Skotofobi (angst for mørke)

Kort svar: Skotofobi betegner en intens og vedvarende frygt for mørke — angsten går således ikke på et bestemt objekt eller en afgrænset situation, men på et sensorisk vilkår der gentager sig hver aften og i store dele af vinterhalvåret. For nogle kan skotofobi (angst for mørke) påvirke søvn, bevægelsesfrihed og hverdagsrutiner mærkbart, fordi det momentære fravær af lys er en omstændighed der ikke kan fravælges.

Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.

Vigtig information om videoindhold

Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.

Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.

Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.

Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.

Skotofobi — frygt for et livsvilkår

Skotofobi retter sig mod mørket — ikke mod en relation, et dyr eller en afgrænset situation, men mod fravær af lys. Denne skelnen gør skotofobi anderledes end de fleste fobier, fordi det frygtede indtræffer hver aften, forstærkes i vinterhalvåret og gennemsyrer hverdagssituationer, der for de fleste opleves som uproblematiske. Frygten handler dog sjældent om mørket alene, men om hvad mørket gør ved oplevelsen af kontrol, orienteringsevne og synlighed.

Hvad kan udløse skotofobi (angst for mørke), og hvad gør mørket særligt?

Angsten ved skotofobi (angst for mørke) kan aktiveres af både fuldstændigt mørke og af situationer, hvor lyset reduceres markant. For nogle er det selve overgangen fra lys til mørke, der fremkalder ubehaget, mens andre primært reagerer på at befinde sig i et rum, hvor sigtbarheden er begrænset.

Situationer der kan aktivere skotofobi

Sengetid i et mørkelagt soveværelse
Strømudfald, hvor lyset forsvinder uden varsel
Kælderrum, loftsrum eller rum uden vinduer
Vintertid i Skandinavien, hvor mørket kan vare fra tidlig eftermiddag til sen formiddag
At gå alene i mørke på uoplyste veje eller stier
At vågne om natten i et mørkt rum

For nogle er det den daglige gentagelse, der gør skotofobi belastende. Solnedgang kan ikke fravælges eller udsættes på samme måde som en flyrejse eller et tandlægebesøg.

Hvorfor kan mørke fremkalde en stærkere angstreaktion end konkret fare?

Mørke fjerner synet som primær orienteringssans. Når den visuelle kontrol mindskes, kan hjernen kompensere ved at skærpe opmærksomheden på lyde, bevægelser og kropslige fornemmelser — og ved at fylde det usynlige ud med forestillinger. Denne mekanisme kan betyde, at mørket ikke blot opleves som fravær af lys, men som et rum fyldt med potentielle trusler, der hverken kan be– eller afkræftes.

For mange med skotofobi er det således ikke mørket i sig selv, der frygtes, men det mørket skjuler. En lyd, der i dagslys ville være ubetydelig, kan i mørke tolkes som tegn på fare. Denne forstærkede tolkningsproces kan gøre angsten svær at berolige med rationelle argumenter.

Hvilken rolle spiller forestillingsevnen ved skotofobi?

Forestillingsevnen kan ved skotofobi udfylde det, øjnene ikke kan registrere, og for nogle kan dette skabe mentale billeder af trusler, der ikke er til stede.

Forestillingsevnen ved skotofobi

Lyde i huset — knasen, trin, vand i rør — der i dagslys ignoreres, men i mørke tolkes truende
Skygger eller konturer, der forstærkes af halvmørke og tolkes som tilstedeværelse af noget eller nogen
Forestillinger, der kan opleves som påtrængende og svære at stoppe, selv når de vurderes som urealistiske

Denne kobling mellem sensorisk deprivation og forestillingsevne adskiller skotofobi fra fobier rettet mod mere identificerbare stimuli. Frygten næres således ikke af noget synligt, men af det der forbliver skjult.

Hvilke kropslige reaktioner kan mørke fremkalde ved skotofobi?

Kropslige reaktioner kan opstå hurtigt ved skotofobi, når lyset forsvinder, og kan for nogle være til stede allerede i forventningen om mørke — eksempelvis i timerne op til sengetid.

Reaktioner ved skotofobi

Hjertebanken og anspændthed
Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
En skærpet opmærksomhed på lyde, som i dagslys ikke ville registreres
Svedtendens eller kuldefornemmelse
En impuls til at tænde lys, forlade rummet eller søge proksimitet med andre

Den skærpede opmærksomhed kan skabe en tilstand af konstant alarmberedskab, som for nogle gør det vanskeligt at falde til ro — selv i omgivelser der objektivt er trygge.

Hvilke forestillinger kan optræde ved skotofobi?

Forestillinger om, hvad mørket rummer, kan ved skotofobi være levende og påtrængende. Tankerne ved mørkefobi kan kredse om alt fra konkrete farer til diffuse fornemmelser.

Typiske tankemønstre ved skotofobi kan være

En fornemmelse af, at der befinder sig nogen eller noget i rummet
Visuelle indtryk i periferien — skygger eller bevægelser der tolkes som virkelige
Katastrofetanker knyttet til indbrud, uheld eller fare, der forstærkes af manglende synlighed
En kontinuerlig overvågning af lyde og bevægelser i mørket
Forestillinger der intensiveres, jo længere man opholder sig i mørke

For nogle aftager tankerne, når lyset tændes. For andre kan forestillingerne efterlade en uro, der varer ved.

Hvad er forskellen mellem skotofobi og det ubehag ved mørke, mange genkender fra barndommen?

Ubehag ved mørke er udbredt hos børn og betragtes ofte som en del af den normale udvikling. De fleste vokser fra det. Skotofobi adskiller sig ved, at frygten vedvarer i voksenlivet med en intensitet, der kan medføre begrænsninger i hverdagen.

Eksempler på forskelle mellem skotofobi og angst for mørke i barndommen:

Ubehag i barndommen med mørke aftager typisk med alderen — ved skotofobi kan frygten bestå eller forstærkes
Skotofobi kan medføre systematisk undgåelse af situationer der involverer mørke, som voksne normalvis ikke tilskriver betydning
Frygten kan ledsages af kraftige kropslige reaktioner og påtrængende forestillinger
Skotofobi kan påvirke søvn, hverdagsrutiner og relationer på en måde, der rækker ud over forbigående ubehag – og der kan gøre det svært at få et voksenliv til at fungere

Overgangen fra barndomsubehag til vedvarende fobi er ikke altid tydelig. For nogle sker den gradvist, mens andre oplever, at frygten vender tilbage efter en periode uden symptomer. Det er også muligt at udvikle skotofobi i voksenlivet, uden at have haft symptomer i barndommen.

Hvordan kan skotofobi påvirke aften- og søvnvaner?

Soveværelset udgør en daglig konfrontation for mange med skotofobi. Hvor de fleste andre fobier kan undgås ved at fravælge bestemte situationer, er natten et vilkår for os alle.

Mønstre der kan opstå ved skotofobi omkring sengetid

At lade lys stå tændt hele natten, hvilket kan påvirke søvnkvaliteten
At udsætte sengetid for at undgå konfrontation med mørket
At undgå at sove alene
At kontrollere rum — f.eks. skabe, gardiner og låste døre — før lyset slukkes
At holde en telefon eller lyskilde inden for rækkevidde som sikkerhedsadfærd

Disse mønstre kan give kortvarig tryghed, men kan for nogle blive tidskrævende og påvirke både søvnen og forholdet til de mennesker, man deler hverdag med.

Hvilken rolle spiller vinterhalvåret for skotofobi?

I Skandinavien kan mørket fra november til februar strække sig over størstedelen af døgnet. For mange med skotofobi kan vintermånederne derfor betyde, at det frygtede mørke ikke blot er til stede om natten, men også under transport til og fra arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter.

Mørketiden kan for nogle medføre:

Øget anspændthed i de måneder, hvor dagslyset er kortest
Begrænsning af udendørs aktiviteter til de få lyse timer
Større afhængighed af kunstigt lys og oplyst infrastruktur
En oplevelse af, at mørket fylder en uforholdsmæssig stor del af hverdagen
Der går mere tid og energi med at håndtere angsten, der fx. kan gå på en fornemmelse af, at der befinder sig noget eller nogen uden for synsfeltet eller at man er i overhængende fare for overfald, om end man befinder sig i et relativt trygt område

For andre kan vintermørket paradoksalt nok opleves som mere overkommeligt end sommerens sene aftenmørke, da det er forventeligt og delt med alle. Oplevelsen varierer.

Hvordan kan skotofobi påvirke relationer?

Skotofobi kan for nogle især berøre de mennesker, de lever sammen med. Når mørket er et dagligt vilkår, kan den adfærd der følger af angsten — såsom lys om natten, kontrol af rum, behov for ledsagelse — blive en del af hustandens rutiner.

For nogle kan det betyde:

At en partner tilpasser sig lysadfærd der påvirker søvnen hos begge
At aftaler om hvem der er hjemme hvornår, delvist styres af angsten
At visse aktiviteter — aftengåture, biograf, rejser — fravælges
At frygten opleves som vanskelig at forklare, hvilket kan skabe en oplevelse af afstand

For andre med skotofobi er åbenhed om fobien uproblematisk, og tilpasningerne opleves som overkommelige. Påvirkningen afhænger i høj grad af, hvor udtalt undgåelsen er, og af relationen til de mennesker, man deler hverdag med.

Hvornår kan det være relevant at tale med en fagperson om skotofobi?

For mange opstår overvejelsen, når skotofobi begynder at begrænse hverdagen på en måde, der opleves som uforholdsmæssig — eksempelvis når søvnen påvirkes vedvarende, eller når mørket indsnævrer bevægelsesfriheden.

Det kan for nogle blive relevant at tale med en fagperson, når:

Angsten for mørke medfører vedvarende søvnproblemer eller udmattelse
Undgåelse af mørke situationer begrænser hverdagsaktiviteter eller sociale relationer
Sikkerhedsadfærd som konstant lys, kontrol eller ledsagelse fylder uforholdsmæssigt

Andre lever med skotofobi uden professionel kontakt og finder egne måder at forholde sig til angsten på — nogle ved gradvist at opsøge dunkle omgivelser i eget tempo, andre med støtte fra en person de har tillid til. Der er ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, der passer for alle.

Behandling af skotofobi (angst for mørke) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Der findes psykologiske behandlingsformer for skotofobi (angst for mørke). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af skotofobi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.

Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder skotofobi. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.

Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet skotofobi, klaustrofobi og højdeskræk. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.

Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Ønsker du mere information om skotofobi (angst for mørke), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.

Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?

Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.

Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland

Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.

Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.