Angstsymptomer
Angstsymptomer og det autonome nervesystem
Når vi bliver angste, styres kroppens reaktioner af det autonome nervesystem, som består af to dele: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når vi oplever fare (både reelle eller indbildte), og det forbereder os på kamp eller flugt. Det parasympatiske nervesystem aktiveres, når vi er trygge, og det arbejder også for at modvirke den panik, der kan opstå, når det sympatiske nervesystem har været aktivt i længere tid.
Når vi bliver angste og det sympatiske nervesystem aktiveres, kan vi opleve følgende angstsymptomer:
Hjertebanken – Denne symptom skyldes forhøjet hjerteaktivitet, øget puls og blodtryk. Det hjælper med at transportere mere ilt til musklerne, så de får ekstra energi og kan yde mere i en kamp- eller flugtsituation.
Hyperventilation – Åndenød, kvælningsfornemmelser og svimmelhed kan skyldes hyperventilation. Hyperventilation betyder, at vi trækker vejret for hurtigt, hvilket resulterer i, at kuldioxid udvaskes fra blodet for hurtigt, hvilket får iltkoncentrationen i blodet til at stige. Man mærker normalt ikke, at man hyperventilerer, men kan bemærke, at man ikke trækker vejret naturligt. Hvis den ekstra ilt ikke bruges til at kæmpe eller flygte, begynder det at forårsage fysiske symptomer. Dette er ikke farligt – man kan ikke besvime af at hyperventilere, og på et tidspunkt vil blodet være mættet med ilt, og symptomerne vil begynde at aftage.
Åndenød og kvælningsfornemmelser – Disse opstår, fordi hjernen opfatter, at balancen mellem ilt og kuldioxid i blodet er forskudt. Hjernen kan ikke skelne mellem for meget eller for lidt ilt, og selv om der er for meget ilt i blodet, skaber den en fornemmelse af ikke at kunne få vejret.
Svimmelhed – Svimmelhed opstår som følge af den høje iltkoncentration i blodet og nedsat blodtilførsel til hjernen. Det er ikke farligt og medfører ikke besvimelse, men kan give en fornemmelse af, at tingene føles anderledes, end de plejer.
Kuldefornemmelser, dødhedsfornemmelser og sovende eller prikkende fornemmelser – Når vi bliver angste, øges iltkoncentrationen i blodet, og blodet sendes til de store muskelgrupper for at forberede kroppen på kamp eller flugt. Det betyder, at blodgennemstrømningen i huden og ekstremiteterne falder en smule, hvilket kan medføre kulde-, dødheds- og sovende eller prikkende fornemmelser.
Svedeture – Sveden opstår, når kroppen forsøger at afhjælpe overskudsvarme. Under angstreaktioner, hvor kroppen bruger ekstra energi til kamp eller flugt, kan temperaturen stige, og kroppen sveder for at køle ned og forhindre overophedning.
Disse fysiologiske reaktioner er kroppens naturlige forsvarsmekanismer, men når de aktiveres uden reel fare, kan de føre til angstoplevelser, som kan være ubehagelige, men som ikke udgør en trussel i sig selv.
Angstsymptomer: Kroppens reaktioner på fare
Når vi bliver angste, vil vores krop reagere på forskellige måder, som forbereder os på at håndtere den opfattede fare. Denne fysiologiske reaktion kaldes ofte for kroppens “angstberedskab.”
Mundtørhed, kvalme og sommerfugle i maven – I faresituationer prioriterer kroppen energi til de systemer, der er nødvendige for overlevelse. Fordøjelsessystemet bliver sat på pause, og blodet bliver ledt væk fra maven, hvilket kan medføre mundtørhed. Samtidig kan det nedsatte blodflow til maven og den øgede aktivitet i solarplexus, den store nervebundt, skabe en følelse af uro i maven. For nogle opleves dette som sommerfugle, mens andre føler kvalme. Kvalmen kan også skyldes spændinger i mellemgulvet på grund af angst.
Opmærksomheden rettes imod farer – Når vi er angste, sker det automatisk, at vi søger efter potentielle farer. Denne opmærksomhed er rettet mod at beskytte os selv mod trusler, hvilket kan gøre, at vi overfokuserer på eventuelle risici i vores omgivelser.
Uvirkelighedsfølelse – Den intense aktivitet i det sympatiske nervesystem kan føre til en følelse af, at verden omkring os ikke føles rigtig. Det kan opleves som en forvrænget virkelighed, hvor vi ser os selv og omverdenen på en anderledes måde end sædvanligt.
Andre kropslige processer – Pupillerne udvides for at tillade mere lys at trænge ind, hvilket kan medføre sløret syn eller prikken for øjnene. Musklerne spændes som forberedelse til kamp eller flugt, hvilket kan føre til rystelser i benene eller smerter i musklerne.
Alle disse symptomer er en del af kroppens overlevelsesmekanisme, der er designet til at hjælpe os med at håndtere fare. De fleste vil kun opleve nogle af disse symptomer, og de vil variere fra person til person. Hver enkelt angstreaktion er unik og kan afhænge af både den konkrete situation og den enkeltes individuelle reaktioner på stress.
Det er vigtigt at huske, at disse symptomer, selvom de kan føles meget ubehagelige, ikke er farlige. De er kroppens naturlige reaktioner på en oplevet trussel og har til formål at beskytte os.
Yderligere information?
For yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular, på e-mail: martin@ckat.dk eller telefon: 70 26 06 76. Vi har telefontid alle hverdage kl. 09.00-13.00.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.