Socialfobi (socialangst)
Kort svar: Socialfobi — også kaldet socialangst — er en angstlidelse, hvor sociale situationer kan fremkalde intens frygt, ofte knyttet til en bekymring for at blive vurderet negativt af andre. For nogle kan socialfobi påvirke både arbejdsliv, uddannelse og nære relationer og medføre en tilbøjelighed til at undgå situationer, hvor man føler sig iagttaget eller bedømt.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Socialfobi som angstlidelse — hvad der kendetegner den
Socialfobi adskiller sig fra almindelig generthed ved, at frygten for andres vurdering kan være så vedvarende og intens, at den griber ind i hverdagen. Kernen i socialfobi er ofte en forventning om at blive opfattet negativt — som inkompetent, mærkelig eller kedelig. Denne forventning kan være til stede, uanset om der er reel grund til bekymring. Socialfobi kategoriseres som en selvstændig angstlidelse i de diagnostiske systemer og kan optræde i varierende grad.
Er socialfobi og socialangst det samme?
Socialfobi og socialangst bruges i daglig tale ofte om det samme fænomen. I de diagnostiske systemer anvendes betegnelsen socialfobi, mens socialangst er det mere udbredte begreb i hverdagssproget. Begge termer dækker over en vedvarende og intens frygt forbundet med sociale situationer. Der er ikke tale om to forskellige tilstande, men om to betegnelser for den samme angstlidelse.
Hvilke sociale situationer kan opleves som særligt vanskelige ved socialfobi?
Situationer, hvor man føler sig synlig eller udsat for andres opmærksomhed, kan for nogle være forbundet med betydeligt ubehag. Hvad der opleves som vanskeligt, varierer fra person til person.
Eksempler på situationer, der kan udløse angst
- At tale foran en gruppe eller holde oplæg
- At spise eller drikke, mens andre ser på
- At tage kontakt til ukendte personer
- At deltage i samtaler, hvor man føler sig iagttaget
- At ringe til nogen eller tale i telefon med fremmede
Ikke alle med socialfobi oplever de samme situationer som belastende. For nogle kan angsten knytte sig til én bestemt type situation, mens den for andre kan omfatte mange forskellige sociale sammenhænge.
Hvordan kan kroppen reagere i sociale situationer ved socialfobi?
Kropslige reaktioner i sociale situationer kan for nogle være en central del af oplevelsen ved socialfobi. Reaktionerne kan opstå både i selve situationen og i forventningen om den.
Typiske kropslige reaktioner
- Rødmen i ansigtet eller på halsen
- Rysten på hænderne eller stemmen
- Svedtendens
- Hjertebanken eller åndenød
- Kvalme eller ubehag i maven
For mange kan frygten for, at andre bemærker disse reaktioner, være lige så belastende som selve reaktionerne. Denne frygt kan skabe en selvforstærkende cirkel, hvor opmærksomheden på kroppen øger ubehaget.
Hvilke tanker og forestillinger kan være forbundet med socialangst?
Tankemønstre ved socialfobi kan ofte kredse om forestillinger om, hvordan man fremstår i andres øjne. Disse tanker kan opleves som automatiske og svære at slippe.
Typiske tankemønstre kan være:
- En forventning om at sige noget forkert eller pinligt
- En overbevisning om, at andre vurderer én negativt
- Efterfølgende grublen over, hvad man sagde eller gjorde i en social situation
- En tendens til at overvurdere andres opmærksomhed på ens adfærd
Denne form for indre evaluering kan for nogle fylde både før, under og efter sociale situationer og kan medføre en oplevelse af konstant selvovervågning.
Hvad er forskellen mellem socialfobi og almindelig generthed?
Generthed er en almindelig menneskelig egenskab, som de fleste kan genkende i bestemte situationer. Socialfobi adskiller sig ved intensiteten, varigheden og den grad, hvori frygten kan påvirke hverdagen.
Nogle forskelle kan være:
- Generthed aftager ofte, når man er faldet til i en situation — ved socialfobi kan angsten vedvare eller tiltage
- Generthed fører sjældent til systematisk undgåelse af bestemte situationer
- Ved socialfobi kan frygten være til stede allerede længe før en social begivenhed
- Socialfobi kan medføre betydelige begrænsninger i arbejdsliv, uddannelse og relationer
Grænsen mellem generthed og socialfobi er ikke altid skarp, og mange oplever grader af social angst uden nødvendigvis at opfylde kriterierne for en diagnose.
Hvordan kan undgåelse og sikkerhedsadfærd præge hverdagen ved socialfobi?
Undgåelse af sociale situationer kan for nogle blive en central strategi til at håndtere angsten. Samtidig kan der udvikle sig sikkerhedsadfærd — subtile strategier, der bruges for at mindske risikoen for negativ vurdering.
Eksempler på sikkerhedsadfærd
- At forberede samtaleemner grundigt på forhånd
- At undgå øjenkontakt eller tale med lav stemme
- At indtage alkohol inden sociale begivenheder
- At holde sig i baggrunden eller forlade situationer tidligt
Sikkerhedsadfærd kan give kortvarig lettelse, men kan samtidig fastholde overbevisningen om, at sociale situationer er farlige. Over tid kan mønsteret betyde, at hverdagen indrettes i stigende grad efter angsten.
Hvordan kan socialfobi påvirke relationer og social deltagelse?
Socialfobi kan have betydning for, hvordan relationer udvikler sig, og i hvilken grad man deltager i sociale sammenhænge.
For nogle kan det medføre:
- Færre nære relationer, fordi kontakt med nye mennesker opleves som overvældende
- Vanskeligheder med at udtrykke egne behov eller holdninger
- En oplevelse af ensomhed, selv når man er omgivet af andre
- Udfordringer på arbejdspladsen, særligt ved møder, samarbejde eller præsentationer
- Tilbageholdenhed i parforhold eller nære venskaber, hvor åbenhed opleves som sårbart
- Tendens til at afslå invitationer eller trække sig fra sociale planer i sidste øjeblik
Påvirkningen kan variere betydeligt afhængigt af, hvilke sociale situationer der opleves som vanskelige, og hvor stor en del af hverdagen de udgør.
Kan socialfobi ændre sig gennem livet?
Socialfobi kan variere i intensitet over tid. For nogle begynder symptomerne i ungdomsårene, mens andre først oplever dem senere i livet.
Faktorer, der kan påvirke forløbet, kan blandt andet være:
- Livsfaseovergange som nyt job, ny uddannelse eller ændrede sociale roller
- Perioder med øget belastning eller store forandringer
- Graden af eksponering for sociale situationer i hverdagen
Socialfobi forløber ikke ens for alle. Nogle oplever perioder med mindre ubehag, mens angsten for andre kan være mere stabil over tid. Der findes ikke ét fast mønster for, hvordan socialfobi udvikler sig.
Behandling af socialfobi / socialangst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for socialfobi / socialangst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af socialfobi / socialangst. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder socialfobi / socialangst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet socialfobi / socialangst, generaliseret angst og depression. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om socialfobi / socialangst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.