Angstens tankemæssige side
Angst og tankernes rolle
Når vi er angste, handler tankerne ofte om ubehagelige eller truende begivenheder. Man kan sige, at vi et eller andet sted i tankerne har lavet en vurdering af, at der er fare på færde, hvilket udløser angsten.
Angst er nemlig en reaktion på en vurdering af fare. Uden en sådan vurdering, ingen angst.
Du tænker måske, at du bare er angst, og at der ikke er nogen forklaring. Men vi kan altid finde en forklaring. Nogle gange er det blot sådan, at man har glemt, hvad man oprindeligt vurderede som farligt, og at tanken med tiden er blevet “sandgjort,” så angsten virker uforståelig, hvis man ikke ved, hvordan man finder frem til årsagen.
For mange mennesker er det dog ret tydeligt, hvad de er bange for. Mange oplever, at der næsten konstant ruller skræmmende historier gennem hovedet – historier om, hvor galt det kan gå. Ofte forsøger man selv at bearbejde disse forestillinger logisk, men uden at det virker. Det kan føles, som om man ikke kan holde koncentrationen, og resultatet er ofte, at man konkluderer, at intet kan hjælpe, når det, man synes er mest indlysende at gøre, ikke virker.
Angst og selvopfattelse
Uanset om man forstår, hvad man er bange for, og synes, det giver mening, eller om man ikke kan se årsagen, betyder angsten som regel, at man får negative tanker om sig selv. Man kan komme til at tro, at der er noget galt med ens person, ens hjerne, krop m.m. Dette påvirker selvværdet negativt, hvilket igen kan føre til mere angst – og dermed opstår en negativ spiral.
Læs mere om hvordan vi stopper den negative spiral og arbejder med tankerne: Læs om kognitiv adfærdsterapi under “Terapi for angst”.
Yderligere information?
For yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular, på e-mail: martin@ckat.dk eller telefon: 70 26 06 76. Vi har telefontid alle hverdage kl. 09.00-14.00.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.