Flyskræk
Kort svar: Flyskræk betegner en vedvarende frygt for flyvning — ofte knyttet til oplevelsen af manglende kontrol, indesluttethed eller forestillingen om katastrofe. For nogle kan flyskræk begrænse rejsemulighederne og påvirke både arbejdsliv og personlige relationer, selv når frygten opleves som uforholdsmæssig.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Flyskræk — en frygt der kan begynde længe før flyet letter
Flyskræk er en fobi rettet mod én velafgrænset situation: at flyve. Frygten handler dog sjældent blot om selve flyveturen. For mange begynder angsten allerede ved tanken om en kommende rejse, booking af billetter eller i lufthavnen — længe før flyet letter. Flyskræk deler med agorafobi oplevelsen af at befinde sig i en situation, der er vanskelig at forlade — men er i modsætning hertil afgrænset til flyvesituationen.
Hvad kan udløse angst i forbindelse med flyvning?
Turbulens, start og landing, oplevelsen af indesluttethed eller fraværet af mulighed for at forlade situationen er blandt de elementer, der hyppigst kan udløse angst ved flyskræk. For nogle er det selve opstigningen, mens det for andre er perioder i stor højde eller uforudsigelige bevægelser under flyvningen.
Elementer der kan fremkalde angst ved flyvning
- Turbulens
- Start og landing, hvor kroppens fornemmelser ændrer sig markant
- Oplevelsen af at befinde sig i et lukket rum i stor højde
- Fravær af mulighed for at forlade situationen
- Lyde fra flyet, der kan tolkes som tegn på fare
Hvad der opleves som mest belastende, varierer. Nogle reagerer primært på bestemte fysiske fornemmelser, mens andre oplever det som mest vanskeligt, ikke selv at kunne påvirke situationen.
Hvordan kan kroppen reagere under en flyrejse ved flyskræk?
Anspændthed i musklerne, hurtig eller overfladisk vejrtrækning, svedige håndflader eller en trykken for brystet er blandt de kropslige reaktioner, der kan forekomme ved flyskræk. Disse kan opstå i en kontekst, hvor bevægelsesfriheden er begrænset, hvilket kan forstærke oplevelsen af ubehag.
Kropslige reaktioner, der kan forekomme
- Anspændthed i musklerne
- Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
- Svedige håndflader eller kulderystelser
- Trykken for brystet eller en fornemmelse af åndenød
- Hjertebanken eller en oplevelse af accelereret puls
For nogle begynder de kropslige reaktioner allerede inden afgang — eksempelvis under indcheckning eller i venteområdet. Frygten for selve reaktionerne kan blive en del af det, der opretholder angsten.
Hvilke tanker og forestillinger kan være forbundet med flyskræk?
Katastrofetanker om nedstyrtning, motorsvigt eller strukturel skade på flyet er blandt de mest beskrevne tankemønstre ved flyskræk. Disse tanker kan opleves som påtrængende og svære at slippe, selv når de rationelt vurderes som usandsynlige.
Andre tankemønstre, der kan optræde:
- Forestillinger om at miste kontrollen over egen reaktion under flyvningen
- Opmærksomhed rettet mod kabinepersonalets ansigtsudtryk som tegn på fare
- Gentagen mental gennemgang af nyhedshistorier om flyulykker
- En overbevisning om, at netop denne flyvning vil gå galt
- En oplevelse af at være fanget i en situation, man ikke kan forlade, hvis angsten tiltager
Tankerne kan fylde i dagene eller ugerne op til en planlagt rejse og kan for nogle præge perioden, selv når der ikke er konkrete rejseplaner.
Hvad er forskellen mellem flyskræk og almindelig nervøsitet ved flyvning?
Flyskræk adskiller sig fra almindelig nervøsitet ved intensiteten og den grad, hvori frygten kan styre beslutninger og adfærd — herunder fravalg af flyrejser eller vedvarende katastrofetanker, der sjældnere ses ved nervøsitet.
Nogle forskelle kan være:
- Nervøsitet aftager typisk efter start, mens flyskræk kan vare ved eller tiltage under flyvningen
- Ved nervøsitet vælger de fleste stadig at flyve, mens flyskræk kan føre til, at flyrejser helt fravælges
- Flyskræk kan medføre forberedelsesritualer eller krav om bestemte betingelser for at overveje en flyvning
- Nervøsitet ledsages sjældent af katastrofetanker, mens disse kan være fremtrædende ved flyskræk
Grænsen er ikke altid skarp. Nogle oplever en glidende overgang fra ubehag til frygt, der gradvist fylder mere.
Hvordan kan flyskræk påvirke rejser, arbejde og familieliv?
Flyskræk kan begrænse muligheder for ferie, familiebesøg eller arbejdsopgaver med rejseaktivitet — for nogle medfører fravalget en oplevelse af frustration eller isolation over tid.
Områder der kan blive påvirket
- Ferie- og rejseplaner, der tilpasses efter, hvad der kan nås uden fly
- Arbejdsmæssige muligheder, særligt i stillinger med international rejseaktivitet
- Familiebegivenheder eller besøg, der indebærer store afstande
- Oplevelsen af at stå uden for, når omgangskredsen planlægger rejser
For nogle medfører flyskræk også en følelse af frustration eller skam over, at frygten begrænser noget, som andre tilsyneladende håndterer uden vanskeligheder.
Kan flyskræk opstå pludseligt, eller udvikler den sig over tid?
Flyskræk kan opstå både pludseligt — for eksempel efter en konkret ubehagelig oplevelse om bord — og gradvist, som en tilbagetrækning fra flyvning, der over tid gør genoptagelse sværere.
Faktorer, der kan spille ind:
- En turbulent flyvning eller en oplevelse af nødsituation om bord
- En periode med generelt øget angst eller belastning
- Påvirkning fra medieomtale af flyulykker
Der er ikke ét fast mønster for, hvordan flyskræk begynder. For nogle har frygten været til stede så længe, de kan huske, mens den for andre først opstår senere i livet.
Hvordan kan flyskræk hænge sammen med andre former for angst?
Klaustrofobi, højdeskræk og panikangst er blandt de tilstande, der ofte beskrives i sammenhæng med flyskræk — for nogle optræder flyskræk isoleret, mens den for andre eksisterer side om side med én eller flere af disse.
Sammenhængen kan vise sig ved:
- At oplevelsen af kabinen som lukket rum kan minde om angst i andre indesluttede situationer
- At højden i sig selv opleves som angstfremkaldende, uafhængigt af flyvningen
- At kropslige reaktioner under flyvning tolkes som tegn på panikanfald
- At en generel tendens til bekymring forstærker tanker om flyvning
Nogle oplever udelukkende angst i forbindelse med flyvning, uden at dette præger andre dele af tilværelsen — for andre kan flyskræk indgå i et bredere mønster af angst.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til flyskræk?
Professionel hjælp ved flyskræk kan overvejes, når angsten fører til, at flyrejser konsekvent fravælges, begrænser arbejdsmæssige eller personlige muligheder, eller når bekymringer for fremtidige flyvninger fylder uforholdsmæssigt meget i dagligdagen. Andre lever med flyskræk uden professionel kontakt eller finder støtte i egne strategier eller nære relationer — der findes ikke ét rigtigt valg, som gælder for alle.
Behandling af flyskræk hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for flyskræk. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af flyskræk. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder flyskræk. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet flyskræk, klaustrofobi og højdeskræk. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om flyskræk, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.