Body dysmorphic disorder
Kort svar: Body dysmorphic disorder (BDD) er en psykisk lidelse, hvor personen er vedvarende optaget af oplevede fejl ved eget udseende. Optagetheden kan påvirke trivsel, funktion og livskvalitet, selv om andre typisk ikke deler vurderingen.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Hvad er body dysmorphic disorder (BDD)?
Body dysmorphic disorder (BDD) hører under gruppen af kropsbilledelidelser. Lidelsen er kendetegnet ved en vedvarende og intensiv optagethed af bestemte aspekter af udseendet, som opleves som forkerte, utilfredsstillende eller skamfulde.
Optagetheden kan være rettet mod:
ansigtstræk
hud, hår eller kropsform
specifikke kropsdele
Selv mindre eller objektivt ubetydelige træk kan opleves som stærkt forstyrrende.
Hvad menes der med kropsbilledelidelser?
Kropsbilledelidelser er en fælles betegnelse for psykiske lidelser, hvor oplevelsen af egen krop eller udseende er forvrænget eller præget af betydelig utilfredshed.
Fælles kendetegn kan være:
stærk kropsfokusering
negativ selvvurdering knyttet til udseendet
påvirkning af trivsel og daglig funktion
BDD indgår i denne gruppe sammen med blandt andet spiseforstyrrelser og muskelrelateret dysmorfi.
Hvordan opleves kropsopfattelsen ved BDD?
Hos personer med BDD kan kropsopfattelsen være meget fastlåst og svær at nuancere. Oplevelsen af udseendet kan være præget af:
vedvarende fokus på detaljer
vanskeligheder ved at acceptere alternative perspektiver
oplevelse af skam eller ubehag
Selv gentagen beroligelse fra omgivelserne ændrer ofte ikke den indre oplevelse.
Hvad er forskellen på BDD og almindelig utilfredshed med udseendet?
Mange mennesker kan periodevis være utilfredse med deres udseende. Ved BDD adskiller optagetheden sig ved at være:
mere intensiv og vedvarende
forbundet med betydelig psykisk belastning
vanskelig at slippe eller regulere
Ved BDD kan udseendefokuseringen fylde en stor del af hverdagen og påvirke sociale relationer, arbejde og livskvalitet.
Hvordan hænger spiseforstyrrelser og BDD sammen?
Spiseforstyrrelser og BDD deler visse fællestræk, særligt i relation til kropsopfattelse og selvvurdering.
Mulige fællesnævnere:
forvrænget kropsbillede
høj grad af selvkritik
sammenhæng mellem udseende og selvværd
Der kan dog være væsentlige forskelle i fokus og problematik, og vurdering sker altid individuelt.
Hvad er sammenhængen mellem skin-picking og kropsbillede?
Skin-picking kan hos nogle personer være relateret til utilfredshed med huden eller bestemte kropsområder.
Adfærden kan være forbundet med:
ønske om at korrigere oplevede uregelmæssigheder
gentagne kontroller af udseendet
midlertidig lettelse efterfulgt af øget utilfredshed
Sammenhængen varierer fra person til person.
Hvordan kan body dysmorphic disorder (BDD) påvirke hverdagen?
BDD kan påvirke hverdagen på flere områder og i varierende grad. Nogle oplever begrænset påvirkning, mens andre kan være betydeligt belastede.
BDD kan blandt andet have betydning for:
Arbejde og uddannelse
nedsat koncentration og opmærksomhed som følge af vedvarende udseenderelaterede tanker
øget stressniveau og risiko for fravær fra arbejde eller uddannelse
vanskeligheder ved at deltage i møder, undervisning eller præstationer
øget mental belastning i situationer med synlighed, evaluering eller social sammenligning
øget mental belastning i situationer med synlighed, evaluering eller social sammenligning
Sociale og relationelle konsekvenser
undgåelse af sociale situationer, hvor udseendet opleves som særligt synligt eller udsat for andres opmærksomhed
bekymring for andres tanker
tilbageholdenhed i nære relationer af frygt for kritik, afvisning eller negativ vurdering
øget behov for beroligelse eller bekræftelse fra omgivelserne
vedvarende bekymring for, hvordan andre vurderer udseendet eller bestemte kropsdele
Psykisk trivsel
vedvarende grublerier
lavt selvværd og følelsesmæssigt ubehag
øget indre spænding eller uro
tendens til selvkritiske tanker
lavt selvværd og følelsesmæssigt ubehag
Hvorfor kan BDD være svær at opdage?
Body dysmorphic disorder (BDD) kan være vanskelig at identificere, fordi lidelsen ofte er forbundet med skam, hemmeligholdelse og tilbageholdenhed i forhold til at tale om egne bekymringer. Mange oplever, at deres tanker om udseendet er private eller pinlige og forsøger derfor at skjule dem for omgivelserne.
Derudover kan BDD være svær at opdage, fordi:
bekymringerne kan fremstå indre og usynlige for andre
personen ofte fungerer udadtil i arbejde, uddannelse eller relationer
fokus kan være rettet mod konkrete detaljer, som andre ikke opfatter som problematiske
Lidelsen kan derfor forblive uerkendt i længere tid, både for den enkelte og i mødet med sundhedsvæsenet.
Hvilken rolle spiller selvværd ved BDD?
Lavt selvværd og negativ selvvurdering forekommer ofte hos personer med body dysmorphic disorder (BDD). Ved BDD er selvværdet dog typisk snævert knyttet til udseendet frem for til personens samlede identitet eller kompetencer.
Selvværdets rolle ved BDD kan blandt andet komme til udtryk gennem:
stærk selvkritik rettet mod udseende eller bestemte kropsdele
oplevelse af utilstrækkelighed eller skam
tendens til at vurdere egen værdi ud fra andres antagede vurdering
Denne intensive kropsfokusering kan være forbundet med angst, nedtrykthed og følelsesmæssigt ubehag.
Hvilke handlinger kan være forbundet med BDD?
Nogle personer med body dysmorphic disorder (BDD) udvikler gentagne handlinger eller adfærdsmønstre i relation til deres oplevede udseendebekymringer. Handlingerne kan have til formål midlertidigt at reducere ubehag eller opnå kontrol.
Eksempler på handlinger, der kan forekomme ved BDD, er:
gentagen kontrol af udseendet i spejle eller på billeder
søgen efter beroligelse fra andre
overdreven brug af kosmetik eller tøj til at skjule bestemte træk
opsøgning af kosmetiske eller æstetiske indgreb
Selv efter ændringer kan utilfredsheden fortsætte eller flytte sig til andre kropsdele.
Behandling af body dysmorphic disorder (BDD) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for body dysmorphic disorder (BDD). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af body dysmorphic disorder (BDD). Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder body dysmorphic disorder (BDD). I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet body dysmorphic disorder (BDD), spiseforstyrrelse og selvstimulerende/selvskadende adfærd. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om body dysmorphic disorder (BDD), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.