Tandlægeskræk (odontofobi)

Kort svar: Tandlægeskræk betegner en intens og vedvarende frygt knyttet til tandlægebesøg — ofte forbundet med oplevelser af kontroltab, smerteangst eller tidligere ubehagelige erfaringer i tandlægestolen. For nogle kan tandlægeskræk medføre årelang undgåelse af tandbehandling, hvilket kan skabe en selvforstærkende cirkel af forværret tandstatus, skam og øget angst.

Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.

Vigtig information om videoindhold

Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.

Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.

Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.

Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.

Tandlægeskræk som angstlidelse — mere end nervøsitet i venteværelset

Tandlægeskræk adskiller sig fra den udbredte nervøsitet, mange oplever inden et tandlægebesøg. Frygten kan være rettet mod flere samtidige elementer: smerte, lyde, lugte, oplevelsen af at ligge tilbagelænet med åben mund og overlade kontrollen til en anden person over et sted på kroppen der, for de fleste, vurderes som privat. For mange begynder angsten ikke i tandlægestolen, men uger eller måneder før en planlagt aftale — eller allerede ved tanken om at booke et besøg.

Hvad kan udløse angst i forbindelse med tandlægebesøg?

Angsten kan aktiveres af flere forskellige elementer ved tandlægesituationen – det er sjældent ét enkelt aspekt, der bærer hele frygten. For nogle er det de sensoriske indtryk, der dominerer, mens det for andre handler om den position, man befinder sig i.

Sensoriske elementer ved tandlægeskræk

Lyden af boret eller suget, der kan opleves som gennemtrængende eller rungende i kraniet
Lugten af klinikken, som for nogle kan fremkalde ubehag allerede i venteværelset
Fornemmelsen af instrumenter i munden, hvor bevægelsesfriheden er hindret
Oplevelsen af bedøvelsessprøjten, der for nogle udgør det mest angstprovokerende element
At ligge tilbagelænet med åben mund, hvor man hverken kan tale frit eller korrigere positur

For nogle kan et enkelt af disse elementer dominere, mens andre reagerer på den samlede situation. Angsten kan også knytte sig til bestemte procedurer — eksempelvis boring eller rodbehandling — mens rutinekontrol opleves som mere overkommeligt.

Hvordan kan den onde cirkel ved tandlægeskræk se ud?

Tandlægeskræk kan for mange udvikle sig i et mønster, hvor undgåelse gradvist forstærker både angsten og dens konsekvenser — fra udskydelse af et enkelt besøg til årelang fravær fra tandlægen.

Mønstre der kan fastholde og forstærke angsten

En aftale udskydes, fordi ubehaget ved tanken om besøget opleves for stort
Længere fravær kan medføre, at tandstatus forværres, og at det næste besøg forventes at være mere omfattende
Bevidstheden om forværret tandstatus kan føre til skam, som gør det sværere at kontakte tandlægen
Skammen kan for nogle føre til, at tænderne skjules i sociale sammenhænge

Denne cirkel kan for nogle strække sig over år eller årtier. Hvert led i kæden kan forstærke det næste, og over tid kan det således blive vanskeligt at adskille, hvad der er angst for tandlægen, og hvad der er skam over situationen.

Hvilken rolle spiller skam og isolation ved tandlægeskræk?

Skam kan ved tandlægeskræk fylde lige så meget som selve angsten. Tænder er synlige fra første møde med et andet menneske, og tandstatus forbindes i mange sammenhænge som en markør for sundhed, selvdisciplin og egenomsorg. For nogle kan denne kobling betyde, at tandlægeskræk opleves som noget, der bør kunne overvindes ved viljestyrke — og at manglende tandlægebesøg tolkes som en personlig mangel snarere end en angstreaktion.

Skammen kan vise sig ved:

At man undgår at smile eller taler med hånden for munden
At man undlader at fortælle andre om sin tandstatus
At man oplever det som ydmygende at forklare sit fravær til tandlægen
At man udskyder kontakten yderligere, fordi selve konfrontationen af problemet opleves som uoverskueligt

For nogle er det netop skammen — ikke angsten — der udgør den mest afgørende barriere. Andre oplever de to som uadskillelige. Og andre igen, mærker angsten alene.

Hvad sker der i kroppen og sindet før og under tandlægeskræk?

De kropslige reaktioner kan begynde længe før selve behandlingen. For nogle starter de allerede ved modtagelsen af en indkaldelse eller ved lyden af telefonen, der ringer op til tandlægen.

Kropslige reaktioner der kan forekomme

Hjertebanken, svedige håndflader og anspændthed i kæbe, skuldre, mave mv.
Kvalme eller en følelse af at miste orienteringen i tandlægestolen
En oplevelse af åndenød, forstærket af den tilbagelænede position og åbne mund
For nogle kan nåleskræk bidrage med svimmelhed eller nærbesvimelse ved bedøvelse

Tankemønstre der kan optræde

Katastrofetanker om smerte, der overstiger det realistiske niveau
En overbevisning om, at tandlægen vil reagere fordømmende på tandstatus
Forestillinger om at miste kontrollen i stolen, f.eks. ikke at kunne signalere pause
Mental gennemgang af tidligere ubehagelige oplevelser fra tandbehandlinger

Tankerne og de kropslige reaktioner kan således gensidigt forstærke hinanden. For nogle kan den kropslige aktivering i sig selv tolkes som bevis på, at situationen er farlig.

Hvad er forskellen mellem tandlægeskræk og almindelig nervøsitet ved tandlægebesøg?

De fleste kender en vis nervøsitet inden et tandlægebesøg. Tandlægeskræk adskiller sig ved, at frygten kan medføre, at besøg udskydes i måneder eller år, og at angsten fylder langt ud over selve behandlingssituationen.

Nogle forskelle kan være:

Nervøsitet aftager typisk, når behandlingen er i gang — ved tandlægeskræk kan angsten vedvare eller tiltage
Ved nervøsitet gennemfører de fleste besøget trods ubehag — tandlægeskræk kan føre til aflysning, undgåelse eller flugt fra stolen (sidstnævnte især ved børn)
Tandlægeskræk kan medføre søvnbesvær, appetitløshed eller grublen i dagene op til et besøg
Ved tandlægeskræk kan alene tanken om at ringe til klinikken fremkalde kropslige reaktioner

Et kendetegn ved tandlægeskræk kan være, at frygten ikke står i forhold til det, der faktisk skal ske. En rutinekontrol kan fremkalde samme angstintensitet som et større indgreb. Denne uforholdsmæssighed kan i sig selv blive en kilde til frustration, fordi man ved, at reaktionen er overdreven, uden at den af den grund bliver mindre intens.

Oplevelsen af ikke at kunne styre sin egen reaktion kan for nogle forstærke følelsen af afmagt i situationen.

Overgangen fra nervøsitet til egentlig tandlægeskræk kan for nogle ske gradvist, mens den for andre kan knytte sig til en konkret oplevelse.

Hvorfor kan tandlægeskræk forstærkes over tid?

Tandlægeskræk kan have en tendens til at forstærke sig selv, hvis undgåelsen vedvarer. Flere mekanismer kan spille ind.

Undgåelse betyder, at angsten aldrig rigtigt udfordres (frygten får ikke mulighed for at blive korrigeret af nye erfaringer). Samtidig kan længere fravær fra tandlægestolen medføre, at behandlingsbehovet vokser, og at det næste besøg reelt bliver mere omfattende. Det forventede ubehag stiger dermed i takt med den faktiske behandlingsbyrde.

Herudover kan tandlægeskræk for nogle forstærkes af:

Negative beretninger fra andre om tandbehandling
Mediefremstillinger, der portrætterer tandlægebesøg som en smertefuld oplevelse
Aldring eller ændringer i tandstatus, der øger bevidstheden om mundhulen
En oplevelse af, at jo længere man har ventet, desto mere uoverskueligt virker det at vende tilbage

For nogle kan frygten, efter mange år, opleves som en fastlåst del af tilværelsen snarere end som noget, der kan ændre sig.

Hvordan kan tandlægeskræk påvirke hverdagen ud over selve tandlægebesøget?

Tandlægeskræk kan have konsekvenser, der rækker langt ud over de timer, man tilbringer i tandlægestolen. Når undgåelse vedvarer, kan følgevirkningerne gradvist brede sig til områder af hverdagen, som ikke umiddelbart forbindes med tandlægen.

Fysiske og praktiske konsekvenser

Forværret tandstatus, der kan medføre smerter, infektioner eller tab af tænder over tid
Spisevaner, der tilpasses efter, hvad tænderne kan håndtere — hårde fødevarer fravælges, der tygges i den ene side
Søvnforstyrrelser forårsaget af tandsmerter eller bekymring om tændernes tilstand
Udgifter, der akkumulerer, fordi et mindre indgreb, over tid, udvikler sig til et større behandlingsbehov

Sociale og intime konsekvenser

Tilbageholdenhed i samtaler, hvor man bevidst begrænser smil eller undgår at grine frit
Ubehag i intime situationer, hvor nærhed opleves udstillende
En oplevelse af at bære på en hemmelighed, fordi tandstatus sjældent italesættes åbent
For nogle kan det at undgå tandlægen over tid blive en del af en negativ selvopfattelse

Konsekvenserne kan for nogle opleves lige så belastende som selve angsten. For andre er det først, når de praktiske følgevirkninger bliver tydelige, at omfanget af undgåelsen træder frem. I parforhold kan tandstatus og mundhygiejne blive et emne, der er svært at tale åbent om — og for nogle kan bevidstheden om egne tænder skabe en distance i situationer, der forudsætter fysisk nærhed. At kysse, tale tæt eller blot smile ubesværet kan for nogle blive forbundet med en selvcensur, der over tid kan påvirke oplevelsen af intimitet.

Hvordan kan tandlægeskræk hænge sammen med andre former for angst?

Tandlægeskræk kan for nogle optræde isoleret, mens den for andre kan eksistere i sammenhæng med beslægtede angstformer. Tandlægesituationen rummer elementer, der kan overlappe med flere andre fobier.

Nåleskræk kan være en væsentlig del af tandlægeskrækken, når bedøvelse med sprøjte opleves som det mest belastende element
Blodfobi kan bidrage, når blødning i munden forekommer under behandling
Emetofobi kan spille en rolle, da opkastrefleksen ved instrumenter i munden kan aktiveres
Klaustrofobi kan aktiveres af oplevelsen af at ligge fastholdt i en tilbagelænet stol med begrænset bevægelsesfrihed

For nogle er det ét af disse elementer, der bærer angsten, mens selve tandbehandlingen i sig selv ikke er det mest frygtede. For andre er tandlægeskrækken en sammensat oplevelse, hvor flere af de nævnte fobier spiller sammen.

Hvornår kan det være relevant at tale med en fagperson om tandlægeskræk?

For mange opstår overvejelsen, når tandlægeskrækken har ført til så langvarig undgåelse, at det begynder at påvirke tandstatus, intime relationer, velbefindende eller selvopfattelse.

Det kan for nogle blive relevant at tale med en fagperson, når:

Fravær fra tandlægen har strakt sig over flere år trods bevidsthed om behandlingsbehov
Skam over tandstatus begrænser sociale situationer eller selvagtelse
Angsten fylder i hverdagen ud over selve tandlægesituationen

Andre finder egne veje til at genoptage kontakten med tandlægen — nogle med støtte fra en pårørende, andre ved at vælge en tandlæge med erfaring med angste patienter. Der er ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, der passer for alle.

Behandling af tandlægeskræk (odontofobi) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Der findes psykologiske behandlingsformer for tandlægeskræk. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af tandlægeskræk. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.

Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder tandlægeskræk. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.

Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet tandlægeskræk, nåleskræk og blodfobi. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.

Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Ønsker du mere information om tandlægeskræk (odontofobi), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.

Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?

Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.

Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland

Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.

Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.