker op, selvom de måtte være ubehagelige. Det handler om ikke at involvere sig så meget i de ubehagelige tanker og følelser og sørge for ikke at lade dem komme i vejen for at leve efter sine livsværdier og stræbe efter sine livsmål.

Det er lettere sagt end gjort og noget der kræver viden at kunne gøre. I forhold til skin-picking bliver det relevant fordi der i skin-picking kan være en tendens til at pille i huden for at komme ud af ubehagelige følelsesmæssige tilstande som f.eks. trangen til at pille i huden selv, stress, vrede, ked af det hed, angst, kedsomhed m.m. At lære at bære de her følelser er altså en vigtig del af det at komme ud af skin-picking. Igen er det noget man ikke bare lige kan gøre, for hvis man bare lige kunne gøre det, havde man allerede gjort det. Lige som man ville være holdt op med at pille i huden, hvis man bare lige kunne det.

Kognitive Adfærdsterapi mod Skin-picking

Der ud over bruges den mere generelle Kognitive Adfærdsterapi til at arbejde med tanker og følelser som f.eks. angst, stres, depression, selvværdsproblemer, negative automatiske tanker om en selv, omverdenen, fremtidsmulighederne m.m. Ved at reducere mængden af disse reduceres også presset på dig og dermed mindskes også trangen.

Som sagt er ikke to personer med skin-picking ens, så det er også meget forskelligt, hvordan man vægter behandlingen. Vi har her på stedet både gode resultater med gruppeterapi og individuel terapi og kan kun opfordre til at man søger hjælp for sit problem. Der er nemlig hjælp at hente og jo før man får behandling, des lettere er det at gøre noget ved problemet. Ikke at det dermed ikke er muligt at gøre noget, hvis man har haft skin-picking i mange år, det har mange af vores klienter haft. Men jo mere indgroet vanen er, des mere kræver det ofte at arbejde sig ud af den, så det er bare om at komme i gang. Det er det værd.

Få behandling af Skin-picking

Kontakt os på E-mail: pshus@post.tele.dk via nedenstående kontaktformular eller på telefon: 70260676 og få behandling af skin-picking. Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 10.00-14.00.

Slut med skin-picking kontakt os og hør mere

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Din besked

Hvis du vil vide mere om skin-picking

For mere viden om skin-picking se også Trik Nordens hjemmeside påwww.triko.dk. Deres primære fokus er trikotillomani, men de har også oprettet et fora for skin-pickere. Desuden har skin-pickere meget til fælles med trikotillomanerne, så det kan være nyttigt at opsøge sights for trikotillomani, da der er flest af dem, og den forskning der laves i trikotillomani også siger meget om skin-picking. Vi giver rabat på behandlingen til Trik Nordens medlemmer, fordi vi gerne vil støtte deres arbejde med at udbrede viden om BFRB´s og behandling for dem.

Desuden kan det anbefales at se nærmere på den amerikanske trikotillomani forening, Trichotillomania Learning Centers hjemmeside www.trich.org her er der links til og artikler om den nyeste forskning i behandlingen af BFRB.

Desuden kan anbefales Dr. Douglas Woods hjemmeside. Dr. Woods er en af de førende forskere på BFRB-området.www.uwm.edu/Dept/Psychology/faculty/woods.html
Her er links til hans laboratorium samt hans talrige artikler og bøger.

Flere informationer kan fås ved henvendelse til klinikken her

Alle spørgsmål er meget velkomne.