Andre, der også har angst
Angst er en medfødt reaktion – også hos mennesker med lidelser som autisme og Aspergers syndrom
Angst er en naturlig, medfødt reaktion, som vi alle kan opleve, da det er en vigtig del af vores overlevelsesmekanismer. Vi bliver angste, når vi føler os truet, eller når vi står over for ukendte situationer, som potentielt kunne være farlige, og som vi endnu ikke har lært at mestre. Alle mennesker (med få undtagelser) er i stand til at føle angst, men nogle udvikler angstlidelser.
Mennesker med angstlidelser har udviklet angst i forbindelse med bestemte ting, situationer, personer eller tanker og følelser. Der er også mennesker, som oplever angst af andre årsager, som for eksempel personer med autisme eller mennesker, der er udviklingshæmmede.
Hvis man har svært ved at forstå andre mennesker, udtrykke sig eller lære de sociale koder, som er nødvendige i dagligdagen, kan angst udvikle sig som et resultat af disse udfordringer. I Center for Kognitiv Adfærdsterapi har vi psykologer med speciale i autisme, Aspergers syndrom og udviklingshæmning, og som samtidig har erfaring med behandling af angst, selvværdsproblemer og depression hos mennesker med disse udfordringer.
Angst hos mennesker med autisme og Aspergers syndrom
Autisme og Aspergers syndrom diagnosticeres i dag som en del af det, der kaldes det autistiske spektrum. Begrebet “autisme” blev først beskrevet af den amerikanske læge Leo Kanner i 1943, mens den østrigske børnelæge Hans Asperger i 1944 præsenterede en lettere form af de samme symptomer. Denne form blev senere kaldt Aspergers syndrom. Mange forbinder autisme med særlige evner, som set i filmen “Rain Man”, hvor hovedpersonen, der er autist, har en ekstraordinær matematikforståelse. Dog er det kun omkring 1 % af personer med autisme, der besidder sådanne evner.
Det er muligt at hjælpe mennesker med autisme med at reducere den angst, der opstår som følge af de vanskeligheder, autismen medfører. Et vigtigt skridt er, at deres omgivelser – som forældre, personale og andre tæt på personen – har forståelse for, hvordan de bedst kan støtte dem i at håndtere angsten. Derfor vil det ofte være en fordel, hvis disse personer involveres i behandlingsforløbet.
Det autistiske spektrum og årsagerne til autisme
I de internationale diagnosesystemer er begrebet “spektrum” blevet indført for at anerkende, at autisme udviser et væld af symptomer og grader af sværhedsgrad. Dette blev oprindeligt foreslået af den engelske psykiater Lorna Wing i 1970’erne. Autisme er således et spektrum, hvor børn kan have meget forskellige symptomer og forskellige grader af sværhedsgrad.
Autisme omfatter en række udviklingshæmninger, der påvirker sociale færdigheder, kommunikation, kognitive og følelsesmæssige funktioner. Børn med autisme udviser ofte gentagen og stereotyp adfærd samt meget begrænsede interesser. I mange tilfælde vil barnet også have nedsat mental funktionsevne.
Årsagerne til autisme antages primært at være genetiske, da autismen er tæt knyttet til skader på DNA og arvelige forhold. Dog er kun ca. 30 % af de autistiske tilfælde blevet genetisk forstået. Der er også forskning, som antyder, at mikroorganismer kan spille en rolle i udviklingen af autisme (Finegold et al., 2002), samt at inflammatoriske tilstande i fostertilstanden kan bidrage til hjerneskader, som forårsager autisme. Selvom der stadig er meget forskning, der skal afdække de præcise årsager, synes genetiske faktorer at spille den største rolle i udviklingen af autisme.
Øget forekomst af autisme og psykiatriske diagnoser
I de sidste årtier er forekomsten af autisme steget markant (Fombonne E., 2009). I 1966 blev det vurderet, at 4,5 ud af 10.000 personer havde autisme (Lotter V., 1966). Denne vurdering steg i 1992 til 19 ud af 10.000 (Newschaffer C.J. et al., 2005) og i 1993 til 5 ud af 1000, med en fire gange højere forekomst hos drenge end hos piger (Baird G. et al., 2003). I 2006 anslog man, at 90-116 ud af 10.000 personer var diagnosticeret med autisme (Baird et al., 2006; Daniels D. et al., 2009; Elsabbagh M., et al., 2012). Flere undersøgelser har dokumenteret en betydelig stigning i brugen af autisme-diagnosen over de sidste 20-30 år (Baird G. et al. 2003, Blumberg S.J., et al. 2013, Hansen S.N., et al. 2014, Zaboltsky B., et al. 2015).
Det er vigtigt at understrege, at brugen af psykiatriske diagnoser generelt er steget voldsomt de sidste 20-30 år, samtidig med at der er dokumenteret fejl i diagnosticeringen. Undersøgelser viser, at mellem 40-70 % af psykiatriske diagnoser stilles forkert af psykologer og psykiatere (Freedman R. et al., 2013; Regier D. et al., 2013). Denne tendens kan skyldes manglende dybdegående kendskab til psykiatrisk nosologi (læren om diagnoser og diagnosticering) blandt psykiatere og psykologer. Der er også udfordringer med diagnoser som ADHD/ADD, som ikke længere anses som videnskabeligt valide på grund af deres store overlap med andre psykiatriske og fysiske lidelser (hjemmeside, www.adhd-add.dk kommer op 2026).
Fejldiagnoser og overdiagnosticering
Der er et væsentligt problem med fejldiagnoser af autisme, især blandt børn, unge og voksne. Ofte stilles en autisme-diagnose, som senere viser sig at være forkert. Det er dog sjældent, at voksne mennesker med autisme ikke har fået diagnosen. Dette kan skyldes, at psykiatriske diagnoser generelt overdiagnosticeres, hvilket også kan relateres til udfordringer i at stille autisme-diagnosen korrekt.
Forskning i psykiatrisk diagnostik og behandling
I Center for Kognitiv Adfærdsterapi forsker vi i psykiatrisk diagnostik, herunder behandlingen af angst, OCD, depression og selvværdsproblemer. Denne type forskning plejer at være forbeholdt universitetshospitaler, men vi mener, at den bedste behandling opnås gennem viden. Derfor er det centralt for os at udføre forskning, der både kan forbedre vores behandlingsresultater og bidrage med ny viden i området.
Angst hos mennesker med hjerneskader
Mennesker, der har fået en hjerneskade, kan også udvikle angst, især hvis deres evner til at forstå og navigere i verden er blevet markant påvirket. Vi tilbyder hjælp til at håndtere angst samt andre symptomer og problemer, der kan opstå som følge af hjerneskader.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.