Angstens tankemæssige side
Kort svar: Angstens tankemæssige side omfatter mønstre som katastrofetænkning, overdreven risikovurdering og en vedvarende indre dialog om mulige farer. Disse tankemønstre kan opstå automatisk og opleves ofte som svære at styre. For nogle er det netop tankerne — snarere end følelserne eller kroppen — der dominerer angstoplevelsen.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Kognitive mønstre som angstens tankemæssige motor
Angst involverer ofte en bestemt måde at tænke på, der adskiller sig fra almindelig eftertanke. Tankerne ved angst er typisk kendetegnet ved en skævvridning i retning af fare, tab eller værst tænkelige udfald. Denne kognitive dimension kan fungere som en slags motor, der opretholder og forstærker angsten over tid.
Hvilke typer tanker er typisk forbundet med angst?
Katastrofetanker, bekymringstanker og tanker om tab af kontrol er blandt de hyppigst beskrevne tankemønstre ved angst. Derudover kan angst rumme tanker om andres vurdering, om egen utilstrækkelighed eller om at noget udefinerbart er galt.
Eksempler på tankemønstre ved angst
- Katastrofetænkning: en tendens til at forestille sig det værst mulige udfald i en given situation
- Overestimering af risiko: en tilbøjelighed til at vurdere sandsynligheden for negative hændelser højere end den reelt er
- Selektiv opmærksomhed: fokus rettes mod potentielle trusler, mens neutral eller positiv information overses
- Sort-hvid tænkning: situationer vurderes i enten-eller-kategorier uden mellempositioner
Hvorfor kan tankerne ved angst føles så overbevisende og virkelige?
Angsttanker aktiverer de samme alarmsystemer i hjernen som en reel trussel, og det kan gøre dem svære at skelne fra faktiske farevurderinger. Når kroppen samtidig reagerer med uro eller anspændthed, kan det forstærke oplevelsen af, at tankerne afspejler noget virkeligt. Denne kobling mellem tanke og kropslig reaktion kan skabe en selvforstærkende cirkel, hvor tankerne bekræftes af kroppens signaler.
Er det normalt at have tilbagevendende negative tanker ved angst?
Ja, tilbagevendende og uønskede tanker er en velkendt del af angstoplevelsen. Mange beskriver det som en indre strøm af bekymringer, der kan være svær at afbryde. Tankerne kan vende tilbage til de samme temaer igen og igen — ofte uafhængigt af, om der er en konkret anledning. Denne gentagelse kan i sig selv skabe frustration eller en oplevelse af at sidde fast, fordi tankerne tilsyneladende ikke reagerer på logisk argumentation eller forsøg på at tænke anderledes. For nogle kan de tilbagevendende tanker også skabe tvivl om egen dømmekraft — netop fordi de samme bekymringer dukker op igen, kan det føles som om, de må rumme en sandhed.
Kendetegn ved tilbagevendende angsttanker
- De opleves ofte som automatiske og ufrivillige
- De handler typisk om fremtiden snarere end om nutiden
- De kan have en repetitiv karakter, hvor det samme scenarie gennemspilles gentagne gange
- Forsøg på at undertrykke dem kan paradoksalt nok forstærke deres tilstedeværelse
- De kan udløses af situationer, der tilsyneladende ikke har en direkte forbindelse til tankens indhold
Hvorfor forestiller man sig altid det værst tænkelige, når man har angst?
Katastrofetænkning — en vedvarende tendens til at forestille sig det værst mulige udfald — er et af de mest genkendelige tankemønstre ved angst. Tankerne kan dreje sig om alt fra hverdagssituationer til store livsbegivenheder og opleves ofte som automatiske og svære at bremse. Katastrofetænkning adskiller sig fra realistisk forberedelse ved at være tilbagevendende, ude af proportion med den faktiske risiko og sjældent ledsaget af en oplevelse af kontrol over tankeprocessen.
Kendetegn ved tilbagevendende angsttanker
- De opleves ofte som automatiske og ufrivillige
- De handler typisk om fremtiden snarere end om nutiden
- De kan have en repetitiv karakter, hvor det samme scenarie gennemspilles gentagne gange
- Forsøg på at undertrykke dem kan paradoksalt nok forstærke deres tilstedeværelse
Hvordan adskiller angsttanker sig fra realistiske bekymringer?
Realistiske bekymringer er typisk afgrænsede i tid og indhold og fører til konkret problemløsning. Angsttanker kan derimod opleves som ukontrollerbare, diffuse og ude af proportion med den faktiske situation. Hvor en realistisk bekymring ofte aftager, når problemet er løst eller vurderet, kan angsttanker fortsætte eller skifte fokus til et nyt tema.
Kan angsttanker handle om andre ting end fare og trussel?
Ja, angsttanker kan handle om langt mere end umiddelbar fare. For nogle drejer tankerne sig om sociale situationer, præstation eller frygt for at begå fejl. Andre oplever tanker om eksistentielle temaer, tvivl om egne valg eller en vedvarende følelse af, at noget er forkert uden en klar årsag.
Tematisk variation i angsttanker
- Sociale temaer: bekymring over andres opfattelse, frygt for at blive vurderet negativt
- Præstationstemaer: tanker om ikke at slå til, om at fejle eller om at blive afsløret
- Eksistentielle temaer: tvivl om livets retning, om valg eller om fremtiden i bredere forstand
- Kropslige temaer: opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser, der tolkes som tegn på sygdom
Opmærksomhed, vejrtrækning og mental regulering
- Sociale temaer: bekymring over andres opfattelse, frygt for at blive vurderet negativt
- Præstationstemaer: tanker om ikke at slå til, om at fejle eller om at blive afsløret
- Eksistentielle temaer: tvivl om livets retning, om valg eller om fremtiden i bredere forstand
- Kropslige temaer: opmærksomhed rettet mod kropslige fornemmelser, der tolkes som tegn på sygdom
Kan man have angsttanker uden at opleve fysisk uro?
Ja, angst kan for nogle primært vise sig som kognitive mønstre uden markante kropslige symptomer. Det kan opleves som en vedvarende mental uro, grubleri eller en indre dialog, der kører i baggrunden. Denne form for angst kan være sværere at genkende netop fordi de fysiske signaler, som mange forbinder med angst, ikke nødvendigvis er fremtrædende.
Hvorfor kan angsttanker være sværere at sætte ord på end kropslige symptomer?
Kropslige reaktioner som hjertebanken eller svimmelhed er konkrete og afgrænsede, mens angsttanker ofte er diffuse, skiftende og svære at indfange i præcise formuleringer. Mange oplever, at tankerne bevæger sig hurtigt mellem forskellige temaer eller har en flydende kvalitet, der gør dem vanskelige at fastholde og beskrive. Det kan betyde, at den tankemæssige side af angst forbliver usynlig — både for personen selv og for omgivelserne — selvom den fylder mindst lige så meget som de mere synlige reaktioner.
Hvad kan gøre angsttanker svære at identificere
- De kan opleves som en generel mental støj snarere end som afgrænsede tanker
- De blander sig ofte med hverdagens almindelige overvejelser og kan være svære at adskille fra realistisk tænkning
- Nogle angsttanker er så velkendte, at de ikke længere registreres som usædvanlige
- Tankerne kan skifte form og indhold fra situation til situation, hvilket gør det vanskeligere at genkende et mønster
Behandling af angst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for angst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af angst. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder angst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, generaliseret angst og panikangst. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om angst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.