Tandlægeskræk (odontofobi)
Kort svar: Tandlægeskræk (odontofobi) betegner en intens og vedvarende frygt knyttet til tandlægebesøg — ofte forbundet med oplevelser af kontroltab, smerteangst eller tidligere ubehagelige erfaringer fra tandlægestolen. For nogle kan tandlægeskræk medføre årelang undgåelse af tandbehandling, hvilket kan skabe en selvforstærkende cirkel af forværret tandstatus, skam eller øget angst.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Tandlægeskræk som angstlidelse — mere end nervøsitet i venteværelset
Tandlægeskræk klassificeres i de diagnostiske systemer som en fobi og adskiller sig dermed fra den udbredte nervøsitet, mange oplever inden et tandlægebesøg. Angsten kan være rettet mod flere samtidige elementer: smerte, lyde, lugte eller oplevelsen af at ligge tilbagelænet og overlade kontrollen over mundhulen til en anden. For mange begynder angsten ikke i tandlægestolen, men uger eller måneder før en planlagt aftale — eller allerede ved tanken om at booke en tid.
Hvad kan udløse angst i forbindelse med tandlægebesøg?
Lyden af boret, lugten af klinikken eller oplevelsen af at ligge tilbagelænet med åben mund er blandt de elementer, der hyppigt kan udløse angst ved tandlægeskræk. Angsten kan for nogle knytte sig til ét dominerende element — for andre er flere komponenter i spil samtidig.
Sensoriske elementer ved tandlægeskræk
- Lyden af boret eller suget, der kan opleves som gennemtrængende eller rungende i kraniet
- Lugten af klinikken, som for nogle kan fremkalde ubehag allerede i venteværelset
- Fornemmelsen af instrumenter i munden
- Stikket fra bedøvelsessprøjten, der for nogle kan hænge sammen med nåleskræk
- At ligge tilbagelænet med åben mund, hvor man hverken kan tale frit eller korrigere positur
Angsten kan også knytte sig til bestemte procedurer — eksempelvis boring eller rodbehandling — mens rutinekontrol opleves som mere overkommeligt.
Hvordan kan undgåelse og skam bidrage til at fastholde tandlægeskræk over tid?
Undgåelse kan forhindre, at angsten korrigeres af nye erfaringer — jo længere fraværet varer, desto mere vokser det faktiske behandlingsbehov. For mange er det skammen over tændernes tilstand, der gradvist overtager som den primære barriere mod at søge tandlægen. For andre handler barrieren mere om forestillinger om tandlægens reaktion eller forventning om smerte. For nogle er det således netop skammen — ikke angsten — der udgør den mest afgørende barriere.
Mønstre der kan fastholde og forstærke angsten
- En aftale udskydes, fordi tanken om besøget opleves for belastende
- Forværret tandstatus kan medføre forventning om et mere omfattende næste besøg
- Bevidstheden om tandstatus kan fremkalde skam, der kan gøre det sværere at bestille tid hos tandlægen
- Skammen kan vise sig som tilbageholdenhed ved at smile, undgåelse af at tale om tænderne eller en oplevelse af at bære på en hemmelighed
- At måtte forklare sit fravær hos tandlægen kan for nogle opleves som ydmygende
Tænder er synlige, og tandstatus kan socialt forbindes med egenomsorg og selvdisciplin — for nogle kan dette betyde, at tandlægeskræk opleves som noget, der burde kunne overvindes ved viljestyrke. Herudover kan tandlægeskræk forstærkes af negative beretninger fra andre eller en oplevelse af, at jo længere man har ventet, desto mere uoverskueligt virker det at vende tilbage. For nogle kan frygten, ofte efter flere år, opleves som en fastlåst del af tilværelsen snarere end som noget, der kan ændre sig.
Hvilke symptomer kan tandlægeskræk give?
Hjertebanken, svedige håndflader eller anspændthed — eksempelvis i kæbe, skuldre eller mave — kan begynde allerede ved tanken om at bestille tid, og for nogle intensiveres yderligere i venteværelset og tandlægestolen.
Kropslige reaktioner der kan forekomme
- Hjertebanken, svedige håndflader eller anspændthed — eksempelvis i kæbe, skuldre eller mave
- Kvalme
- En følelse af at miste orienteringen i tandlægestolen
- En oplevelse af åndenød, forstærket af den tilbagelænede position og åbne mund
Ved bedøvelse kan svimmelhed eller nærbesvimelse forekomme — særligt for dem, der også oplever nåleskræk.
Tankemønstre der kan optræde
- Katastrofetanker om smerte, der overstiger det realistiske niveau
- En overbevisning om, at tandlægen vil reagere fordømmende på tandstatus
- Forestillinger om at miste kontrollen i stolen — for eksempel ikke at kunne signalere pause
- Mental gennemgang af tidligere ubehagelige oplevelser fra tandbehandlinger
Tankerne og de kropslige reaktioner kan gensidigt forstærke hinanden. For nogle kan den kropslige aktivering i sig selv tolkes som bevis på, at situationen er farlig.
Hvad er forskellen mellem tandlægeskræk og almindelig nervøsitet ved tandlægebesøg?
Tandlægeskræk adskiller sig fra almindelig nervøsitet ved, at angsten kan medføre undgåelse over måneder eller år — ikke blot forbigående ubehag der aftager, kort efter behandlingen er gået i gang.
Nogle forskelle kan være:
- Nervøsitet aftager typisk hurtigt efter man har lagt sig til rette i stolen — ved tandlægeskræk kan angsten vedvare eller tiltage
- Ved nervøsitet gennemfører de fleste besøget trods ubehag — tandlægeskræk kan føre til aflysning, undgåelse eller afbrydelse af behandlingen
- Tandlægeskræk kan medføre søvnbesvær, appetitløshed eller grublen i dagene eller ugerne op til et besøg
- Alene tanken om at ringe til klinikken kan fremkalde kropslige reaktioner ved tandlægeskræk
Et kendetegn ved tandlægeskræk kan være, at frygten ikke står mål med det, der faktisk skal ske. En rutinekontrol kan fremkalde samme ubehag som et større indgreb — selve bevidstheden om denne uforholdsmæssighed kan for nogle forstærke følelsen af afmagt. Overgangen fra nervøsitet til egentlig tandlægeskræk kan ske gradvist, mens den for andre kan knytte sig til en konkret oplevelse.
Hvordan kan tandlægeskræk påvirke hverdagen ud over selve tandlægebesøget?
Smerter fra ubehandlede tænder, tandkød eller rødder, ændrede spisevaner eller tilbageholdenhed i sociale situationer er blandt de konsekvenser, tandlægeskræk kan have ud over angsten ved selve behandlingssituationen.
Fysiske og praktiske konsekvenser
- Smerter, infektioner eller tab af tænder over tid ved vedvarende manglende behandling
- Spisevaner der kan tilpasses efter, hvad tænderne kan håndtere — hårde fødevarer kan fravælges, eller der kan fortrinsvist tygges i én side
- Søvnforstyrrelser forårsaget af tandsmerter eller bekymring om tændernes tilstand
- Udgifter, der kan akkumulere, fordi et mindre indgreb over tid kan udvikle sig til et større behandlingsbehov
Sociale og intime konsekvenser
- Tilbageholdenhed i samtaler, hvor man bevidst begrænser smil eller undgår at grine frit
- Ubehag i intime situationer, hvor nærhed eller kys kan opleves udstillende eller utrygt
- En oplevelse af at bære på en hemmelighed, fordi tandstatus sjældent italesættes åbent
I parforhold kan det at tale tæt eller på anden vis befinde sig ansigt til ansigt for nogle forbindes med en selvcensur, der over tid kan påvirke oplevelsen af intimitet. Konsekvenserne kan for nogle opleves lige så belastende som selve angsten — for andre er det først, når de praktiske følgevirkninger bliver tydelige, at omfanget af undgåelsen træder frem.
Hvordan kan tandlægeskræk hænge sammen med andre former for angst?
Nåleskræk, blodfobi, emetofobi og klaustrofobi er fobier, der ofte kan optræde i sammenhæng med tandlægeskræk — da professionel tandpleje rummer elementer, der overlapper med hver af disse.
- Nåleskræk kan forstærke tandlægeskrækken, når bedøvelse med sprøjte indgår i behandlingen
- Blodfobi kan bidrage til angsten, når blødning i munden forekommer under tandbehandling
- Emetofobi kan spille en rolle, da opkastrefleksen ved tandlægeinstrumenter i munden kan aktiveres
- Klaustrofobi kan aktiveres af oplevelsen af at ligge tilbagelænet i en tandlægestol, som kan være svær at forlade
For nogle bærer ét af disse elementer angsten, mens selve behandlingen ikke er det primært frygtede. For andre er tandlægeskrækken en sammensat oplevelse, hvor flere af de nævnte fobier spiller sammen.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til tandlægeskræk?
Professionel hjælp ved tandlægeskræk kan overvejes, når angsten har ført til flerårigt fravær fra tandlægen, behandlingsbehov undgås trods smerter, eller skam over tandstatus indskrænker relationer eller sociale situationer. Andre lever med tandlægeskræk uden professionel kontakt eller finder egne veje til at genoptage kontakten med tandlægen — der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, som gælder for alle.
Behandling af tandlægeskræk (odontofobi) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for tandlægeskræk (odontofobi). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af tandlægeskræk. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder tandlægeskræk. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet tandlægeskræk, nåleskræk og blodfobi. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om tandlægeskræk (odontofobi), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.