Thalassofobi (angst for havet)
Kort svar: Thalassofobi betegner en intens og vedvarende frygt for havet, åbent vand og det ukendte under overfladen. Frygten kan rette sig mod havstrømme, mørke under vandet eller forestillinger om, hvad der befinder sig i dybet. For nogle kan thalassofobi (angst for havet) begrænse aktiviteter som svømning, sejlads og strandophold og påvirke ferie- og fritidsplaner mærkbart.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Thalassofobi — frygten for havet og det, man ikke kan se
Thalassofobi er rettet mod havet og åbent, dybt vand — ikke mod vand i sig selv. Det er således ikke bassinet, badekarret eller svømmehallen, der fremkalder angst, men det åbne hav, hvor dybden er ukendt, strømmen uforudsigelig, og det der befinder sig under overfladen, forbliver usynligt. Denne skelnen adskiller thalassofobi fra vandskræk (aquafobi), som er rettet mod vand i bredere forstand.
Hvad kan udløse thalassofobi (angst for havet), og hvordan adskiller det sig fra aquafobi (vandskræk)?
Angsten ved thalassofobi (angst for havet) kan aktiveres af direkte kontakt med havet, men også af billeder, film eller tanker om dybt, åbent vand. Aquafobi retter sig derimod mod vand generelt — herunder svømmebassiner, brusebad og naturlige søer — mens thalassofobi er knyttet til havet og det, der kan befinde sig under overfladen.
Situationer der kan fremkalde thalassofobi
- At svømme ud, hvor man ikke kan bunde
- At miste kontakten med havbunden
- Sejlads på åbent hav, hvor land ikke er synligt
- Færgeoverfarter, hvor dybden under fartøjet opleves som overvældende
- Undervandsbilleder eller videoer af dybt, mørkt vand
- Kyststrækninger med kraftig strøm, tidevand eller ringe sigtbarhed
For nogle er det selve dybden, der opleves som det mest angstprovokerende. For andre handler det primært om forestillingen om, hvad der kan befinde sig i vandet — store havdyr, tang der rører kroppen, eller simpelthen det ukendte.
Hvilke kropslige reaktioner kan thalassofobi fremkalde?
Kropslige reaktioner ved thalassofobi kan opstå ved direkte kontakt med havet, men også ved visuel eksponering — eksempelvis et fotografi af dybt, mørkt vand eller en filmsekvens optaget under havoverfladen.
Reaktioner der kan forekomme ved konfrontation med havet
- Pludselig anspændthed
- Hurtig vejrtrækning eller en fornemmelse af ikke at kunne få vejret
- Kvalme eller svimmelhed
- En impuls til at trække sig væk fra vandkanten eller sejltøjets yderkanter
Reaktionerne kan for nogle være lige så udtalte ved et billede på en skærm som ved et faktisk møde med havet. For andre er det den fysiske nærhed til vandet, der skaber ubehaget.
Hvilken rolle spiller sociale medier, AI-genererede billeder / film og algoritmer for thalassofobi?
Begrebet thalassofobi har fået bred opmærksomhed via sociale medier, særligt TikTok og Reddit, hvor billeder og videoer af dybt hav, store havdyr og undervandsperspektiver deles i stor skala. Denne digitale eksponering har gjort begrebet velkendt for en langt bredere gruppe end dem, der oplever en klinisk fobi.
Film som Jaws og dokumentarer om dybhavsdyr har gennem årtier formet populærkulturelle forestillinger om havet som et uforudsigeligt rum. Nyere formater har dog tilføjet nye dimensioner: dronefilm der viser havets udstrækning set ovenfra, POV-videoer filmet under overfladen og AI-genererede billeder af fiktive havvæsner i mørkt vand kan fremkalde reaktioner, der minder om dem ved direkte konfrontation. Sociale mediers algoritmer kan forstærke effekten, fordi lignende indhold vises gentagne gange efter en første interaktion. For nogle kan den uventede eksponering i et feed således opleves som mere angstprovokerende end en selvvalgt konfrontation.
Forestillingerne kan være konkrete — bestemte havdyr, en specifik oplevelse med strøm. For andre handler det om en mere diffus fornemmelse af, at havet rummer noget truende, der ikke kan identificeres. Upåagtet hvilken form thalassofobien tager, kan digitale indtryk agere triggere.
Hvilke tanker og forestillinger kan være forbundet med thalassofobi?
Tankemønstre ved thalassofobi kredser ofte om det ukendte og ukontrollerbare. Havet repræsenterer for mange et rum, hvor hverken dybde, strøm eller indhold kan overskues — og hvor kroppen er udleveret til kræfter større end den selv.
Typiske tankemønstre kan være:
- Forestillinger om, hvad der befinder sig under én — havdyr, mørke, bundløs dybde
- En oplevelse af, at havet kan trække én ned eller ud
- Katastrofetanker knyttet til strøm, tidevand eller bølger, der ændrer sig pludseligt
- En vedvarende bevidsthed om, at havbunden ikke er synlig, og at dybden er ukendt
- Ubehag ved tanken om at miste orienteringen under vand
Disse tanker kan for nogle optræde uden konkret anledning — eksempelvis ved synet af en horisontlinje over åbent vand eller et fotografi af havbund uden synlig afgrænsning. Tankerne kan således fylde i hverdagen, også i perioder uden direkte kontakt med havet. For nogle forstærkes mønsteret af, at forestillingerne opleves som ufrivillige og svære at afbryde, når de først er aktiveret.
Hvad er forskellen mellem thalassofobi og almindelig respekt for havet?
De fleste mennesker forholder sig til dybt, åbent vand med en vis forsigtighed. Det er en udbredt og naturlig reaktion, der afspejler en grundlæggende opmærksomhed på risiko. Thalassofobi adskiller sig ved, at frygten kan blive så intens, at den fører til systematisk undgåelse af situationer, der involverer havet — også når den faktiske fare er minimal.
Nogle forskelle kan være:
- Respekt for havet tillader stadig deltagelse i strandaktiviteter og vandnære oplevelser — ved thalassofobi kan allerede synet af åbent hav fremkalde ubehag
- Ved thalassofobi kan frygten aktiveres alene af billeder, film eller beskrivelser af dybt vand, ikke kun af direkte kontakt
- Thalassofobi kan medføre fravalg af ferie, udflugter eller aktiviteter, der indebærer proksimitet til havet
- Frygten kan være til stede selv ved kysten
Overgangen kan for nogle ske gradvist. For andre kan en enkeltstående ubehagelig oplevelse med strøm eller dybde resultere i udvikling af en egentlig fobi.
Hvordan kan thalassofobi påvirke ferie, fritid og hverdagsliv?
I et land med lang kystlinje og en kultur præget af strand, sejlads og sommerhusferier kan thalassofobi berøre flere dele af hverdagen end man umiddelbart forestiller sig.
Aktiviteter og sammenhænge der kan blive påvirket
- Badeferie og strandophold, hvor nærhed til havet er uundgåelig
- Sejlads, dykning, snorkling, kajak- eller fisketure
- Færgerejser, krydstogt eller andre transportformer over åbent vand
- Gåture langs kysten, hvor bølger, dybde eller strøm er synlige komponenter
- Sociale arrangementer ved havet — sommerhusophold, bålaftener på stranden
For nogle kan thalassofobi betyde, at feriedestinationer vælges ud fra afstanden til kysten, eller at aktiviteter tilpasses for at undgå kontakt med havet. Andre deltager, men med et indre ubehag der nogle gange forsøges skjult fra omgivelserne.
Hvornår kan det være relevant at tale med en fagperson om thalassofobi?
For mange opstår overvejelsen, når thalassofobi begynder at begrænse valg, der ellers ville falde naturligt — som at tage med på badeferie, deltage i en sejltur eller nyde en gåtur langs kysten uden ubehag.
Det kan for nogle blive relevant at tale med en fagperson, når:
- Frygten fører til systematisk fravalg af aktiviteter, der involverer havet eller åbent vand
- Ubehaget ved billeder eller film af havet begrænser digitale vaner
- Angsten fylder uforholdsmæssigt i forhold til de situationer, der udløser den
Andre lever med thalassofobi uden professionel kontakt og finder egne måder at forholde sig til frygten på — nogle ved gradvist at opsøge kysten i eget tempo, ved at tilpasse aktiviteter eller ved at søge støtte i tillidsfulde relationer. Der er ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, der passer for alle.
Behandling af thalassofobi (angst for havet) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for thalassofobi (angst for havet). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af thalassofobi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder thalassofobi. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet thalassofobi, højdeskræk og klaustrofobi. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om thalassofobi (angst for havet), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.