Gode råd om parforhold

Martin Seligman refererer i sin bog Authentic Happiness en undersøgelse af John Gottman. Gottman finder I sit psykologiske laboratorium ud af, at de parforhold, der forbedres i årenes løb, er dem, der er karakteriseret ved følgende:

Afsked
Før de siger farvel hver morgen, finder de ud af mindste en ting, den anden skal lave i løbet af den kommende dag (2 min x 5 dage = 10 min pr. uge).

Genforening
Ved slutningen af hver arbejdsdag har disse par en ustresset “genforeningssamtale” (20 min x 5 dage = 1 time og 40 min pr. uge).

Hengivenhed
Disse par rør ved, krammer, holder om og kysser hinanden, alt sammen på en blid og tilgivende/overbærende måde (5 min x 7 dage = 35 min pr. uge).

En ugentlig date
De to er alene sammen i en afslappet atmosfære, hvor de “opdaterer” deres kærlighed (2 timer en gang om ugen).

Beundring og værdsættelse
Hver dag viser parrene hinanden oprigtig hengivenhed og udtrykker hver især deres værdsættelse af den anden mindst en gang (5 min x 7 dage = 35 min pr. uge)

Alt i alt koster dette 5 timer mere pr. uge, end de par bruger, som har størst risiko for skilsmisse. Det kan altså anbefales. Og husk: Lidt er bedre end ingenting!