Angstlidelser
Kort svar: Angstlidelser er psykiske tilstande, hvor angst bliver vedvarende, intens eller uforholdsmæssig i forhold til den situation, man befinder sig i. Angstlidelser kan påvirke tanker, følelser, krop og adfærd og kan i forskellig grad gribe ind i hverdagslivet.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Hvad er angst?
Angst er fra naturens side en sund og livsvigtig reaktion. Alle mennesker kender til følelsen af at blive angst eller bange. Som regel er der en nogenlunde fornuftig årsag til at blive bange, og følelsen går hurtigt over igen. For mange mennesker bliver angsten desværre vedvarende og uhensigtsmæssig. Den angstramte fanges i en nedadgående, selvopretholdende spiral, som hæmmer og skræmmer voldsomt, hvilket kan føre til udvikling af angstlidelser.
Angst i sig selv er ikke farlig, selvom den kan opleves meget voldsom. Men angst er stærkt ubehageligt, og det er der en god grund til: angst er designet til hurtigt at få os op på mærkerne, hvis der er fare på færde.
Når angsten bliver et problem, kan det blandt andet hænge sammen med grundlæggende overbevisninger om én selv og andre mennesker. Tanker, forestillinger og fantasier, som kan være meget ubehagelige, kan holde angsten i gang.
Kan angsten være positiv?
Hvis man for eksempel skal overvinde eller undslippe noget farligt, er det nødvendigt, at vi er særligt opmærksomme, stærke og hurtige. Angsten sætter kroppen i beredskab, så vi bedre kan kæmpe eller flygte, ved at sørge for ekstra energi til musklerne. Det er dette beredskab, vi kan mærke som angstsymptomer – hvis vi har tid til at lægge mærke til det.
Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. til en eksamen), hjælper angsten os med at yde en bedre præstation – så længe den ikke bliver for overvældende. Og hvis vi er ved at blive kørt over af en lastbil, hjælper angsten os med at reagere hurtigt, f.eks. ved at springe væk. Angsten kan sammenlignes med en smertereaktion: Ligesom smerten fortæller os, at vi skal fjerne hånden fra en varm kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde optimalt.
Angst er altså kun problematisk, hvis det er selve angsten, vi er bange for og fokuserer på – ikke hvis den opstår som en naturlig reaktion på en reel ydre fare.
Hvad er negative automatiske tanker?
I kognitiv adfærdsterapi betegnes svære tanker som negative automatiske tanker, fordi de lynhurtigt opstår – nærmest automatisk. Tankerne kan være forestillinger om at dø, om at være alvorligt syg, om at der vil ske noget forfærdeligt, eller om at man er en person, som andre tager afstand fra. Det kan også være tanker om, at man er mærkelig, sindssyg eller lignende angstprovokerende tanker.
Hvorfor får nogen angst, når andre ikke gør?
Der findes intet entydigt svar på, hvorfor nogen får angst – og andre ikke gør. Men mennesker med angstlidelser vil ofte:
- overvurdere faren ved den frygtede begivenhed og konsekvenserne.
- overvurdere sandsynligheden for, at det frygtede sker.
- undervurdere egne ressourcer til at håndtere problemerne.
- undervurdere mulighederne for at få hjælp.
Man kan altså sige, at mennesker med angstlidelser reagerer, som om der var en stor ydre fare, selvom der reelt set ikke er det, eller faren slet ikke er så stor, som de tror. Hjernen (tankerne) sender besked til kroppen om, at der er fare på færde, hvorefter kroppen reagerer, som den ville gøre, hvis der faktisk var en reel ydre fare.
Den angste person mærker nu den kropslige reaktion, genkender den fra tidligere farlige situationer og tænker: “Når jeg føler sådan her, må det, jeg tænkte, være rigtigt – der må virkelig være fare på færde.” På denne måde startes og vedligeholdes en ond cirkel, hvor angsten gradvist bliver stærkere og mere indgribende.
Når angsten bliver uhensigtsmæssig
Forskellige typer af angstlidelser
Panikangst
Panikangst er karakteriseret ved pludselige og voldsomme angstanfald, som ofte ledsages af en intens frygt for at miste kontrollen, dø, blive sindssyg eller opleve noget andet katastrofalt. Under et angstanfald når angstniveauet hurtigt et meget højt niveau og kan være overvældende.
Selvom panikanfald kan forekomme som en del af andre angstlidelser, er der personer, der udelukkende lider af panikangst. I disse tilfælde handler problematikken ofte om “angst for angsten”, hvor selve oplevelsen af angst tolkes som farlig. De kropslige symptomer, som f.eks. hjertebanken, åndenød eller svimmelhed, kan opfattes som tegn på, at man er ved at dø, besvime eller miste forstanden.
Denne angst for egne kropslige reaktioner kan føre til en ond cirkel, hvor frygten for angsten vedligeholder og forværrer tilstanden. Der findes veldokumenterede psykologiske behandlingsformer, herunder kognitiv adfærdsterapi, som mange oplever hjælpsomme ved panikangst, hvor fokus blandt andet ligger på at ændre katastrofetænkningen og genlære kroppen, at angstsymptomer ikke i sig selv er farlige.
Angst
Angst kan manifestere sig på mange forskellige måder, og nogle mennesker oplever specifik angst for åbne pladser (agorafobi), hvilket ofte indebærer en frygt for at forlade hjemmet. Denne angst kan være knyttet til offentlige steder, kørsel med bus eller tog, eller situationer, hvor man er omgivet af mange mennesker, som f.eks. i en biograf. Angst af denne type er ofte forbundet med enten panikangst eller socialfobi.
Socialfobi
Socialfobi er karakteriseret ved en overvældende angst for at være sammen med andre mennesker, hvor frygten for andres vurdering spiller en central rolle. Den angstramte frygter især at blive fordømt eller kritiseret af andre. For mange med socialfobi kan det være svært at udføre almindelige handlinger som at spise i nærvær af andre mennesker. Typiske symptomer inkluderer rødmen, svedeture og rysten på hænderne, som forværres, når de befinder sig i sociale situationer.
Der findes psykologiske behandlingsformer med et solidt forskningsgrundlag, herunder kognitiv adfærdsterapi, som mange mennesker oplever som hjælpsomme i arbejdet med disse former for angst. Her vil arbejdet ofte indebære både tankemønstre og konkrete udfordringer i hverdagen.
Generaliseret angst
Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende følelse af angst og bekymring, som ofte relaterer sig til almindelige gøremål og udfordringer i dagligdagen. Personen oplever en konstant følelse af nervøsitet og anspændthed på tværs af mange forskellige situationer. Det centrale tema i denne type angst er en gennemgående frygt for ikke at kunne klare sig eller leve op til de krav, som hverdagen stiller.
Denne form for angst kan være særligt belastende, da den sjældent er knyttet til én bestemt situation eller udløser, men snarere gennemstrømmer hele personens tilværelse. Der findes forskellige psykologiske tilgange, som anvendes i arbejdet med generaliseret angst.
OCD (obsessive-compulsive disorder) tvangstanker og/eller tvangshandlinger
OCD er en angstlidelse, der er præget af tilbagevendende og påtrængende tanker (tvangstanker eller obsessioner) og/eller gentagne handlinger (tvangshandlinger eller kompulsioner), som personen føler sig tvunget til at udføre.
Tvangstanker er angstfyldte og ubehagelige tanker, der ofte ledsages af skyldfølelse. Det kan eksempelvis være tanker om at skade andre, tvivl om, hvorvidt man har gjort noget forkert, eller frygt for sygdom og katastrofer, der kan ramme én selv eller ens nærmeste. Disse tanker kan være svære at ignorere eller slippe af med, og de dukker gentagne gange op, ofte helt automatisk.
Tvangshandlinger opstår typisk som et forsøg på at reducere angsten eller forhindre de ubehagelige tanker i at blive til virkelighed. Dette kan indebære ritualer som overdreven håndvask for at undgå sygdom, gentagne tjek af døre og apparater for at sikre sig, at de er låst eller slukket, eller gentagne tælleritualer for at afværge noget ubehageligt.
OCD kan manifestere sig på mange måder, men fælles for lidelsen er, at tvangstankerne og -handlingerne ofte opleves som meget belastende og hæmmende for den ramtes hverdag. Der findes psykologiske behandlingsformer med et solidt forskningsgrundlag, herunder kognitiv adfærdsterapi, som mange mennesker med OCD oplever som hjælpsomme.
Helbredsangst
Helbredsangst, også kendt som hypokondri, er en vedvarende frygt for at lide af en alvorlig sygdom, som for eksempel kræft eller AIDS. Denne angst fører ofte til gentagne lægebesøg eller hospitalsundersøgelser, hvor den ramte søger forsikringer om sit helbred. Selv når læger gentagne gange bekræfter, at der ikke er noget galt, giver dette sjældent den ønskede ro eller tryghed, og personen fortsætter med at bekymre sig om at være syg.
Posttraumatisk stressforstyrrelse – PTSD
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kan opstå som følge af en traumatisk begivenhed og være præget af intense og påtrængende symptomer. Disse kan inkludere genoplevelser af traumet i form af “flashbacks,” mareridt eller vedvarende tanker om begivenheden. Derudover kan personen forsøge at undgå aktiviteter, steder eller situationer, der minder om traumet, og kan aktivt forsøge at undertrykke minderne. Tilbagetrækning fra andre mennesker, følelsesløshed og vanskeligheder ved at deltage i dagligdagsaktiviteter er også typiske symptomer på PTSD.
Fobi
En fobi er en intens og vedvarende angst, der er rettet mod specifikke objekter eller situationer. Eksempler på dette kan være frygt for højder, bestemte dyr, blod, lukkede rum, tandlægebesøg eller at flyve. Personen kan aktivt undgå de udløsende faktorer, og angsten kan være så stærk, at den påvirker livskvaliteten og evnen til at fungere i hverdagen. Der anvendes forskellige psykologiske tilgange i arbejdet med fobier, herunder kognitiv adfærdsterapi.
Flere samtidige angstlidelser
Angstlidelser kan i nogle tilfælde optræde samtidigt, hvilket også betegnes som komorbiditet. Når flere former for angst er til stede på samme tid, kan symptomerne påvirke hinanden og bidrage til et mere komplekst symptombillede. Det kan betyde, at de enkelte vanskeligheder ikke kan forstås isoleret, men må ses i sammenhæng.
Mange mennesker med angst oplever samtidig symptomer som nedtrykthed eller depressive træk. Disse tilstande kan være tæt forbundet, og det kan derfor være relevant at have opmærksomhed på samspillet mellem angst og humør i forståelsen af den enkeltes situation.
I arbejdet med samtidige angstproblematikker anvendes ofte en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages højde for både tankemønstre, følelsesmæssige reaktioner og hverdagsmæssige udfordringer. Der findes forskellige psykologiske metoder, herunder kognitive adfærdsterapeutiske tilgange, som benyttes i arbejdet med komplekse angstproblematikker.
Angstlidelser er udbredte i befolkningen og kan i varierende grad påvirke livskvalitet og funktionsniveau. For nogle kan det være forbundet med overvejelser eller barrierer at søge hjælp, herunder usikkerhed, manglende viden om muligheder eller oplevelsen af tabu omkring psykiske vanskeligheder. Oplysning og nuanceret forståelse af angst og beslægtede problemstillinger kan derfor være en vigtig del af at skabe større åbenhed.
Medicinsk behandling og psykologisk behandling ved angst
Angstlidelser kan håndteres på forskellige måder, og for nogle mennesker indgår medicinsk behandling som en del af den samlede indsats. Medicin kan i visse tilfælde bidrage til at reducere intensiteten af angstsymptomer og anvendes ofte som led i en bredere behandlingsplan, der tilpasses den enkelte i samarbejde med sundhedsfaglige professionelle.
Psykologisk behandling udgør for mange en central del af arbejdet med angst og relaterede problemstillinger. I psykologisk behandling rettes opmærksomheden blandt andet mod forståelsen af tanker, følelser og reaktionsmønstre samt de udfordringer, der kan opstå i hverdagen som følge af angsten. Der findes forskellige psykologiske metoder og tilgange, som anvendes i arbejdet med angstlidelser, herunder kognitive adfærdsterapeutiske metoder.
Valget af behandlingsform afhænger af en række faktorer, herunder symptomernes karakter, sværhedsgrad og den enkeltes situation og præferencer. I nogle tilfælde kan psykologisk behandling og medicinsk behandling indgå sideløbende som en del af et samlet behandlingsforløb.
Psykologisk behandling i klinikken
I klinikken arbejdes der med psykologisk behandling med fokus på angst og beslægtede problemstillinger. Behandlingen tilrettelægges individuelt og tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser, udfordringer og mål. Der lægges vægt på en fagligt funderet og struktureret tilgang, hvor der arbejdes med både forståelse og håndtering af angst i hverdagen.
Klinikken er beliggende i Værløse, og der tilbydes også samtaler til personer, som ikke bor i nærområdet, herunder via online forløb, når dette er relevant.
Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, OCD og depression.
Vi tilbyder behandling af angst i vores klinik i Værløse og tager imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Ønsker du mere information om angst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.