Terapi for angst

Det, der virker, er det vi gør.
Udgangspunktet er at bruge metoder og teorier, hvis effektivitet og grundlag kan eftervises videnskabeligt. Værdien af de metoder vi anvender er bevist med forskning, hvis kvalitet har været så høj, at den er publiceret i de bedste tidsskrifter. Det gælder langt fra alle former for terapi.

Beviseligt effektive principper og teknikker bruges til at ændre tankegang, følelser og/eller opførsel. Alt afhængigt af, hvilke mål man har sat sig. Relativt hurtig, problemorienteret støttende terapi hjælper dig til at få mere selvkontrol og selvstændighed fordi dine egenskaber og færdigheder forbedres.​

​​

Hvad er det så der virker?

Der bruges især en kombination af arbejde med tanker (kognitioner) og arbejde med opførsel (adfærd). Deraf navnet kognitiv adfærdsterapi.

Opførsel

Desuden lærer man at teste de gamle tanker i virkelighedens verden, for at se om de virkelig er rigtige eller ej, og man tester også de nye alternative måder at tænke på, for at finde ud af om de ser verden mere realistisk. Det kalder vi adfærdsterapi.

Ved at lave adfærdseksperimenter kan man tage luften af angst og tanker om frygtede konsekvenser, og man kan lære helt nye kompetencer og måder at se verden på. Ad den vej får man oplevelser, hvor man ser sig selv på en ny og bedre måde ude i den virkelige verden. Man får hjælpe til at lære at opføre sig f.eks. stærkere, mere handlekraftigt eller mere i overensstemmelse med mål og værdier.

Ved kognitiv adfærdsterapi tager vi udgangspunkt i det, vi kalder den store sammenhæng. Nemlig at alle de fire dele: Tanker, opførsel, følelser og krop påvirker hinanden indbyrdes. Det er sammenhænge som er bevist videnskabeligt.

Vi ved altså med sikkerhed, at når vi griber ind i den måde, vi tænker på, påvirker vi også kroppen, vores opførsel og følelserne. Når vi griber ind i den måde vi opfører os på, påvirker vi også kroppen, følelserne og tankerne. Når vi griber ind i kroppen og ændrer noget ved den, ændrer vi også den måde vi opfører os på, følelserne og tankerne. Når vi griber ind i følelserne, påvirker vi også kroppen, den måde vi opfører os på og tankerne.

Det gode er at vi kan gribe ind på alle fire områder. Dvs. selvom vi især arbejder med tankerne og opførslen, arbejder vi også ofte med kroppen og følelserne mere direkte. Alt sammen hjælper det til at nå de mål, vi sætter sammen med klienterne.

Tanker

Arbejdet med tanker, kognitiv terapi, går i korte træk ud på at lære at vende og dreje tanker og finde alternative måder at se tingene på. Man lærer også at genkende de typiske måder, man tænker på og at forholde sig kritisk til de tanker. Man lærer at distancere sig til sine egne tanker: “Nu gør jeg det igen, tænker “X”, men jeg ved jo godt, at det ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre.”

Eksempler på indgreb i den store sammenhæng

Tanker – Her arbejdes f.eks. med tanker som: “Er det, jeg tænker rigtigt?” “Hvis ikke, hvad er så sandt?” “Jeg vil øve mig i at tænke, det som er sandt.” “Hvad ville jeg sige til min bedste ven, hvis hun tænkte, sådan som jeg tænker nu” m.m.

Opførsel – Her arbejdes f.eks. med eksperimenter som: “Hvad mon der sker, hvis jeg gør sådan her i stedet?” “Hvad frygtede/forventede jeg, der ville ske?” “Hvad skete der faktisk, når jeg gjorde tingene på en ny måde?” m.m.

Krop – Her kan f.eks. arbejdes med mange forskellige former for afspænding, motion, vejrtrækning og kost m.m.

Følelser – Her kan f.eks. arbejdes med at være i følelserne, at lade følelserne være der, at lade følelserne være der uden at skulle handle på dem, forstærke og formindske følelser, at ikke altid tage følelser for pålydende, meditation, øvelser i at være i nuet, visualisering af følelser m.m.

Det er meget individuelt, hvor det er mest effektivt at gribe ind, og vi tilpasser altid til den enkelte i samarbejdet klient og terapeut imellem.

Kognitiv adfærdsterapi er med andre ord en mangeartet, fleksibel form for terapi - og ikke bare at lære at tænke positivt, som nogen tror. At leve livet er en kompleks proces. Når vi går i stå og får det dårligt, er det fordi, det er for vanskeligt for os selv at finde ud af, hvor i den komplekse proces det halter.

Her kan det være en fordel at få hjælp fra en uddannet professionel, som er vant til at overskue alle de forskellige dele i den store sammenhæng og sætte ind præcist der, hvor livet er gået i hårdknude og ikke alle mulige andre steder. Oftest viser det sig, at det som virkede helt uoverskueligt slet ikke er det, men snarere er logisk sammenhængende og til at gribe ind i. Det betyder, at man godt kan få det godt igen, selvom det ikke føles sådan.

​​

Terapi for angst

Kontakt os på e-mail: pshus@post.tele.dk, via nedenstående kontaktformular eller på telefon: 70 26 06 76 og hør nærmere omkring terapi for angst. Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 09.00-13.00.

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.

Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Besøg klinikken

​​Ny Vestergårdsvej 5b, 3500 Værløse

CVR-nummer: 26989264

Klik her for rutevejledning

Telefontider

Mandag - fredag

9.00 - 13.00

Vores søde og rare sekretær Maida kan træffes mellem 9.00-13.00 mandag til fredag på telefon: 70 26 06 76

​CEN​TER FOR KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI ApS​

​​Telefon: 70 26 06 76

E-mail: mlb@live.dk

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig. 

Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt