Angst og adfærd
Kort svar: Undgåelse og sikkerhedsadfærd er adfærdsmønstre, der kan opstå som reaktion på angst. Undgåelse indebærer at holde sig fra situationer, der vækker ubehag, mens sikkerhedsadfærd er handlinger, der skal dæmpe angsten i selve situationen. Begge mønstre kan på kort sigt reducere ubehaget, men kan over tid fastholde og forstærke angsten.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Adfærd som angstens synlige udtryk
Angst viser sig ikke kun som følelser, tanker eller kropslige reaktioner. Den påvirker også, hvad man gør og ikke gør. Adfærdsmønstre ved angst kan være tydelige for omgivelserne, men de kan også være så indarbejdede, at personen selv først sent opdager dem. Undgåelse og sikkerhedsadfærd er to af de mest velkendte adfærdsmæssige reaktioner på angst.
Hvad er undgåelsesadfærd, og hvordan kan det komme til udtryk ved angst?
Undgåelsesadfærd er en tendens til at holde sig væk fra situationer, steder, personer eller aktiviteter, der forbindes med angst eller ubehag. For nogle kan undgåelsen være specifik og afgrænset, mens den for andre kan brede sig til stadig flere dele af hverdagen.
Eksempler på undgåelsesadfærd
- At afslå sociale invitationer for at undgå situationer med uforudsigelighed
- At vælge bestemte ruter eller tidspunkter for at undgå steder, der forbindes med ubehag
- At udskyde opgaver eller beslutninger, fordi de vækker uro
- At undgå bestemte samtaleemner, der aktiverer bekymring
- At sige nej til nye muligheder eller udfordringer, ikke af manglende interesse, men fordi det ukendte forbindes med ubehag
Hvad er sikkerhedsadfærd, og hvordan adskiller det sig fra undgåelse?
Sikkerhedsadfærd er handlinger, man udfører for at mindske angsten, mens man befinder sig i en angstprovokerende situation. I modsætning til undgåelse, hvor situationen helt fravælges, er sikkerhedsadfærd en strategi, der bruges midt i situationen. Handlingerne kan opleves som nødvendige og beroligende, men de kan samtidig forhindre, at personen opdager, at situationen kan håndteres uden disse strategier.
Eksempler på sikkerhedsadfærd
- At have en bestemt person med som tryghedsperson i ukendte situationer
- At tjekke telefonen gentagne gange for at sikre sig, at alt er i orden
- At forberede sig overdrevent grundigt for at undgå fejl
- At søge gentagen bekræftelse fra andre om, at en situation er sikker
Hvorfor kan undgåelse og sikkerhedsadfærd give kortvarig lettelse, men fastholde angsten over tid?
Når en angstprovokerende situation undgås eller håndteres med sikkerhedsadfærd, kan ubehaget falde med det samme. Denne umiddelbare lettelse kan gøre det naturligt at gentage mønstret næste gang. Mønstret kan dermed blive selvforstærkende: jo oftere en situation undgås, desto mere bekræftes oplevelsen af, at situationen faktisk er farlig.
Over tid kan det betyde, at personen aldrig får mulighed for at erfare, at angsten kan aftage af sig selv, uden at der gribes ind med en bestemt handling. Situationen bevarer sin truende karakter, fordi den aldrig afprøves på nye betingelser. Det samme gælder for sikkerhedsadfærd: hvis angsten letter i en situation, hvor man har brugt en bestemt strategi, kan det være svært at vide, om det var strategien eller blot tidens gang, der gjorde forskellen. Angsten kan dermed opretholdes eller gradvist brede sig til nye sammenhænge.
Er det altid bevidst, når man undgår noget på grund af angst?
Nej, undgåelse ved angst er ikke altid en bevidst beslutning. Mange opdager først retrospektivt, at de har struktureret deres hverdag omkring at undgå bestemte situationer. Undgåelsen kan være indlejret i rutiner, vaner og præferencer, der på overfladen fremstår som frie valg. For nogle kan det tage tid at identificere, hvilke dele af hverdagen der er formet af angsten snarere end af egentlige ønsker.
Kan sikkerhedsadfærd være så subtil, at man ikke selv lægger mærke til den?
Ja, sikkerhedsadfærd kan være næsten usynlig, også for den person, der udfører den. Det kan dreje sig om indre strategier som at tælle, at gentage bestemte sætninger for sig selv, eller om ydre handlinger som altid at sidde tættest på udgangen. Fordi sikkerhedsadfærd ofte bliver automatiseret over tid, kan den opleves som en naturlig del af ens adfærd snarere end som en reaktion på angst.
Subtile former for sikkerhedsadfærd
- Indre strategier som at distrahere sig selv mentalt eller kontrollere sin vejrtrækning bevidst
- At planlægge en flugtmulighed, inden man ankommer til et sted
- At undgå øjenkontakt eller holde sig i baggrunden i sociale sammenhænge
- At holde sig tæt på udgangen eller altid vide, hvor den nærmeste dør er
Hvilke former for undgåelse ses ofte ved angst?
Undgåelsesadfærd kan komme til udtryk på mange måder. Nogle personer undgår offentlig transport, sociale sammenhænge eller bestemte steder, mens andre undgår handlinger, der er forbundet med ansvar eller risiko for at gøre noget forkert. Der er stor variation i, hvordan undgåelse opleves og håndteres.
Hvad er ritualer og sikkerhedsadfærd ved angst?
Hos nogle kan angst også være forbundet med gentagne handlinger eller ritualer, der har til formål at reducere ubehag eller berolige bekymrende tanker. Sådanne handlinger omtales ofte som sikkerhedsadfærd og kan indgå i mønstre, der påvirker angsten over tid.
Hvordan kan undgåelses- og sikkerhedsadfærd påvirke hverdagen og det sociale liv?
Når undgåelse og sikkerhedsadfærd bliver omfattende, kan de gradvist indsnævre det rum, personen bevæger sig i. Sociale aktiviteter, arbejdsopgaver eller fritidsinteresser kan falde fra, ikke nødvendigvis fordi lysten mangler, men fordi ubehaget vejer tungere. For nogle kan mønstret føre til en oplevelse af isolation eller af at miste kontakten til dele af tilværelsen, der tidligere gav mening. Omfanget varierer betydeligt fra person til person.
Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for angst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af angst. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder angst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, generaliseret angst og panikangst. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, OCD og depression.
Vi tilbyder behandling af angst i vores klinik i Værløse og tager imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Ønsker du mere information om angst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.