Angstlidelser
Hvad er angst?
Angst er fra naturens side en sund og livsvigtig reaktion. Alle mennesker kender til følelsen af at blive angst eller bange. Som regel er der en nogenlunde fornuftig årsag til at blive bange, og følelsen går hurtigt over igen. For mange mennesker bliver angsten desværre vedvarende og uhensigtsmæssig. Den angstramte fanges i en nedadgående, selvopretholdende spiral, som hæmmer og skræmmer voldsomt, hvilket kan føre til udvikling af angstlidelser.
Angst er ufarlig! Angstlidelser er hverken et udtryk for, at man er ved at blive sindssyg, eller at man er ved at udvikle en fysisk lidelse. Alligevel er angst stærkt ubehageligt, og det er der en god grund til: Angst er designet til hurtigt at få os op på mærkerne, hvis der er fare på færde.
Hvis man for eksempel skal overvinde eller undslippe noget farligt, er det nødvendigt, at vi er særligt opmærksomme, stærke og hurtige. Angsten sætter kroppen i beredskab, så vi bedre kan kæmpe eller flygte, ved at sørge for ekstra energi til musklerne. Det er dette beredskab, vi kan mærke som angstsymptomer – hvis vi har tid til at lægge mærke til det.
Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. til en eksamen), hjælper angsten os med at yde en bedre præstation – så længe den ikke bliver for overvældende. Og hvis vi er ved at blive kørt over af en lastbil, hjælper angsten os med at reagere hurtigt, f.eks. ved at springe væk. Angsten kan sammenlignes med en smertereaktion: Ligesom smerten fortæller os, at vi skal fjerne hånden fra en varm kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde optimalt.
Angst er altså kun problematisk, hvis det er selve angsten, vi er bange for og fokuserer på – ikke hvis den opstår som en naturlig reaktion på en reel ydre fare.
Angstlidelser er meget ubehagelige, men angst i sig selv er ufarlig og kan behandles effektivt.
Når angsten bliver et problem, skyldes det ofte, at den er knyttet til grundlæggende overbevisninger om én selv og andre mennesker. Tanker, forestillinger og fantasier, som kan være meget ubehagelige, holder angsten i gang.
I kognitiv adfærdsterapi betegnes disse tanker som “automatiske tanker”, fordi de lynhurtigt opstår – nærmest automatisk. Tankerne kan være forestillinger om at dø, om at være alvorligt syg, om at der vil ske noget forfærdeligt, eller om at man er en person, som andre tager afstand fra. Det kan også være tanker om, at man er mærkelig, sindssyg eller lignende angstprovokerende tanker.
Mennesker med angstlidelser vil ofte:
- overvurdere faren ved den frygtede begivenhed og konsekvenserne.
- overvurdere sandsynligheden for, at det frygtede sker.
- undervurdere egne ressourcer til at håndtere problemerne.
- undervurdere mulighederne for at få hjælp.
Man kan altså sige, at mennesker med angstlidelser reagerer, som om der var en stor ydre fare, selvom der reelt set ikke er det, eller faren slet ikke er så stor, som de tror. Hjernen (tankerne) sender besked til kroppen om, at der er fare på færde, hvorefter kroppen reagerer, som den ville gøre, hvis der faktisk var en reel ydre fare.
Den angste person mærker nu den kropslige reaktion, genkender den fra tidligere farlige situationer og tænker: “Når jeg føler sådan her, må det, jeg tænkte, være rigtigt – der må virkelig være fare på færde.” På denne måde startes og vedligeholdes en ond cirkel, hvor angsten gradvist bliver stærkere og mere indgribende.
Når angsten bliver uhensigtsmæssig
Forskellige typer af angstlidelser
Panikangst
Panikangst er karakteriseret ved pludselige og voldsomme angstanfald, som ofte ledsages af en intens frygt for at miste kontrollen, dø, blive sindssyg eller opleve noget andet katastrofalt. Under et angstanfald når angstniveauet hurtigt et meget højt niveau og kan være overvældende.
Selvom panikanfald kan forekomme som en del af andre angstlidelser, er der personer, der udelukkende lider af panikangst. I disse tilfælde handler problematikken ofte om “angst for angsten”, hvor selve oplevelsen af angst tolkes som farlig. De kropslige symptomer, som f.eks. hjertebanken, åndenød eller svimmelhed, opfattes som tegn på, at man er ved at dø, besvime eller miste forstanden.
Denne angst for egne kropslige reaktioner fører ofte til en ond cirkel, hvor frygten for angsten vedligeholder og forværrer tilstanden. Heldigvis kan panikangst behandles effektivt med metoder som kognitiv adfærdsterapi, hvor fokus blandt andet ligger på at ændre katastrofetænkningen og genlære kroppen, at angsten ikke er farlig.
Angst
Angst kan manifestere sig på mange forskellige måder, og nogle mennesker oplever specifik angst for åbne pladser (agorafobi), hvilket ofte indebærer en frygt for at forlade hjemmet. Denne angst kan være knyttet til offentlige steder, kørsel med bus eller tog, eller situationer, hvor man er omgivet af mange mennesker, som f.eks. i en biograf. Angst af denne type er ofte forbundet med enten panikangst eller socialfobi.
Socialfobi
Socialfobi er karakteriseret ved en overvældende angst for at være sammen med andre mennesker, hvor frygten for andres vurdering spiller en central rolle. Den angstramte frygter især at blive fordømt eller kritiseret af andre. For mange med socialfobi kan det være svært at udføre almindelige handlinger som at spise i nærvær af andre mennesker. Typiske symptomer inkluderer rødmen, svedeture og rysten på hænderne, som forværres, når de befinder sig i sociale situationer.
Begge typer angstlidelser kan behandles effektivt gennem kognitiv adfærdsterapi, som hjælper den enkelte med at arbejde med både tankemønstre og konkrete udfordringer i hverdagen.
Generaliseret angst
Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende følelse af angst og bekymring, som ofte relaterer sig til almindelige gøremål og udfordringer i dagligdagen. Personen oplever en konstant følelse af nervøsitet og anspændthed på tværs af mange forskellige situationer. Det centrale tema i denne type angst er en gennemgående frygt for ikke at kunne klare sig eller leve op til de krav, som hverdagen stiller.
Denne form for angst kan være særligt belastende, da den sjældent er knyttet til én bestemt situation eller udløser, men snarere gennemstrømmer hele personens tilværelse. Med den rette behandling, herunder kognitiv adfærdsterapi, kan generaliseret angst dog lindres markant, så personen opnår en større følelse af kontrol og velvære.
OCD (obsessive-compulsive disorder) tvangstanker og/eller tvangshandlinger
OCD er en angstlidelse, der er præget af tilbagevendende og påtrængende tanker (tvangstanker eller obsessioner) og/eller gentagne handlinger (tvangshandlinger eller kompulsioner), som personen føler sig tvunget til at udføre.
Tvangstanker er angstfyldte og ubehagelige tanker, der ofte ledsages af skyldfølelse. Det kan eksempelvis være tanker om at skade andre, tvivl om, hvorvidt man har gjort noget forkert, eller frygt for sygdom og katastrofer, der kan ramme én selv eller ens nærmeste. Disse tanker er svære at ignorere eller slippe af med, og de dukker gentagne gange op, ofte helt automatisk.
Tvangshandlinger opstår typisk som et forsøg på at reducere angsten eller forhindre de ubehagelige tanker i at blive til virkelighed. Dette kan indebære ritualer som overdreven håndvask for at undgå sygdom, gentagne tjek af døre og apparater for at sikre sig, at de er låst eller slukket, eller gentagne tælleritualer for at afværge noget ubehageligt.
OCD kan manifestere sig på mange måder, men fælles for lidelsen er, at tvangstankerne og -handlingerne ofte opleves som meget belastende og hæmmende for den ramtes hverdag. Heldigvis kan OCD behandles effektivt, især gennem kognitiv adfærdsterapi og i nogle tilfælde suppleret med medicinsk behandling.
Helbredsangst
Helbredsangst, også kendt som hypokondri, er en vedvarende frygt for at lide af en alvorlig sygdom, som for eksempel kræft eller AIDS. Denne angst fører ofte til gentagne lægebesøg eller hospitalsundersøgelser, hvor den ramte søger forsikringer om sit helbred. Selv når læger gentagne gange bekræfter, at der ikke er noget galt, giver dette sjældent den ønskede ro eller tryghed, og personen fortsætter med at bekymre sig om at være syg.
Posttraumatisk stressforstyrrelse – PTSD
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) opstår som følge af en traumatisk begivenhed og er præget af intense og påtrængende symptomer. Disse kan inkludere genoplevelser af traumet i form af “flashbacks,” mareridt eller vedvarende tanker om begivenheden. Derudover kan personen forsøge at undgå aktiviteter, steder eller situationer, der minder om traumet, og kan aktivt forsøge at undertrykke minderne. Tilbagetrækning fra andre mennesker, følelsesløshed og vanskeligheder ved at deltage i dagligdagsaktiviteter er også typiske symptomer på PTSD.
Fobi
En fobi er en intens og vedvarende angst, der er rettet mod specifikke objekter eller situationer. Eksempler på dette kan være frygt for højder, bestemte dyr, blod, lukkede rum, tandlægebesøg eller at flyve. Personen undgår aktivt de udløsende faktorer, og angsten kan være så stærk, at den påvirker livskvaliteten og evnen til at fungere i hverdagen. Heldigvis er fobier ofte lette at behandle med kognitiv adfærdsterapi.
Flere samtidige angstlidelser
De enkelte angstlidelser kan optræde samtidigt (komorbiditet) og er i mange tilfælde forbundne. Behandlingen af sådanne lidelser kræver ofte forskellige kognitive adfærdsterapeutiske metoder for hver enkelt tilstand. Når flere lidelser optræder samtidigt, kan de interagere og forstærke hinanden, hvilket gør behandlingen mere kompleks. Det kræver derfor en dyb forståelse og indsigt fra behandlerens side for at kunne håndtere disse sammenfaldende tilstande effektivt.
Mange mennesker med angstlidelser udvikler også symptomer på nedtrykthed eller depression. Som hovedregel forsvinder depressionen eller nedtryktheden, når angsten behandles. Ofte forsvinder de depressive symptomer allerede, når angstbehandlingen begynder at vise resultater. Interaktionen mellem disse tilstande og tilgangen til behandlingen af comorbiditet er derfor vigtig at tage højde for.
Det anslås, at op mod 25 % af befolkningen, altså hver fjerde person, vil lide af angst i en sådan grad i løbet af deres liv, at det medfører omfattende gener og nedsat livskvalitet. På trods af, at disse problemer i dag kan behandles effektivt og relativt hurtigt, søger langt færre personer behandling, end der er behov for. Dette skyldes sandsynligvis, at der stadig er alt for lidt oplysning om de behandlingsmuligheder, der findes, og at der fortsat eksisterer et stort tabu omkring det at søge hjælp for psykiske problemer.
Et andet problem er, at angstlidelser i mange år er blevet behandlet med medicin. I 2015 var cirka 10 % af befolkningen, svarende til 440.000 personer, i behandling med antidepressiv medicin. Hvis medicinen har haft nogen effekt, har den kun dæmpet angsten midlertidigt og samtidig skabt en risiko for afhængighed. I Danmark er medicinsk behandling fortsat den primære behandlingsmetode, selvom det nu er velkendt, at denne form for behandling både kan være farlig og afhængighedsskabende.
Medicinsk behandling af angst
Medicinen kan dæmpe den værste angst, men har ofte ingen eller kun meget lidt indvirkning på tankerne. For eksempel har lykkepiller en så begrænset effekt på OCD, at man skal op på meget store doser for overhovedet at opnå nogen effekt, og selv da fjernes tankerne ikke.
Den medicinske behandlingsform dræner statskassen hvert år for milliarder af kroner, hvilket betyder, at der ikke er midler til tilstrækkelig psykologisk behandling og forskning.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at psykologisk behandling er tre gange så billig som medicinsk behandling, når man medregner alle de udgifter, som staten har i forbindelse med den medicinske behandling.
Behandling af angst
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og er eksperter i blandt andet behandling af angst, OCD og depression.
Vi tilbyder behandling for angst i vores klinik i Værløse, men vi tager også imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Som førende eksperter inden for behandling af angst med kognitive terapimetoder, har vi siden 1997 hjulpet mange mennesker med at håndtere og overvinde deres angst.
Kontakt os på e-mail: martin@ckat.dk via nedenstående kontaktformular eller på telefon: 70 26 06 76 og få behandling af angst. Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 09.00-13.00.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.