ADHD
Kort svar: ADHD-diagnosen (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) beskriver et symptombillede med uopmærksomhed, impulsivitet og — hos nogle — motorisk uro. Symptomerne kan præge mange aspekter af hverdagen, og diagnosen stilles hos både børn og voksne — mange først senere i livet.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.
ADHD-diagnosen — en klassifikation med tre præsentationstyper
ADHD-diagnosen er klassificeret i DSM-5-TR (i det danske ICD-10 som hyperkinetisk forstyrrelse, F90) og placeres under neurodivergens — en samlebetegnelse for tilstande, der beskrives som variationer i hjernens udvikling og funktion. Diagnosen dækker ikke ét ensartet billede: systemet skelner mellem tre præsentationstyper — primært uopmærksom, primært hyperaktiv-impulsiv og kombineret type. Symptombilledet kan variere fra person til person og over tid.
Hvad er ADD, og hvorfor hører det nu under ADHD-diagnosen?
ADD (Attention Deficit Disorder) er den historiske betegnelse for den primært uopmærksomme præsentationstype — ADHD-diagnosen uden fremtrædende hyperaktivitet eller impulsivitet. I DSM-5-TR er ADD ikke en selvstændig diagnose. Symptombilledet ses som det samme opmærksomhedsmønster som ved ADHD-diagnosen — blot uden den hyperaktive komponent — og beskrives derfor som én af diagnosens præsentationstyper. ADD bruges stadig i daglig tale og i dele af den kliniske litteratur.
Fordi de synlige tegn mangler, beskrives billedet hyppigt som dårlige studievaner, lavt motivationsniveau eller personlighedstræk — snarere end som ADD. Voksne — og særligt kvinder — diagnosticeres relativt sent, netop fordi symptombilledet ikke matcher den hyperaktive profil.
Hvad adskiller ADD-profilen fra de andre præsentationstyper i ADHD-diagnosen?
- Fraværende eller minimal motorisk uro — personen sidder stille, men virker tankefjern
- Opmærksomhedssvigt, der kan vise sig som glemsomhed, distraktion eller besvær med at følge instruktioner
- Tilsyneladende passivitet eller langsommelighed
- Afhængighed af eksterne strukturer eller tydelige deadlines for at starte og afslutte opgaver
Hvilke eksekutive funktioner påvirkes ved ADHD-symptomer?
Opgaveinitiering, arbejdshukommelse, tidsopfattelse og evnen til at skifte fokus er de eksekutive funktioner, der hyppigst beskrives som berørte ved ADHD-symptomer.
Sådan kan ADHD-symptomer komme til udtryk i hverdagen
- Opgaveinitiering — udfordringer med at starte, selv når opgaven er velkendt
- Arbejdshukommelse — at miste tråden, glemme hvad der var planlagt, eller overvældes af detaljer
- Tidsopfattelse — at undervurdere tidsforløb, komme konsekvent for sent eller miste fornemmelsen for fremtid og fortid
- Planlægning og prioritering — besvær med at strukturere rækkefølge og fordele indsats over tid
- Kognitiv fleksibilitet — udfordringer med at skifte fokus eller omstille sig, når krav eller kontekst ændres
Hvad er hyperfokus, og hvordan passer det ind i ADHD-symptombilledet?
Hyperfokus — en intenst fordybende tilstand ved stimulerende aktiviteter — beskrives under ADHD-diagnosen. For mange med ADHD-symptomer kan det være svært at rette opmærksomheden mod opgaver, som situationen kræver — stimulerende aktiviteter siges derimod at kunne fastholde den i timevis. Koncentrationsbesvær og hyperfokus ses derfor ikke som modsætninger — begge er observerede mønstre i symptombilledet.
Hvad er emotionel dysregulering som ADHD-symptom?
Emotionel dysregulering som ADHD-symptom betegner hurtige, intense følelsesreaktioner, der kan optræde uventet — selv i situationer, der ikke umiddelbart er ladede.
Emotionelle mønstre, der kan optræde ved ADHD-symptomer
- Udfordringer med at regulere frustration, begejstring eller skuffelse
- Særlig følsomhed over for kritik, afvisning eller en oplevelse af at svigte — et mønster omtalt som RSD (Rejection Sensitive Dysphoria) i den kliniske litteratur
- Stemningsskift, der kan fortage sig hurtigt, men som i øjeblikket kan opleves overvældende
Kan man have ADHD-symptomer uden at vide det?
Nej, man kan ikke have ADHD-symptomer uden at vide det. Mange voksne med ADHD-symptomer har i årevis anvendt systemer, alarmer, rutiner eller andre kompenserende strategier for at håndtere udfordringerne. Kompensationen kan skjule symptomerne for omgivelserne — men ikke for den enkelte selv. Dog kan mestringsstrategierne forsinke det tidspunkt, hvor billedet eventuelt gives et navn. Overvejer man en udredning, kan det udgøre et udgangspunkt for at forstå egne mønstre.
Hvad er forskellen på kompensation ved ADHD og maskering ved autisme?
Eksekutive vanskeligheder er kernen i kompensation ved ADHD-symptomer — maskering ved autismetræk handler derimod om at skjule sin måde at fungere på socialt.
Kan ADHD-diagnosen stilles samtidig med autisme, angst eller depression?
Ja — ADHD-diagnosen stilles hyppigt samtidig med autisme, angst og depression. Kombinationen med autisme omtales som AuDHD og beskrives nærmere på siden om AuDHD. Diagnosen ses ligeledes i kombination med høj begavelse, betegnet twice exceptional (2e), og belyses på siden om høj begavelse. For mange kan ADHD-symptomerne bidrage til at udvikle angst og depression over tid — vedvarende oplevelse af ikke at slå til og af ikke at leve op til egne eller andres krav kan gradvist påvirke trivslen.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)?
Professionel hjælp kan overvejes, når uopmærksomhed, impulsivitet eller eksekutive funktionsvanskeligheder belaster hverdagen mærkbart — for eksempel ved vedvarende udfordringer med arbejde, uddannelse eller relationer, eller når kompensationsstrategier kræver uforholdsmæssigt meget energi. Andre lever med ADHD-symptomer uden professionel kontakt og finder egne måder at organisere hverdagen på — der er ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, der gælder for alle.
Behandling af ADHD/ADD hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi møder du autoriseret psykolog Martin Bergen, der grundlagde klinikken i 1997 under navnet Angst- og OCD-klinikken og tilbyder behandling af ADHD/ADD i Nordsjælland — i dag fra klinikken i Værløse og online. Kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og psykoedukation er nogle af de tilgange, du vil kunne opleve i dit forløb — anerkendte metoder med solidt forskningsgrundlag, som vælges og kombineres efter din konkrete situation.
“For mig handler behandling om at være nysgerrig på, hvad der faktisk sker hos dig. Ikke at have en plan på forhånd for, hvor du skal hen.”
— Martin Bergen, autoriseret psykolog
Center for Kognitiv Adfærdsterapi tilbyder i dag udredning af ADHD, autisme og AuDHD og har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af angst og OCD. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Foretrækker du at ringe?
Ring til Martin på 28 59 28 82 hverdage kl. 09.00–18.00. Kan han ikke tage opkaldet, ringer han hurtigst muligt tilbage.
Vælg en tid – så ringer Martin dig op
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.