Angst og adfærd
Undgåelsesadfærd
Mennesker med angst vil typisk forsøge at undgå det, de føler udløser angsten. Når man er angst, vil man forsøge at søge sikkerhed, og efterhånden vil mange undgå enhver situation, handling eller mangel på handling, der tidligere har optrådt i forbindelse med angst. Denne form for adfærd, hvor man får en stærk trang til at undslippe angsten eller de angstudløsende situationer, kaldes undgåelsesadfærd.
Undgåelsesadfærd betyder, at man lærer at reagere mere og mere på angst med uhensigtsmæssig adfærd, som både påvirker selvværdet negativt og indskrænker ens bevægelsesfrihed. Man vil undgå at opleve angsten eller det, man frygter, og man vil ofte komme til at tro, at det var godt at undgå det – for havde man ikke gjort det, ville det være gået galt.
Man opdager altså ikke, at det heller ikke var gået galt uden undgåelsesadfærden. Man får ikke bevis for, at det, man forestiller sig, ikke sker. Tværtimod bliver de fleste mere og mere overbevist om, at de sammenhænge, de forbinder med angst, er farlige. Og efterhånden bliver der for mange flere og flere steder, der fremkalder angst og som man så undgår. Undgåelsesadfærd kan tage mange former. Nogle vil f.eks. undgå at tage offentlig transport, andre vil undgå sociale situationer, og atter andre vil undgå at blive skyld i at have glemt at lukke for gassen og afstedkomme en ulykke.
Angstadfærd og rituel adfærd
Angstadfærd kan også være af rituel art, hvor adfærden i sig selv har til formål at reducere angstfølelsen eller de negative tanker, der frembringer angsten. Der findes mange typer adfærd, som er forbundet med angsten, og som er med til at vedligeholde angsten. Selvstimulerende adfærd, såsom at hive hår ud, pille i knopper på huden, bide negle, “cutting” m.m., kan også fungere som angst-reducerende adfærd. Det er dog ikke altid, at disse adfærdsformer kun er angst adfærd; de kan også være knyttet til lyst. Mange gange ser man begge elementer i den type adfærd.
I kognitiv adfærdsterapi lærer man at bryde disse negative mønstre. Man lærer at forstå angsten, hvordan vores forestilling om det, vi frygter, og vores egne tanker og tiltro til os selv spiller ind i de onde cirkler, vi nemt kan komme ind i, når vi udvikler angst. Angst adfærd hos voksne og børn er grundlæggende ikke forskellig fra hinanden, men vi arbejder dog lidt forskelligt med angst adfærden.
For at læse mere om, hvordan vi arbejder med angsten og undgåelsesadfærd, læs om kognitiv adfærdsterapi under “Terapi”.
Yderligere information?
For yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular, på e-mail: martin@ckat.dk eller telefon: 70 26 06 76. Vi har telefontid alle hverdage kl. 09.00-13.00.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.