Terapi for angst
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Terapi for angst – hvordan foregår behandlingen på Center for Kognitiv Adfærdsterapi?
Udgangspunktet for terapien er at arbejde med psykologiske metoder og teorier, som har et forskningsmæssigt grundlag og som anvendes inden for kognitiv adfærdsterapi. De metoder, der arbejdes med, bygger på psykologisk forskning publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter. Der findes samtidig andre terapeutiske tilgange, som bygger på andre teoretiske og metodiske grundlag.
I terapien anvendes psykologiske principper og teknikker, der arbejder med sammenhænge mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Hvilke områder der arbejdes med, afhænger af den enkeltes problemstilling og de mål, der aftales i samarbejdet mellem klient og terapeut.
Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform, hvor der ofte arbejdes med både tanker og adfærd. Tilgangen tager udgangspunkt i, at tanker og handlinger indgår i et samspil, som kan undersøges og arbejdes med i terapi.
Hvordan arbejdes der med adfærd i kognitiv terapi?
I arbejdet med adfærd kan der indgå øvelser, hvor man undersøger eksisterende tanker og forventninger i konkrete situationer. Der kan også arbejdes med at afprøve alternative måder at handle og forholde sig på for at opnå erfaringer med, hvordan tanker, følelser og adfærd hænger sammen i praksis.
Der kan indgå adfærdseksperimenter, hvor man undersøger frygtede konsekvenser eller antagelser i virkelige situationer. Gennem disse erfaringer kan der opnås større indsigt i egne reaktioner og handlemønstre. Arbejdet kan understøtte udvikling af nye handlemuligheder, der i højere grad er i overensstemmelse med personlige mål og værdier.
Hvad er sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd?
I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der ofte med en forståelse af, at tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd kan påvirke hinanden indbyrdes. Der findes et psykologisk forskningsgrundlag for sådanne sammenhænge.
Når der arbejdes med ændringer i én del af denne sammenhæng, kan det have betydning for de øvrige dele. Afhængigt af problemstilling kan der arbejdes med tanker, adfærd, følelser eller kropslige reaktioner – ofte i kombination – som led i et samlet terapeutisk forløb.
Hvordan arbejdes der med tanker i kognitiv terapi?
Arbejdet med tanker, også kaldet kognitiv terapi, kan omfatte at undersøge og nuancere tanker samt identificere mønstre i tænkningen. Der arbejdes med at forholde sig reflekterende og undersøgende til egne tanker og med at udvikle opmærksomhed på, hvordan tanker påvirker oplevelser og handlinger.
Som led i dette arbejde kan man øve sig i at skabe distance til egne tanker og betragte dem som mentale fænomener, der ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.
Hvilke er eksempler på fokusområder i kognitiv terapi for angst?
I terapien kan der arbejdes med forskellige fokusområder, afhængigt af den enkeltes situation:
Tanker – her kan der arbejdes med at undersøge tanker og vurdere deres gyldighed samt udvikle alternative perspektiver.
Adfærd – her kan der arbejdes med afprøvning af nye handlemåder og refleksion over erfaringer.
Krop – her kan der indgå arbejde med kropslige reaktioner som vejrtrækning, afspænding eller bevægelse.
Følelser – her kan der arbejdes med at være opmærksom på følelser, rumme dem og forholde sig til dem uden nødvendigvis at handle på dem.
Hvor der arbejdes mest, afhænger af den enkelte persons behov og tilrettelægges i samarbejde mellem klient og terapeut.
Kognitiv adfærdsterapi er en fleksibel psykologisk behandlingsform, hvor der arbejdes struktureret med de områder, der vurderes relevante i den konkrete situation.
Terapi for angst på Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, OCD og depression.
Vi tilbyder behandling i vores klinik i Værløse og tager imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.