Børn, angst og skolevægring

Kort svar: Børn med angst kan udvikle skolevægring, hvor det bliver vanskeligt eller overvældende at møde i skole eller dagtilbud. Angst og skolevægring kan forekomme i sammenhæng, men kan også optræde uafhængigt af hinanden og med varierende udtryk og omfang.

Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.

Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.

En uforpligtende snak om din situation

Hvad er skolevægring?

Skolevægring betegner en situation, hvor et barn eller en ung gentagne gange har svært ved at møde i skole eller dagtilbud, ofte forbundet med betydeligt psykisk ubehag. Det er ikke en diagnose, men en deskriptiv betegnelse for et mønster, som kan have forskellige underliggende årsager og udtryk.

Skolevægring kan komme til udtryk som

  • vedvarende modstand mod at tage afsted i skole eller børnehave

  • betydelig uro, tristhed eller angst op til skoledage

  • hyppige fysiske klager (fx mavepine eller hovedpine) uden somatisk forklaring

  • gentagne fraværsperioder eller forsøg på hjemmeblivelse

Hvordan hænger skolevægring sammen med angst?

For mange børn er skolevægring tæt forbundet med angst. Angsten kan være situationsbetinget, relationel eller mere generel og kan forstærkes over tid, hvis barnet gentagne gange undgår skolemiljøet.

Angst relateret til skole kan bl.a. handle om

  • bekymring for præstation, fejl eller evaluering

  • frygt for sociale situationer eller konflikter

  • separationsangst i forhold til forældre eller hjemmet

  • utryghed ved ændringer, krav eller uforudsigelighed

Kan mobning og lavt selvværd føre til skolevægring?

Ja, for nogle børn kan gentagne negative sociale erfaringer bidrage til skolevægring. Oplevelser af at stå udenfor eller føle sig utilstrækkelig kan øge barnets modstand mod skolen.

Belastende faktorer kan bl.a. være

  • oplevelser af mobning eller social eksklusion

  • vedvarende lavt selvværd eller selvkritik

  • følelse af ikke at høre til i klassen

  • bekymring for andres vurdering

Hvilke andre forhold kan være forbundet med skolevægring?

Skolevægring kan også forekomme i sammenhæng med andre psykiske vanskeligheder eller udviklingsmæssige forhold.

Skolevægring kan ses sammen med

  • andre angsttilstande

  • OCD eller tvangsprægede mønstre

  • depressive symptomer

  • opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder

Hvad er separationsangst hos børn?

Separationsangst hos børn handler om ubehag eller frygt i forbindelse med adskillelse fra forældre eller andre nære omsorgspersoner. Angsten kan påvirke barnets deltagelse i skole og daglige aktiviteter.

Separationsangst kan vise sig ved

  • stærk modstand mod at blive afleveret

  • bekymringer for forældres sikkerhed

  • behov for gentagen kontakt eller forsikring

  • ubehag ved at være væk hjemmefra

Hvordan kan skolevægring påvirke hverdagen?

Skolevægring kan få betydning for både barnet og familien og påvirke hverdagen på flere niveauer. Omfang og konsekvenser varierer betydeligt.

Konsekvenser for barnet

  • reduceret deltagelse i undervisning og fællesskab

  • øget psykisk belastning og bekymring

  • risiko for fagligt efterslæb over tid

Konsekvenser for familien

  • øget stress og usikkerhed i hverdagen

  • behov for gentagne tilpasninger i arbejde og rutiner

  • bekymring for barnets trivsel og udvikling

Konsekvenser for barnets sociale liv

  • begrænset kontakt til jævnaldrende

  • oplevelse af isolation eller anderledeshed

  • svækket tilknytning til skolefællesskabet

Hvordan kan forældre og skole samarbejde ved skolevægring?

Når et barn har vanskeligheder med at komme i skole, kan et koordineret samarbejde mellem forældre og skole være centralt. Skolevægring opstår sjældent isoleret, og håndteringen kræver ofte fælles forståelse, tydelig kommunikation og realistiske rammer omkring barnet.

Fælles forståelse af barnets situation

Et konstruktivt samarbejde begynder ofte med en fælles afklaring af, hvordan barnets vanskeligheder forstås, og hvilke faktorer der kan påvirke barnets modstand mod skolen.

  • en fælles beskrivelse af barnets udfordringer og reaktioner

  • afklaring af situationer, der opleves særligt belastende for barnet

  • fælles opmærksomhed på både følelsesmæssige og praktiske forhold

  • respekt for, at oplevelsen kan være forskellig hos barn, forældre og skole

Tydelig og løbende kommunikation

Samarbejdet styrkes, når der er klare aftaler om, hvordan og hvornår der kommunikeres, og hvem der har ansvar for hvad.

  • faste kontaktpersoner på skolen

  • klare rammer for dialog mellem hjem og skole

  • mulighed for løbende justering af aftaler

  • fokus på at undgå misforståelser og parallelle løsninger

Gradvis og fleksibel tilpasning af krav

For nogle børn kan det være nødvendigt med midlertidige tilpasninger, der tager højde for barnets aktuelle belastning, uden at miste fokus på skolegang over tid.

  • justering af fremmødetempo eller skoledagens længde

  • tydelige og forudsigelige rammer i skoledagen

  • hensyntagen til barnets energiniveau og belastning

  • løbende evaluering af, hvad der fungerer i praksis

Sammenhæng mellem skole, hjem og eventuelle fagpersoner

Når flere parter er involveret, kan sammenhæng og koordinering være afgørende for, at barnet ikke oplever modstridende forventninger.

  • fælles aftaler på tværs af hjem, skole og fagpersoner

  • klar rollefordeling mellem de involverede

  • fokus på barnets samlede hverdag frem for enkeltsituationer

  • opmærksomhed på barnets oplevelse af tryghed og forudsigelighed

Psykolog Martin Bergen fra Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Autoriseret psykolog Martin Bergen i sin klinik i Værløse – klar til samtale

Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi møder du autoriseret psykolog Martin Bergen, der grundlagde klinikken i 1997 under navnet Angst- og OCD-klinikken og tilbyder behandling af angst og skolevægring i Nordsjælland — i dag fra klinikken i Værløse, gennem hjemmebesøg og online. Kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og psykoedukation er nogle af de tilgange, du vil kunne opleve i dit forløb — anerkendte metoder med solidt forskningsgrundlag, som vælges og kombineres efter din konkrete situation.


“For mig handler behandling om at være nysgerrig på, hvad der faktisk sker hos dig. Ikke at have en plan på forhånd.”

— Martin Bergen, autoriseret psykolog


Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet af børn der lider af angst og skolevægring. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager familier fra hele Nordsjælland.

Foretrækker du at ringe?

Ring til Martin på 28 59 28 82 hverdage kl. 09.00–20.00. Kan han ikke tage opkaldet, ringer han hurtigst muligt tilbage.
Autoriseret psykolog Martin Bergen. Behandling af angst, OCD, depression og lavt selvværd i Værløse, Nordsjælland

Vil du tale med Martin?

En uforpligtende snak om din situation

Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland

Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.

Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant. 

Book forsamtale →
+45 70 26 06 76
kontakt@ckat.dk