Selvværdsproblemer
Kort svar: Selvværdsproblemer handler om vedvarende negative vurderinger af egen værdi og kompetence. De kan komme til udtryk i tanker, følelser og adfærd og kan variere i omfang og betydning fra person til person.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.
Hvad er selvværd?
Selvværd beskriver, hvordan man grundlæggende oplever og vurderer sig selv som person. Det omfatter oplevelsen af egen værdi, selvrespekt og accept – uafhængigt af præstationer eller andres vurderinger.
Selvværd kan påvirkes af både tidlige erfaringer, relationer og senere livsbegivenheder og er ikke en fast egenskab, men noget der kan ændre sig over tid.
Hvordan kan lavt selvværd komme til udtryk?
Lavt selvværd kan vise sig på forskellige måder og behøver ikke altid være tydeligt for omgivelserne.
Typiske kognitive mønstre
tendens til selvkritiske eller negative tanker om én selv
fokus på egne fejl frem for ressourcer
sammenligning med andre på en måde, der forstærker mindreværd
Følelsesmæssige reaktioner
usikkerhed i sociale eller faglige situationer
skam eller utilstrækkelighed
øget sårbarhed over for kritik eller afvisning
Kan negative overbevisninger om én selv ændres?
Negative overbevisninger om én selv kan udvikle sig over tid og opleves som fakta, selvom de ofte bygger på fortolkninger frem for objektive forhold. I psykologisk arbejde kan der arbejdes med at undersøge og nuancere sådanne overbevisninger.
Målet bør således ikke være at “tænke positivt”, men at skabe større fleksibilitet i selvopfattelsen og mulighed for alternative perspektiver.
Hvilke oplevelser kan være forbundet med lavt selvværd?
Lavt selvværd kan hænge sammen med forskellige livserfaringer, men årsagerne varierer betydeligt fra person til person.
Mulige bagvedliggende erfaringer
gentagne nederlag eller oplevelser af utilstrækkelighed
manglende anerkendelse eller støtte i vigtige relationer
belastende sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge
Hvordan kan negative mønstre vedligeholde lavt selvværd?
Negative mønstre kan opstå og fastholde sig gennem bestemte strategier, som på kort sigt kan give tryghed, men på længere sigt kan begrænse udvikling.
Vedligeholdende mekanismer
undgåelse af situationer af frygt for kritik eller fejl
overdreven tilpasning til andres forventninger
konstant behov for bekræftelse udefra
Hvordan kan selvværdsproblemer påvirke hverdagen?
Selvværdsproblemer kan have betydning for flere områder af hverdagen, uden nødvendigvis at være synlige for andre.
I arbejdsliv og ved andre præstationer
tvivl på egne kompetencer trods objektive kvalifikationer
vanskeligheder ved at sige fra eller sætte grænser, f.eks. i situationer med forventningspres eller uklare krav
øget indre pres i præstations- og beslutningssituationer, hvor forventninger til eget niveau kan føre til mental overbelastning
I relationer
frygt for afvisning eller konflikter, som kan føre til tilbageholdenhed eller overtilpasning i relationer
tendens til at tilsidesætte egne behov for at bevare relationer eller undgå uenighed
usikkerhed i nære relationer, herunder tvivl om egen betydning eller værdi for andre
I forhold til trivsel
vedvarende indre pres eller selvkritik
nedsat livsglæde eller handlefrihed som følge af begrænsende antagelser om sig selv
øget psykisk belastning over tid
Er det normalt at føle sig usikker i bestemte situationer?
Det er almindeligt at opleve usikkerhed i forskellige situationer. Usikkerhed kan for nogle fungere som et signal om, at der mangler overblik, erfaring eller information. Ved at blive mere opmærksom på egne reaktioner og den konkrete situation kan man i nogle tilfælde handle mere i overensstemmelse med egne behov og værdier.
Usikkerhed kan blandt andet opstå i situationer, hvor:
– der er uklare forventninger eller roller
– man mangler erfaring eller forberedelse
– relationelle eller sociale krav opleves som utydelige
Hvad er forskellen mellem at føle usikkerhed og at have lavt selvværd?
Usikkerhed er et grundvilkår for os som mennesker. Alle oplever usikkerhed i bestemte situationer, særligt når der er uklare rammer, nye krav eller vigtige relationelle sammenhænge. Lavt selvværd adskiller sig ved at være mere gennemgående og knyttet til den måde, man grundlæggende vurderer sig selv på.
Selvom usikkerhed og lavt selvværd kan opleves ens, dækker de over forskellige psykologiske fænomener og har ikke nødvendigvis samme årsager eller betydning.
Hvad kendetegner usikkerhed?
Usikkerhed er typisk situationsbestemt og kan opstå hos alle, uanset personlighed, erfaring eller ressourcer.
Usikkerhed kan blandt andet komme til udtryk ved:
tvivl om, hvordan man bør handle i en konkret situation
oplevelse af manglende overblik, information eller erfaring
midlertidig nervøsitet eller tilbageholdenhed
variation afhængigt af kontekst (fx arbejde, sociale relationer eller nye opgaver)
Usikkerhed kan ofte aftage, når rammerne bliver tydeligere, eller når man opnår større fortrolighed med situationen.
Hvad kendetegner lavt selvværd?
Lavt selvværd handler om, hvordan man grundlæggende opfatter og vurderer sin egen værdi, og er ofte mindre afhængigt af den konkrete situation.
Lavt selvværd kan blandt andet vise sig ved:
vedvarende selvkritiske tanker eller negative antagelser om én selv
tendens til at undervurdere egne evner på tværs af situationer
følelse af utilstrækkelighed, også uden tydelig ydre årsag
stor følsomhed over for andres vurderinger eller forventninger
Lavt selvværd kan være mere stabilt over tid og kræver ofte en længerevarende indsats at arbejde med.
Hvordan hænger usikkerhed og lavt selvværd sammen?
Usikkerhed og lavt selvværd kan påvirke hinanden, men det ene forudsætter ikke nødvendigvis det andet.
Sammenhængen kan blandt andet være:
gentagne oplevelser af usikkerhed kan over tid bidrage til negative selvopfattelser
lavt selvværd kan gøre, at usikkerhed opstår hyppigere og mere intenst
nogle oplever usikkerhed uden at have lavt selvværd
andre har lavt selvværd, selv i situationer hvor de objektivt mestrer kravene
Hvorfor er det relevant at skelne mellem usikkerhed og lavt selvværd?
At skelne mellem de to kan være vigtigt for forståelsen af egne reaktioner og behov.
Skelnen kan blandt andet bidrage til:
mere præcis forståelse af, hvad der udløser ubehag
bedre mulighed for at arbejde målrettet med udfordringer
større fleksibilitet i måden, man forholder sig til sig selv og sine reaktioner
Kan man arbejde aktivt med sit selvværd?
Selvværd kan hos nogle udvikles gennem erfaringer med at håndtere udfordringer og blive mere opmærksom på egne ressourcer. For nogle kan det kræve støtte og systematisk arbejde at få øje på disse erfaringer.
Hvad er selvværdstræning?
Selvværdstræning handler om at arbejde med måden, man forholder sig til sig selv på, herunder selvopfattelse, selvkritik og egne grænser. Fokus er ofte på at øge bevidsthed om mønstre, der påvirker oplevelsen af egen værdi, og på at udvikle mere hensigtsmæssige måder at reagere på i hverdagen.
Hvad kan selvværdstræning omfatte?
arbejde med selvkritiske tanker og antagelser
opmærksomhed på egne behov, grænser og reaktioner
øget forståelse af sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger
Hvem kan have gavn af selvværdstræning?
personer med vedvarende usikkerhed eller selvkritik
personer, der oplever lavt selvværd i relationer eller arbejdsliv
personer, som ønsker større psykologisk fleksibilitet
Hvad er formålet med selvværdstræning?
at styrke en mere nuanceret og realistisk selvopfattelse
at reducere uhensigtsmæssige mønstre over tid
at skabe større handlefrihed i hverdagen
Behandling af selvværdsproblemer hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi møder du autoriseret psykolog Martin Bergen, der grundlagde klinikken i 1997 under navnet Angst- og OCD-klinikken og tilbyder behandling af selvværdsproblemer i Nordsjælland — i dag fra klinikken i Værløse og online. Kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og psykoedukation er nogle af de tilgange, du vil kunne opleve i dit forløb — anerkendte metoder med solidt forskningsgrundlag, som vælges og kombineres efter din konkrete situation.
“For mig handler behandling om at være nysgerrig på, hvad der faktisk sker hos dig. Ikke at have en plan på forhånd.”
— Martin Bergen, autoriseret psykolog
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet selvværdsproblemer. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Foretrækker du at ringe?
Vil du tale med Martin?
En uforpligtende snak om din situation
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.