Socialangst (socialfobi)
Kort svar: Socialangst (socialfobi) er en angstlidelse, hvor sociale situationer kan fremkalde intens frygt, ofte knyttet til en bekymring for at blive vurderet negativt af andre. For nogle kan socialangst påvirke både arbejdsliv, uddannelse og nære relationer og medføre en tilbøjelighed til at undgå situationer, hvor man føler sig iagttaget eller bedømt.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Socialangst som angstlidelse — hvad der kendetegner den
Socialangst adskiller sig fra almindelig generthed ved, at frygten for andres vurdering kan være så vedvarende og intens, at den griber ind i hverdagen. Kernen er ofte en forventning om at blive opfattet negativt — som inkompetent, mærkelig eller kedelig — og denne forventning kan være til stede, uanset om der er reel grund til bekymring. Socialangst kategoriseres som en selvstændig angstlidelse i de diagnostiske systemer og kan optræde i varierende grad.
Er socialangst og socialfobi det samme?
Ja, socialangst og socialfobi er to betegnelser for den samme angstlidelse. I de diagnostiske systemer anvendes betegnelsen socialfobi, mens socialangst er det mere udbredte begreb i daglig tale. Begge termer dækker over en vedvarende og intens frygt forbundet med sociale situationer.
Hvilke sociale situationer kan opleves som særligt vanskelige ved socialfobi?
At tale foran en gruppe, spise i fællesskab, tage kontakt til fremmede eller deltage i samtaler, er eksempler på situationer, der for nogle kan opleves som særligt vanskelige ved socialfobi. Hvad der udløser angsten, er individuelt.
Eksempler på situationer, der kan udløse angst
- At holde tale, præsentere eller optræde
- At spise eller drikke, imens andre kigger på
- At tage kontakt til fremmede
- At deltage i samtaler, hvor man føler sig iagttaget
- At ringe op eller deltage i onlinemøder med nogen, man ikke kender i forvejen
For nogle kan angsten knytte sig til én bestemt type situation, mens den for andre kan omfatte mange forskellige sociale sammenhænge. Angst særligt knyttet til optræden eller præstation kan have overlap med sceneskræk, selv om udgangspunktet adskiller sig.
Hvordan kan kroppen reagere i sociale situationer ved socialfobi?
Rødmen, rysten, svedtendens, hjertebanken eller kvalme er eksempler på kropslige reaktioner, der kan opstå ved socialfobi — både i selve situationen og i forventningen om den.
Typiske kropslige reaktioner
- Rødmen i ansigtet eller på halsen
- Rysten på hænderne eller i stemmen
- Svedtendens
- Hjertebanken eller åndenød
- Kvalme eller ubehag i maven
For mange kan frygten for, at andre bemærker disse reaktioner, være lige så belastende som selve de kropslige symptomer. Dette kan skabe en selvforstærkende cirkel, hvor opmærksomheden på kroppen øger ubehaget.
Hvilke tanker og forestillinger kan være forbundet med socialangst?
Forestillinger om at fremstå inkompetent eller sige noget pinligt, en overbevisning om at blive vurderet negativt eller efterfølgende grublen over egne handlinger er blandt de tankemønstre, der kan knytte sig til socialangst. Disse kan opleves som automatiske og svære at slippe.
Disse mønstre kan blandt andet omfatte:
- En overbevisning om, at andre vurderer én negativt
- En tendens til at tolke tvetydige reaktioner fra andre som afvisning
- Efterfølgende grublen over, hvad man har sagt eller gjort i en social situation
- En tendens til at overvurdere andres opmærksomhed på ens adfærd
Denne form for indre evaluering kan for nogle fylde både før, under og efter sociale situationer og medføre en oplevelse af konstant selvovervågning.
Hvad er forskellen mellem socialfobi og almindelig generthed?
Socialfobi adskiller sig fra generthed ved intensiteten, varigheden og den grad, hvori frygten kan påvirke hverdagen. Generthed aftager typisk, når man er faldet til i en situation — ved socialfobi kan angsten vedvare eller tiltage.
Nogle forskelle kan være:
- Generthed fører sjældent til systematisk undgåelse af bestemte situationer
- Ved socialfobi kan frygten være til stede længe inden en social begivenhed
- Socialfobi kan medføre betydelige begrænsninger i arbejdsliv, uddannelse eller relationer
Grænsen mellem generthed og socialfobi er ikke altid skarp, og mange oplever grader af social angst uden nødvendigvis at opfylde kriterierne for en diagnose.
Hvordan kan undgåelse og sikkerhedsadfærd præge hverdagen ved socialfobi?
Undgåelse og sikkerhedsadfærd — som forberedelse af samtaleemner, undgåelse af øjenkontakt eller brug af alkohol inden sociale begivenheder — kan over tid betyde, at hverdagen i stigende grad indrettes efter angsten. Undgåelse og sikkerhedsadfærd kan hver for sig give kortvarig lettelse, men samtidig fastholde overbevisningen om, at sociale situationer er farlige.
Eksempler på undgåelse
- At afslå invitationer til arrangementer eller fester
- At undgå situationer, hvor man kan blive bedt om at tale eller præsentere sig
- At gå hjem tidligere end socialt forventet
- At vælge skriftlig kommunikation frem for telefonisk eller online
- At melde afbud i sidste øjeblik
Eksempler på sikkerhedsadfærd
- At forberede samtaleemner grundigt på forhånd
- At undgå øjenkontakt eller tale lavt
- At indtage alkohol eller andre stimulanser inden sammenkomster
- At undgå at tage initiativ eller starte samtaler
- At undgå at sige sin mening
Hvordan kan socialfobi påvirke relationer og social deltagelse?
Socialfobi kan medføre vanskeligheder med at knytte nye relationer, tilbageholdenhed i nære forhold eller udfordringer i arbejds- og uddannelsesliv. Påvirkningen varierer afhængigt af, hvilke situationer der opleves som vanskelige, og hvilken rolle de spiller i hverdagen.
For nogle kan det medføre:
- Færre nære relationer, fordi kontakt med nye mennesker opleves som overvældende
- En oplevelse af ensomhed, selv når man er omgivet af andre
- Tilbageholdenhed i parforhold eller venskaber, hvor åbenhed opleves som sårbart
- Udfordringer på arbejdspladsen, herunder ved møder, samarbejder eller præsentationer
- Tendens til at afslå invitationer eller trække sig fra sociale planer i sidste øjeblik
Undgåelse af offentlige eller sociale rum kan for nogle overlappe med agorafobi, selv om udgangspunktet for angsten adskiller sig.
Kan socialfobi ændre sig gennem livet?
Ja, socialfobi kan ændre sig gennem livet — for nogle begynder symptomerne i barndommen, mens andre først oplever dem i forbindelse med bestemte livsovergange eller perioder med øget belastning.
Faktorer, der kan påvirke forløbet, kan blandt andet være:
- Livsfaseovergange som nyt job, ny uddannelse eller ændrede sociale roller
- Perioder med øget belastning eller forandringer
- Graden af eksponering for sociale situationer i hverdagen
Socialfobi forløber ikke ens for alle. Nogle oplever perioder med mindre ubehag, mens angsten for andre kan være mere stabil over tid.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til socialangst (socialfobi)?
Professionel hjælp ved socialangst kan overvejes, når frygten for sociale situationer medfører systematisk undgåelse, begrænser arbejdsliv, uddannelse eller relationer, eller når bekymringen for andres vurdering fylder uforholdsmæssigt meget i hverdagen. Andre lever med socialangst uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til angsten på — der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, som gælder for alle.
Behandling af socialangst / socialfobi hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for socialangst / socialfobi. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af socialangst / socialfobi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder socialangst / socialfobi I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet socialangst / socialfobi, generaliseret angst og depression. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om socialfobi / socialangst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.