Pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles)
Kort svar: Pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles) betegner en vedvarende frygt for at synke forkert eller kvæles — uden at undersøgelser påviser nogen medicinsk årsag. For nogle kan pseudodysfagi medføre ændrede kostvaner, undgåelse af bestemte madvarer eller vanskeligheder i sociale spisesituationer.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Videoerne på dette website er produceret af autoriseret psykolog Martin Bergen som almen psykologisk formidling. Emnerne omfatter blandt andet angst, OCD, depression og lavt selvværd belyst fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang.
Pseudodysfagi — en fobi rettet mod en handling kroppen ikke kan styre
Pseudodysfagi hører til gruppen af medicinsk-kropslige fobier og adskiller sig ved, at det frygtede er en uundgåelig handling: at synke. Synkning sker automatisk og kan ikke stoppes — netop dette kan for mange udgøre kernen i angsten. Fobien retter sig mod forestillingen om, at synkning kan mislykkes og føre til vejrtrækningsbesvær eller kvælning — eller om, at man mister kontrollen foran andre. Det er betegnende for pseudodysfagi, at der ikke er nogen organisk årsag til synkebesværet — undersøgelser kan typisk ikke påvise strukturelle eller neurologiske ændringer.
Hvad kan udløse angst ved pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles)?
De hyppigste udløsere ved pseudodysfagi er fødevarer med en konsistens der kan opleves som svær at kontrollere under synkning, piller samt situationer med forventning om at skulle spise hurtigt eller foran andre. For mange kan angsten aktiveres uden direkte konfrontation med mad — alene tanken om en kommende spisesituation eller en bestemt fornemmelse i svælget kan fremkalde ubehag.
- Piller eller kapsler
- Klumpet grød, tyk suppe, sejt kød eller andre fødevarer med en konsistens der kan opleves som svær at kontrollere under synkning
- Forventning om at skulle spise hurtigt — i kantinen, til møder eller i frokostpauser
For nogle er det fødevarerne i sig selv, der fremkalder frygten. For andre handler ubehaget primært om de sociale omgivelser, hvori der spises — hvem der er til stede, og om de vil bemærke, at noget er galt.
Hvilke kropslige fornemmelser kan opstå ved pseudodysfagi?
Klumpfornemmelse i halsen, spænding i svælget eller impuls til at synke gentagne gange er blandt de kropslige fornemmelser, der hyppigt beskrives ved pseudodysfagi. Disse kan aktiveres før første mundfuld — og kan forstærkes af opmærksomheden på synkebevægelsen.
- Vedvarende fornemmelse af noget i halsen — også kaldet globusfornemmelse
- Muskelspænding i svælget eller kæberne
- Øget spytproduktion eller mundtørhed under måltider
- Hjertebanken eller anspændthed i kroppen, når maden bringes til munden
- Impuls til at synke gentagne gange for at kontrollere, at halsen er fri
Disse fornemmelser kan være vanskelige at skelne fra de signaler, der opleves som varsel om kvælning — og kan dermed forstærke frygten i en ond cirkel. En lignende aktivering af angst via kropslig fornemmelse ses ved nåleskræk.
Hvordan kan pseudodysfagi påvirke kosten og madvanerne?
Tilpasning af madens konsistens, fravalg af bestemte fødevarer og ændrede måltidsrutiner er blandt de mønstre, pseudodysfagi kan skabe over tid. For nogle kan disse ændringer indsnævre kosten markant og medføre ernæringsmæssige konsekvenser.
Konsistens og fødevarevalg
- Fravalg af klumpede, seje eller tørre fødevarer til fordel for lette, sammenhængende konsistenser
- Overbearbejdning af maden — overskæring, grundig tygning og langsom spisning
- Undgåelse af retter med konsistenser, der opleves vanskelige at kontrollere under synkning
- Behov for store mængder vand til hver mundfuld for at lette synkningen
Medicin og vitaminer
- Undgåelse af piller og kapsler — herunder receptpligtig medicin, vitaminer og kosttilskud
- Knusning, pulverisering eller opløsning af piller, der skal sluges hele
- Udfordringer med at finde flydende alternativer — mixturer, dråber eller plastre — til medicin der normalvis tages i pilleform
Disse mønstre kan minde om emetofobi — ved pseudodysfagi handler begrænsningerne dog om forestillingen om kvælning, ikke om kvalme eller opkast.
Hvad er forskellen mellem pseudodysfagi og dysfagi?
Pseudodysfagi adskiller sig fra dysfagi ved, at der ved pseudodysfagi ikke er nogen medicinsk forklaring på synkebesværet — undersøgelser af svælg og spiserør kan vise normale forhold. Dysfagi skyldes typisk en organisk årsag, som neurologiske lidelser, strukturelle forandringer eller muskelsvaghed.
Kliniske kendetegn ved pseudodysfagi
- Ved pseudodysfagi kan synkning foregå uden komplikationer i situationer, der ikke fremkalder angst — for eksempel ved drikke, bestemte fødevarer eller i situationer uden social opmærksomhed
- Sværhedsgraden ved pseudodysfagi kan variere markant afhængigt af angstens intensitet
- Angsten for kvælning kan aktiveres, selv om synkefunktionen er intakt
At skelne de to tilstande kan kræve medicinsk udredning — for mange med pseudodysfagi er denne afklaring en del af forståelsen af egne symptomer. Undersøgelser af svælg og spiserør kan for nogle aktivere selve den angst, der ønskes afklaret — en dynamik der også ses ved tandlægeskræk, hvor behandlingssituationen kan aktivere selve frygten.
Hvilke tankemønstre kan optræde ved pseudodysfagi?
Katastrofetanker om kvælning under et måltid, forestillinger om at miste kontrollen over synkebevægelsen og vedvarende overvågning af mundhule, tunge og hals er blandt de tankemønstre, der kan optræde ved pseudodysfagi. For mange er det netop denne konstante opmærksomhed på en ellers naturlig refleks, der udgør den mest belastende del.
Typiske mønstre kan være:
- En overbevisning om, at maden vil sætte sig fast i luftrøret
- Tanker om kvælning, vejrtrækningsbesvær eller behov for akut hjælp under et måltid
- Løbende kontrol af svælgets tilstand — inden, under og efter spisning
- En oplevelse af, at halsen er snævrere end normalt, selv uden mad i munden
- Bekymring for, at opmærksomheden på synkning i sig selv vil kunne fremkalde potentiel kvælning
Disse tanker kan for nogle optræde allerede ved planlægningen af et måltid og præge hverdagen mærkbart.
Hvordan kan pseudodysfagi påvirke socialt liv og hverdagen?
Fravalg af fælles måltider, vanskeligheder med at spise på arbejde og begrænsning af restaurantbesøg er blandt de konsekvenser, pseudodysfagi kan have for hverdagen. Fobien kan over tid præge relationer og fællesskaber mærkbart.
Sociale og professionelle sammenhænge
- Vanskeligheder ved måltider med kolleger, venner eller familie
- Ubehag ved forretningsmiddage, kundemøder eller andre professionelle spisesituationer
- Undgåelse af restauranter, buffeter eller andre steder, hvor tilberedningen ikke kan kontrolleres
- At spise hjemmefra inden sociale arrangementer for at undgå at spise foran andre
I hjemmet
- Øget tid til forberedelse af måltider — skæring, blendning og andre former for konsistenstilpasning
- Uro ved indtagelse af medicin eller vitaminpiller
- Vanskeligheder ved at tilberede mad for andre
Pseudodysfagi kan for nogle overlappe med socialangst, idet frygten for at reagere under et fælles måltid og frygten for andres vurdering kan forekomme parallelt.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles)?
Professionel hjælp ved pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles) kan overvejes, når undgåelse af bestemte madvarer eller fælles måltider indsnævrer hverdagen mærkbart, medicinindtag undgås på grund af frygten for at synke, eller bekymringer om kvælning fylder uforholdsmæssigt meget. Andre lever med pseudodysfagi uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til angsten på — der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller løsning, som gælder for alle.
Behandling af pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af pseudodysfagi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder pseudodysfagi. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles), emetofobi (angst for at kaste op) og panikangst. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om pseudodysfagi (angst for at synke eller kvæles), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.