Angstsymptomer
Kort svar: Angstsymptomer kan vise sig både kropsligt og psykisk. Kropslige tegn som hjertebanken, svimmelhed og muskelspændinger optræder ofte sammen med psykiske symptomer som koncentrationsbesvær, uro eller en følelse af uvirkelighed. Symptombilledet kan variere betydeligt fra person til person i både omfang og intensitet.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Kroppens og psykens samtidige reaktioner ved angst
Angst er sjældent en rent psykisk eller rent kropslig oplevelse. For de fleste optræder kropslige og psykiske symptomer samtidig og kan forstærke hinanden i en form for vekselvirkning. At genkende begge typer tegn kan gøre det lettere at forstå, hvad der sker i kroppen og sindet, når angsten melder sig.
Når man oplever angst, aktiveres kroppens autonome nervesystem, som regulerer funktioner, vi ikke bevidst styrer. Det autonome nervesystem består blandt andet af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem aktiveres, når kroppen registrerer en mulig fare, mens det parasympatiske nervesystem er forbundet med ro og restitution og kan bidrage til, at kroppen gradvist falder til ro igen efter en belastning.
Hvordan hænger angst sammen med det sympatiske og parasympatiske nervesystem?
Ved angst aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket forbereder kroppen på at reagere. Det kan ske både ved reelle trusler og ved situationer, som opleves som farlige. Det parasympatiske nervesystem arbejder sideløbende for at genoprette balance i kroppen, særligt når den sympatiske aktivering har været forhøjet over tid.
Hvilke kropslige symptomer er mest almindelige ved angst?
Hjertebanken, åndenød, sveden, rysten og muskelspændinger er blandt de hyppigst beskrevne kropslige symptomer ved angst. Disse reaktioner hænger sammen med kroppens stressrespons, hvor det autonome nervesystem aktiveres.
Eksempler på kropslige symptomer
- Hjertebanken eller en fornemmelse af at hjertet slår uregelmæssigt
- Muskelspændinger, fx i mave, nakke, skuldre og kæbe
- Svimmelhed, ørhed eller en følelse af at være ustabil
- Åndenød eller en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret dybt nok
- Svedtendens, kulderystelser eller varmefornemmelser
Hvorfor får man hjertebanken, når man er angst?
Hjertebanken kan opstå, fordi puls og blodtryk øges som led i kroppens aktivering. Dette medfører, at blodet hurtigere transporteres rundt i kroppen, herunder til musklerne. Reaktionen er en del af kroppens forberedelse på handling og er ikke i sig selv farlig.
Hvorfor kan angst give åndenød og hyperventilation?
Ved angst kan vejrtrækningen blive hurtigere og mere overfladisk. Dette kaldes hyperventilation og kan føre til oplevelser af åndenød, svimmelhed eller ubehag. Hyperventilation indebærer, at balancen mellem ilt og kuldioxid i blodet ændres, hvilket kan give tydelige kropslige fornemmelser, selvom kroppen ikke mangler ilt.
Kan man besvime af angst eller hyperventilation?
Nogle personer frygter at besvime under angst, men hyperventilation medfører ikke iltmangel i hjernen. Tværtimod kan iltniveauet i blodet være forhøjet. Symptomerne kan opleves intense, men de er ikke farlige og vil typisk aftage, når vejrtrækningen normaliseres.
Hvorfor får man prikken, kuldefornemmelser eller sovende fornemmelser ved angst?
Ved angst prioriterer kroppen blodtilførsel til de store muskelgrupper. Dette kan betyde, at gennemblødningen i hud og ekstremiteter midlertidigt ændres, hvilket kan opleves som kulde, prikken eller sovende fornemmelser i hænder, fødder eller ansigt.
Hvorfor kan angst give svimmelhed og uvirkelighedsfølelse?
Svimmelhed og uvirkelighedsfølelse kan hænge sammen med ændringer i vejrtrækning, blodgennemstrømning og opmærksomhed. Når opmærksomheden i høj grad rettes mod kroppens signaler, kan oplevelsen af sig selv og omgivelserne føles anderledes end normalt.
Er det normalt, at angstsymptomer skifter karakter fra gang til gang?
Ja, det er almindeligt, at symptomerne varierer mellem episoder. En person kan i én periode primært opleve kropslige tegn som hjertebanken og åndenød, mens det i en anden periode er de psykiske symptomer, der dominerer. Symptombilledet kan også påvirkes af faktorer som søvn, belastningsniveau og generel helbredstilstand.
Hvorfor reagerer kroppen med fysiske symptomer, når angsten ikke skyldes en ydre fare?
Kroppens stressrespons skelner ikke mellem en faktisk trussel og en opfattet fare. Når hjernen registrerer en mulig trussel, aktiveres det autonome nervesystem med det samme. Det udløser en kaskade af fysiologiske forandringer, der forbereder kroppen på at reagere. Denne mekanisme fungerer uafhængigt af, om faren er reel eller ej, og det er grunden til, at kropslige symptomer kan opstå i situationer, der objektivt set er ufarlige.
Hvordan adskiller angsttanker sig fra realistiske bekymringer?
Realistiske bekymringer er typisk afgrænsede i tid og indhold og fører til konkret problemløsning. Angsttanker kan derimod opleves som ukontrollerbare, diffuse og ude af proportion med den faktiske situation. Hvor en realistisk bekymring ofte aftager, når problemet er løst eller vurderet, kan angsttanker fortsætte eller skifte fokus til et nyt tema.
Kan angsttanker handle om andre ting end fare og trussel?
Ja, angsttanker kan handle om langt mere end umiddelbar fare. For nogle drejer tankerne sig om sociale situationer, præstation eller frygt for at begå fejl. Andre oplever tanker om eksistentielle temaer, tvivl om egne valg eller en vedvarende følelse af, at noget er forkert uden en klar årsag.
Tematisk variation i angsttanker
- Sociale temaer: bekymring over andres opfattelse, frygt for at blive vurderet negativt
- Præstationstemaer: tanker om ikke at slå til, om at fejle eller om at blive afsløret
- Eksistentielle temaer: tvivl om livets retning, om valg eller om fremtiden i bredere forstand
- Kropslige temaer: opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser, der tolkes som tegn på sygdom
Hvilke psykiske symptomer kan optræde ved angst ud over uro og frygt?
Koncentrationsbesvær, derealisation og en følelse af at være afkoblet fra sig selv er psykiske symptomer, der kan ledsage angst. Nogle beskriver en fornemmelse af, at omgivelserne virker uvirkelige eller fjerne. Andre oplever vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden eller en indre tomhed, der kan forveksles med andre tilstande.
Eksempler på psykiske symptomer
- Koncentrationsbesvær og vanskeligheder med at fastholde fokus
- Derealisation: en fornemmelse af at omgivelserne er uvirkelige
- Depersonalisation: en oplevelse af at være adskilt fra sig selv eller sin krop
- Søvnforstyrrelser, herunder besvær med at falde i søvn eller hyppige opvågninger
- En følelse af indre rastløshed, der kan være svær at sætte ord på
Kan kropslige angstsymptomer forveksles med andre fysiske tilstande?
Ja, kropslige angstsymptomer kan ligne symptomer på en række andre tilstande. Hjertebanken kan for eksempel minde om hjerteproblemer, og svimmelhed kan ligne indre øresygdomme. Mange oplever en periode med usikkerhed, hvor de fysiske symptomer først tolkes som tegn på somatisk sygdom. Denne overlap kan i sig selv bidrage til yderligere bekymring og uro.
Symptomer der ofte overlapper
- Hjertebanken og brystsmerter, der kan minde om hjerte-kar-symptomer
- Svimmelhed og ubalance, der kan ligne neurologiske tilstande
- Mave-tarm-gener som kvalme, oppustethed eller diarré
- Hovedpine og trykfornemmelse, der kan tolkes som tegn på andre lidelser
Hvordan kan man skelne mellem angstsymptomer og tegn på andre psykiske tilstande?
Psykiske symptomer som koncentrationsbesvær, indre uro og søvnforstyrrelser optræder ved flere forskellige psykiske tilstande, ikke kun angst. Det, der ofte kendetegner angstens psykiske symptomer, er deres sammenhæng med en oplevelse af trussel eller fare. Hvor eksempelvis træthed ved depression ofte beskrives som en mangel på energi og motivation, kan den psykiske udmattelse ved angst oftere hænge sammen med et vedvarende indre alarmberedskab.
Kan angstsymptomer være til stede, uden at man oplever sig som angst?
Ja, det er muligt at have markante kropslige eller psykiske symptomer uden at forbinde dem med angst. Nogle registrerer primært de fysiske tegn og opfatter dem som kropslige problemer. Andre bemærker koncentrationsbesvær eller søvnvanskeligheder uden at koble det til angst. Det er ikke ualmindeligt, at sammenhængen mellem symptomerne og angsten først bliver tydelig over tid.
Hvorfor sveder man mere, når man er angst?
Sved kan opstå som en naturlig temperaturregulering, når kroppen er aktiveret. Under angst kan energiforbruget øges, og kroppen reagerer ved at svede for at regulere temperaturen.
Hvorfor kan angst give kvalme og uro i maven?
Når kroppen er i alarmberedskab, nedprioriteres fordøjelsen midlertidigt. Dette kan føre til mundtørhed, uro i maven, kvalme eller en fornemmelse af “sommerfugle i maven”. Disse reaktioner skyldes ændret blodgennemstrømning og muskelspændinger.
Er angstsymptomer farlige?
Angstsymptomer kan opleves som meget ubehagelige, men de udgør ikke i sig selv en fare. De er udtryk for kroppens naturlige reaktioner på en oplevet trussel. Symptomerne varierer fra person til person og afhænger både af situationen og den enkeltes måde at reagere på belastning.
Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for angst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af angst. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder angst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, generaliseret angst og panikangst. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om angst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.