Panikangst
Kort svar: Panikangst er en angstlidelse præget af akutte panikanfald — kortvarige, intense angstepisoder med kraftige kropslige reaktioner, som for nogle kan give en følelse af at miste forstanden eller kontrollen. I kølvandet opstår ofte forventningsangst, der i sig selv kan præge hverdagen og føre til undgåelse af de situationer, der kan udløse et nyt panikanfald.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.
Panikangst — kendetegn
Selve panikanfaldet og forventningsangsten er de to klassiske kendetegn på panikangst. Panikangst adskiller sig derfor fra andre angstlidelser ved sit akutte, afgrænsede forløb.
Hvad adskiller panikangst fra helbredsangst og generaliseret angst?
Panikangst adskiller sig fra helbredsangst og generaliseret angst ved sit pludselige, episodiske forløb — knyttet til det enkelte anfald. Helbredsangst er derimod kendetegnet ved en vedvarende frygt for at have eller udvikle alvorlig sygdom — en bekymring, der som oftest er til stede i hverdagen uafhængigt af akutte anfald. Generaliseret angst har en bredere og mere diffus karakter end panikangst, kan rettes mod mange situationer og livsaspekter og opleves typisk som baggrundsstøj snarere end specifikke episoder.
Skellet mellem panikangst, helbredsangst og generaliseret angst kan illustreres konkret: en person med panikangst kan under et anfald frygte, at hjertebanken er tegn på hjertestop — en frygt som oftest knyttet til selve anfaldet. En person med helbredsangst kan opleve den samme hjertebanken og over tid udvikle vedvarende bekymring for hjertesygdom, uden at der er tale om panikanfald. Panikangst, helbredsangst og generaliseret angst kan optræde side om side og overlappe med angstens tankemæssige side.
Hvad sker der i kroppen under et panikanfald?
Hjertebanken, åndenød og svimmelhed er blandt de reaktioner, der oftest beskrives under et panikanfald — de opstår typisk pludseligt, kulminerer inden for få minutter og aftager dernæst af sig selv.
Kropslige reaktioner ved et panikanfald
- Hjertebanken eller en fornemmelse af uregelmæssig hjerterytme
- Åndenød, hyperventilation eller trykken for brystet
- Svimmelhed eller ørhed
- Sved, kulderystelser, varmefornemmelser eller prikken i hænder og fødder
- Uvirkelighedsfølelse — en oplevelse af at være adskilt fra sig selv eller omgivelserne
Mange beskriver en efterfølgende fysisk udmattelse, der adskiller panikanfaldet fra generel angst. Symptombilledet ved angst uddybes nærmere på siden om angstsymptomer.
Hvad er forventningsangst ved panikangst, og hvordan opstår den?
Forventningsangst er frygten for nye panikanfald — en sekundær angst, der typisk opstår efter et anfald og for mange kan komme til at fylde mere i hverdagen end panikangsten selv. Den kan vise sig som øget opmærksomhed på kropslige signaler: fornemmelser, der under normale omstændigheder passerer ubemærket, kan tolkes som tegn på, at et anfald er på vej.
Opmærksomheden på panikangsten kan gradvist ændre adfærden: situationer og tilstande forbundet med anfaldslignende fornemmelser — fysisk anstrengelse, varme, trange steder — kan undgås, ikke fordi de er farlige, men fordi de kan vække de fysiske fornemmelser, der forbindes med et panikanfald.
Hvordan bliver panikangst selvforstærkende?
Forventningsangst og undgåelse ved panikangst udgør tilsammen den selvforstærkende cirkel, der kan fastholde frygten for nye panikanfald.
For en bredere forståelse af, hvordan undgåelsesmønstre fungerer ved angst generelt, beskrives mekanikken nærmere på siden om angst og adfærd.
Panikangstens tre led
- Forventningsangsten kan holde alarmberedskabet aktivt mellem panikanfald
- Angsten for panikanfald kan i sig selv give kropslige reaktioner, der forstærker frygten for nye anfald
- Undgåelse kan fastholde frygten ved at forhindre erfaringen med, at kroppen kan rumme ubehaget ved et panikanfald
Kan panikanfald give følelsen af at miste forstanden eller blive skør?
Ja — uvirkelighedsfølelse og en oplevelse af at miste forstanden eller blive skør er velkendte, ubehagelige — men ufarlige — dele af panikanfaldet. Disse reaktioner er typisk derealisering (en fornemmelse af, at omgivelserne er uvirkelige) eller depersonalisering (en oplevelse af at være adskilt fra sin krop eller sine egne tanker). Begge — både derealisering og depersonalisering — er betinget af panikanfaldets intensitet og er ikke i sig selv tegn på psykose eller anden sindslidelse.
Tanken om at blive skør kan forstærke panikangsten. Når uvirkelighedsfølelsen opfattes som et faresignal — ‘dette er begyndelsen på, at jeg mister forstanden’ — opstår der ofte sekundær angst (angsten for angsten). Derfor kan angsten for angsten forstærke panikangsten og forlænge oplevelsen af derealisering og depersonalisering.
Behandling af panikangst indebærer typisk arbejde med forventningsangsten, forståelse af anfaldets fysiologi (psykoedukation) og gradvis eksponering for de situationer og fornemmelser, der frygtes — mere om det terapeutiske forløb beskrives på siden om terapi for angst.
Kan man få panikangst efter ét panikanfald?
Ja — panikangst kan opstå efter ét panikanfald. Det afgørende er dog ikke panikanfaldenes hyppighed, men hvad der sker efterfølgende: om forventningsangsten, kropsovervågningen eller undgåelsen sætter sig fast.
For nogle forbliver et enkelt panikanfald en isoleret oplevelse — typisk knyttet til en akut belastning. For andre indsnævres hverdagen gradvist — også i perioder uden anfald. I yderste konsekvens kan undgåelse ved panikangst over tid føre til agorafobi eller andre undgåelsesmønstre, der begrænser bevægelsesfriheden yderligere.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til panikangst?
Professionel hjælp ved panikangst kan overvejes, når anfaldene er hyppige, forventningsangsten fylder mærkbart i hverdagen, eller undgåelse af situationer indsnævrer hverdagens handlemuligheder. En anden indikation er, at planlægning og tanker om potentielle panikanfald optager uforholdsmæssigt meget tid og energi. Andre lever med panikangst uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til panikangsten på — der findes ikke ét rigtigt valg, som gælder for alle.
Behandling af panikangst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi møder du autoriseret psykolog Martin Bergen, der grundlagde klinikken i 1997 under navnet Angst- og OCD-klinikken og tilbyder behandling af panikangst i Nordsjælland — i dag fra klinikken i Værløse og online. Kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, ACT og psykoedukation er nogle af de tilgange, du vil kunne opleve i dit forløb — anerkendte metoder med solidt forskningsgrundlag, som vælges og kombineres efter din konkrete situation.
“For mig handler behandling om at være nysgerrig på, hvad der faktisk sker hos dig. Ikke at have en plan på forhånd for, hvor du skal hen.”
— Martin Bergen, autoriseret psykolog
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling og tilbyder i dag behandling af panikangst, generaliseret angst og helbredsangst. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Foretrækker du at ringe?
Ring til Martin på 28 59 28 82 hverdage kl. 09.00–18.00. Kan han ikke tage opkaldet, ringer han hurtigst muligt tilbage.
Vælg en tid – så ringer Martin dig op
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.