Børn, unge og voksne
Kort svar: Psykiske vanskeligheder kan komme til udtryk forskelligt hos børn, unge og voksne. Angst, indre pres og selvværdsproblematikker kan påvirke trivsel, relationer og daglig funktion på tværs af alder, men viser sig ofte forskelligt afhængigt af livsfase, ansvar og kontekst.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Psykiske udfordringer på tværs af livsfaser
Psykiske problemstillinger udvikler sig ikke isoleret, men i samspil med livsomstændigheder, krav og relationer. Det betyder, at de samme grundlæggende mekanismer kan se meget forskellige ud hos børn, unge og voksne.
Hos nogle er der tale om tydelige symptomer, mens andre primært oplever en vedvarende indre belastning, som kan være svær at identificere – både for én selv og for omgivelserne.
Børn – når følelser og adfærd hænger tæt sammen
Hos børn kommer psykisk mistrivsel ofte til udtryk gennem adfærd, kropslige reaktioner eller ændringer i humør frem for gennem verbalt formulerede bekymringer.
Det kan blandt andet vise sig ved
uro, ængstelighed eller tilbagetrækning
vanskeligheder med regulering af følelser
øget behov for kontrol eller forudsigelighed
kropslige symptomer uden klar medicinsk forklaring
søvnproblemer eller ændringer i søvnmønster uden tydelig ydre årsag
øget følsomhed over for krav, skift eller sanseindtryk
tendens til at reagere med vrede, gråd eller opgivenhed i pressede situationer
Barnets omgivelser spiller her en central rolle, da barnet ofte er afhængigt af, at voksne hjælper med at forstå og regulere det indre pres.
Unge – identitet, præstation, indre pres
Ungdomsårene er ofte præget af identitetsudvikling, sociale sammenligninger og stigende præstationskrav. For nogle unge kan dette føre til en oplevelse af utilstrækkelighed eller kontinuerlig indre spænding.
Typiske temaer kan være
angst for at fejle eller skille sig ud
selvkritik og høje indre standarder
vanskeligheder ved at balancere skole, sociale relationer og egne behov
tendens til at skjule mistrivsel for omgivelserne
Ikke alle unge med betydelig belastning opfylder kriterier for en specifik diagnose, men belastningen kan alligevel være betydelig.
Udfordringer kan også være
oplevelse af konstant at skulle leve op til andres forventninger
usikkerhed omkring egne valg, retning og identitet
vanskeligheder ved at mærke egne grænser i sociale sammenhænge
indre konflikt mellem ønsket om autonomi og behovet for accept
For nogle unge kan disse temaer udvikle sig parallelt med de øvrige belastninger og bidrage til en oplevelse af indre pres, selv tvivl eller mental overbelastning. Belastningen kan være til stede, selv når den unge udadtil fungerer i skole, uddannelse eller sociale relationer, og uden at der nødvendigvis er tale om en entydig diagnose.
Voksne – ansvar, funktion og indre belastning
Hos voksne ses psykiske vanskeligheder ofte i sammenhæng med ansvar, arbejdsliv og relationer. Mange fungerer udadtil velfungerende, men oplever samtidig et vedvarende indre pres.
Indre pres og selvkritik
Hos nogle bliver krav og forventninger internaliseret i en grad, hvor der opstår en konstant selvmonitorering og oplevelse af aldrig at gøre nok.
Det kan blandt andet komme til udtryk ved:
vedvarende indre spænding eller uro
vanskeligheder ved at slappe mentalt af
en kritisk indre dialog, der sjældent er tilfreds
tendens til at tilsidesætte egne behov
en oplevelse af, at pauser eller restitution føles ufortjente eller meningsløse
vanskeligheder ved at mærke tilfredshed, selv når mål nås eller ansvar håndteres kompetent
- vanskeligheder ved at anerkende egne begrænsninger trods høj funktionsevne
Relationer og følelsesmæssig tilgængelighed
Når psykisk belastning primært håndteres gennem handling, ansvar eller kontrol, kan følelsesmæssig tilgængelighed i relationer blive reduceret – også i nære forhold.
Relationer uden sprog for det svære
Manglende adgang til egne følelser betyder ikke mangel på engagement, men kan gøre det vanskeligt at dele usikkerhed, tvivl eller sårbarhed.
Mulige konsekvenser
oplevelse af afstand i parforhold eller familieliv
samtaler, der forbliver praktiske frem for personlige
vanskeligheder ved at modtage støtte
oplevelse af at stå alene med ansvar og bekymringer
vanskeligheder ved at udtrykke egne behov og grænser i nære relationer
en oplevelse af, at relationel nærhed bliver krævende eller drænende over tid
Psykologiske udfordringer, der opstår i spændingsfeltet mellem krav og ansvar
I mange livsfaser kan psykisk belastning udvikle sig i takt med øgede krav, komplekse relationer og forventninger – både udefra og indefra. Belastningen viser sig ikke altid som tydelige symptomer, men kan i stedet komme til udtryk som vedvarende mental aktivitet, indre spænding eller vanskeligheder ved at finde ro, selv når ydre forhold fungerer tilfredsstillende.
For nogle bliver det først tydeligt, når overskuddet gradvist mindskes, eller når evnen til at restituere reduceres over tid.
Tegn på, at belastningen er blevet vedvarende
oplevelse af konstant mentalt beredskab
vanskeligheder ved at skifte fokus fra ansvar til restitution
indre dialog præget af evaluering og sammenligning
fornemmelse af at være “på” det meste af tiden, også privat
Når refleksion erstattes af funktion
Hos både unge og voksne kan psykisk belastning håndteres ved at øge tempo, ansvar eller kontrol. Denne strategi kan være effektiv på kort sigt, men kan over tid gøre det sværere at registrere egne følelsesmæssige signaler og behov.
Det kan medføre, at ubalance først opdages sent – ofte i form af udmattelse, irritation eller oplevelsen af at være følelsesmæssigt afkoblet.
Typiske mønstre i hverdagen
prioritering af opgaver frem for pauser
tendens til at overse tidlige tegn på overbelastning
oplevelse af, at problemer bør kunne løses rationelt
vanskeligheder ved at give plads til usikkerhed eller tvivl
Psykisk belastning i relationer
Når indre pres fylder meget, kan relationer gradvist blive præget af funktion frem for følelsesmæssig udveksling. Samtaler kan fokusere på logistik og løsninger, mens personlige oplevelser, tvivl eller sårbarhed får mindre plads.
Dette kan skabe afstand, selv i relationer med høj grad af engagement og ansvarsfølelse.
Relationelle konsekvenser, der kan opstå over tid
oplevelse af at være mentalt til stede, men følelsesmæssigt fraværende
vanskeligheder ved at dele indre oplevelser
misforståelser omkring behov for støtte eller nærhed
følelse af at skulle bære ansvar alene
Behandling af børn, unge og voksne hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for børn, unge og voksne. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen, målrettet den enkelte aldersgruppe. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, upåagtet om den er henvendt børn, unge eller voksne. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af både børn, unge og voksne. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om behandling målrettet børn, unge eller voksne, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.