Selvstimulerende/ selvskadende adfærd
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Hvad er selvstimulerende adfærd, og hvorfor opstår den?
Selvstimulerende adfærd dækker over handlinger, som kan give stærke kropslige fornemmelser og opleves som regulerende for følelser eller tanker. For nogle kan adfærden være forbundet med forsøg på at skabe ro, fokus eller midlertidig lindring ved psykisk ubehag. Oplevelsen og funktionen af adfærden kan variere betydeligt fra person til person.
Hvad er forskellen på selvstimulerende og selvskadende adfærd?
Selvskadende adfærd kan i nogle tilfælde have overlap med selvstimulerende adfærd, men indebærer ofte handlinger, der påfører kroppen skade. For nogle kan adfærden være forbundet med håndtering af intense følelser, mens andre kan opleve elementer af selvkritik eller selvafstraffelse. Der kan være mange individuelle forklaringer, og adfærden kan have flere samtidige funktioner.
Hvornår kan selvskadende adfærd være et tegn på psykisk belastning?
Selvskadende adfærd kan hos nogle forekomme i perioder med øget psykisk belastning, såsom angst, nedtrykthed eller følelsesmæssig overvældelse. Adfærden kan fungere som en midlertidig måde at håndtere vanskelige følelser på, men kan samtidig medføre yderligere udfordringer over tid.
Hvad er trikotillomani, og hvordan viser det sig?
Trikotillomani er en tilstand, hvor der forekommer gentagen hårudtrækning, typisk fra hovedbunden, øjenbryn eller øjenvipper. Adfærden kan opleves som svær at kontrollere og kan variere i intensitet. For nogle kan hårudtrækningen føre til synligt hårtab og oplevelser af skam eller ubehag.
Hvorfor kan det være svært at stoppe med at rive hår ud?
For nogle personer kan hårudtrækning være forbundet med oplevelser af midlertidig lindring, ro eller velbehag. Trangen kan forstærkes i situationer med stress eller negative tanker og kan over tid blive en automatiseret vane, som kan være vanskelig at ændre uden støtte.
Hvilke behandlingsformer anvendes ved trikotillomani?
Der findes psykologiske behandlingsformer, herunder kognitiv adfærdsterapi, som anvendes i arbejdet med trikotillomani. Behandlingen kan blandt andet fokusere på forståelse af adfærden, håndtering af trang samt udvikling af alternative strategier.
Hvilke behandlingsformer anvendes ved trikotillomani?
Der findes psykologiske behandlingsformer, herunder kognitiv adfærdsterapi, som anvendes i arbejdet med trikotillomani. Behandlingen kan blandt andet fokusere på forståelse af adfærden, håndtering af trang samt udvikling af alternative strategier.
Hvad er cutting, og hvorfor anvender nogle denne adfærd?
Cutting er en form for selvskadende adfærd, hvor der forekommer gentagne snit eller skader på huden. For nogle kan adfærden være forbundet med forsøg på at regulere stærke følelser, skabe afstand til belastende tanker eller opleve en form for midlertidig lettelse.
Hvilke psykiske faktorer kan være forbundet med cutting?
Cutting kan hos nogle forekomme i sammenhæng med vanskeligheder som lavt selvværd, angst, tvangssymptomer eller følelsesmæssig ustabilitet. Sammenhængene er komplekse og varierer fra person til person.
Hvordan arbejdes der terapeutisk med selvskadende adfærd?
Behandling af selvskadende adfærd kan omfatte psykologiske behandlingsformer, hvor der arbejdes med både adfærden og de underliggende følelsesmæssige og tankemæssige mønstre. I nogle tilfælde kan der være behov for at arbejde med flere samtidige problemstillinger som led i forløbet.
Behandling af selvstimulerende/ selvskadende adfærd hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi og har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet angst, OCD og depression. Vi tilbyder behandling af selvstimulerende/selvskadende i vores klinik i Værløse og tager imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Ønsker du mere information om selvstimulerende/selvskadende, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.