Selvstimulerende / selvskadende adfærd
Kort svar: Selvstimulerende og selvskadende adfærd dækker over gentagne handlinger med en regulerende funktion i forhold til indre spænding, følelser eller tanker og kan forekomme alene eller i forbindelse med psykisk belastning.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.
Hvad er selvstimulerende adfærd, og hvorfor opstår den?
Selvstimulerende adfærd betegner handlinger, der gentages for at skabe bestemte kropslige eller mentale fornemmelser. For nogle kan adfærden opleves som beroligende eller stabiliserende, mens den for andre kan være vanskelig at kontrollere.
Selvstimulerende adfærd kan blandt andet omfatte
gentagne bevægelser eller berøringer
kropslige handlinger, der giver sansemæssig stimulation
adfærd, der udføres automatisk eller uden fuld opmærksomhed
Hvad er selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd dækker over handlinger, hvor der påføres kroppen fysisk skade. Adfærden kan have forskellige funktioner og forekommer med stor individuel variation.
Selvskadende adfærd kan kendetegnes ved
gentagne handlinger, der medfører fysisk skade
forsøg på at håndtere intense eller overvældende følelser
oplevelse af midlertidig lettelse eller følelsesmæssig afstand
Hvad er forskellen på selvstimulerende og selvskadende adfærd?
Selvstimulerende og selvskadende adfærd kan i nogle tilfælde overlappe, men adskiller sig typisk ved formål, grad af fysisk skade og funktion. Begge former for adfærd kan have en regulerende funktion, men konsekvenserne og risiciene er forskellige.
Forskelle i fysisk påvirkning
selvstimulerende adfærd medfører som udgangspunkt ikke vævsskade
selvskadende adfærd indebærer fysisk skade på kroppen
risikoen for varige fysiske følger er typisk højere ved selvskadende adfærd
Forskelle i funktion og intention
selvstimulerende adfærd kan have en sansemæssig eller beroligende funktion
selvskadende adfærd kan være forbundet med håndtering af intense følelser eller psykisk overbelastning
intentionen bag adfærden kan være delvist bevidst eller automatisk i begge tilfælde
Forskelle i oplevelse og kontrol
selvstimulerende adfærd kan for nogle opleves som neutral eller regulerende
selvskadende adfærd kan være forbundet med ambivalens, skam eller bekymring
begge former kan opleves som vanskelige at stoppe, men graden af oplevet kontrol varierer
Overlap og individuelle variationer
nogle personer kan udvise både selvstimulerende og selvskadende adfærd
adfærdens funktion og betydning kan ændre sig over tid
forståelsen kræver ofte en individuel og kontekstuel vurdering
Hvordan kan selvstimulerende og selvskadende adfærd påvirke hverdagen?
Adfærden kan have betydning for både funktionsevne, relationer og trivsel. Omfang og konsekvenser varierer betydeligt.
Mulig betydning i dagligdagen
vanskeligheder med koncentration eller opmærksomhed
behov for at skjule adfærd i sociale sammenhænge
oplevelse af skam eller bekymring relateret til adfærden
Sociale og relationelle konsekvenser
belastning i nære relationer
misforståelser eller manglende forståelse fra omgivelserne
tilbagetrækning fra sociale aktiviteter
Psykiske følger
øget psykisk belastning over tid
bekymring for manglende kontrol
oplevelse af ambivalens omkring adfærden
Hvornår kan selvskadende adfærd være et tegn på psykisk belastning?
Selvskadende adfærd kan i nogle tilfælde forekomme som en måde at håndtere psykisk belastning på. Adfærden kan have forskellige funktioner og optræder ikke ens hos alle. Det er derfor vigtigt at se adfærden i sammenhæng med den enkeltes samlede trivsel, livssituation og øvrige symptomer.
Selvskadende adfærd kan være forbundet med psykisk belastning, når
adfærden optræder i perioder med øget følelsesmæssigt pres eller stress
der ses gentagelser over tid snarere end enkeltstående episoder
adfærden opleves som svær at kontrollere eller ledsages af skam og isolation
der samtidig er tegn på angst, nedtrykthed eller følelsesmæssig overvældelse
Cutting og trikotillomani – kliniske eksempler på selvskadende adfærd
Begreber som cutting og trikotillomani anvendes i psykologisk og psykiatrisk faglitteratur til at beskrive specifikke former for selvskadende eller gentagne handlinger. De bruges her udelukkende i informerende sammenhæng.
Cutting (ikke-suicidal selvskade)
Cutting betegner en form for selvskadende adfærd, hvor der påføres kroppen skade uden intention om selvmord. For nogle kan adfærden have en regulerende funktion i relation til intense følelser.
Kan være forbundet med:
vanskeligheder med at regulere stærke følelser
oplevelse af indre spænding eller følelsesmæssigt kaos
behov for midlertidig følelsesmæssig lettelse
(funktion og betydning varierer betydeligt fra person til person)
Trikotillomani (gentagen hårudtrækning)
Trikotillomani er en tilstand, hvor der forekommer gentagen hårudtrækning, typisk fra hovedbund, øjenbryn eller øjenvipper. Adfærden kan opleves som automatiseret eller trangstyret.
Kan være forbundet med:
indre uro eller spænding
stress eller belastende tanker
oplevelse af kortvarig ro eller lettelse efter handlingen
Hvordan adskiller selvskadende adfærd sig fra andre belastningsreaktioner?
Selvskadende adfærd er ikke i sig selv en diagnose, men kan være et tegn på, at der er behov for at se nærmere på den psykiske belastning bag.
Centrale kendetegn
adfærden har ofte en følelsesregulerende funktion
den kan forekomme sammen med andre psykiske vanskeligheder
betydning og funktion skal altid forstås individuelt og kontekstafhængigt
Behandling af selvstimulerende / selvskadende adfærd hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi møder du autoriseret psykolog Martin Bergen, der grundlagde klinikken i 1997 under navnet Angst- og OCD-klinikken og tilbyder behandling af selvstimulerende / selvskadende adfærd i Nordsjælland — i dag fra klinikken i Værløse og online. Kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og psykoedukation er nogle af de tilgange, du vil kunne opleve i dit forløb — anerkendte metoder med solidt forskningsgrundlag, som vælges og kombineres efter din konkrete situation.
“For mig handler behandling om at være nysgerrig på, hvad der faktisk sker hos dig. Ikke at have en plan på forhånd.”
— Martin Bergen, autoriseret psykolog
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet selvstimulerende / selvskadende adfærd. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Foretrækker du at ringe?
Vil du tale med Martin?
En uforpligtende snak om din situation
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.