Skotofobi (angst for mørke)

Kort svar: Skotofobi (angst for mørke) betegner en intens og vedvarende angst — ikke for et bestemt objekt eller en afgrænset situation, men for et sensorisk vilkår der gentager sig hver aften og i store dele af vinterhalvåret. For nogle kan skotofobi påvirke søvn, bevægelsesfrihed eller hverdagsrutiner mærkbart, fordi mørket er et vilkår der ikke kan fravælges.

Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.

Vigtig information om videoindhold

Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.

Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.

Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.

Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.

Skotofobi — når angsten er rettet mod fraværet af lys

De fleste fobier er rettet mod noget identificerbart — et objekt, et dyr, en situation, en handling. Skotofobi adskiller sig ved, at angsten er rettet mod fraværet af lys. Mørke indtræffer cyklisk, og netop denne uundgåelighed kan gøre skotofobi gennemgribende på en måde, som fobier rettet mod afgrænsede stimuli sjældent er.

Hvad kan udløse angst ved skotofobi (angst for mørke)?

Fuldstændigt mørke i lukkede rum, pludselige strømafbrydelser eller udendørs bevægelse under vintermørket er blandt de situationer, der hyppigt kan aktivere angst ved skotofobi. For nogle er det selve overgangen fra lys til mørke, der fremkalder ubehag, mens andre primært reagerer på at befinde sig i et rum med begrænset synlighed.

Situationer der kan fremkalde angst

Soveværelset om natten, hvor mørket er tættest og vedvarende
Strømafbrydelser, der fjerner muligheden for at tænde lys
Kælderrum, loftsrum eller garager med sparsom eller manglende belysning
Gåture i mørket — særligt om vinteren, hvor dagslyset er kort
At vågne op om natten i et mørkelagt rum

For nogle kan alene udsigten til, at lyset snart slukkes, fremkalde anspændthed. Andre oplever primært angst, når først de befinder sig alene i mørket.

Hvorfor kan mørke fremkalde en stærkere angstreaktion end konkret fare?

Mørke kan fremkalde en stærkere angstreaktion end konkrete farer, fordi det fjerner synet som primær orienteringssans og aktiverer en kompenserende mekanisme, hvor hjernen skærper opmærksomheden på lyde, bevægelser og kropslige fornemmelser. Denne mekanisme kan betyde, at mørket ikke blot opleves som fravær af lys, men som et rum fyldt med potentielle trusler, der ikke kan bekræftes eller afkræftes.

For mange med skotofobi er det således ikke mørket i sig selv, angsten er rettet mod, men det mørket skjuler. En lyd, der i dagslys ville være ubetydelig, kan i mørke tolkes som tegn på fare. Denne forstærkede tolkningsproces kan gøre angsten svær at berolige med rationelle argumenter. En beslægtet angst for det ukendte og uoverskuelige kendes fra thalassofobi, der er rettet mod åbne, dybe vandflader — om end det sensoriske vilkår adskiller sig.

Hvilken rolle spiller forestillingsevnen ved skotofobi?

Forestillingsevnen kan ved skotofobi udfylde det, øjnene ikke kan registrere, og for nogle kan dette skabe mentale billeder af trusler, der ikke er til stede.

Forestillingsevnen ved skotofobi

Lyde i huset — knasen, trin, vand i rør — der i dagslys ignoreres, men i mørke tolkes truende
Skygger eller konturer, der forstærkes af halvmørke og tolkes som tilstedeværelse af noget eller nogen
Forestillinger, der kan opleves som påtrængende og svære at stoppe, selv når de vurderes som urealistiske

Denne kobling mellem sensorisk deprivation og forestillingsevne adskiller skotofobi fra fobier rettet mod mere identificerbare stimuli. Frygten næres således ikke af noget synligt, men af det der forbliver skjult.

Hvilke kropslige reaktioner kan mørke fremkalde ved skotofobi?

Hjertebanken, hurtig vejrtrækning eller skærpet opmærksomhed på lyde er blandt de kropslige reaktioner, der hyppigt kan opstå ved skotofobi — for nogle er disse til stede allerede i forventningen om mørke, eksempelvis i timerne op til sengetid.

Reaktioner ved skotofobi

Hjertebanken
Anspændthed
Hurtig eller overfladisk vejrtrækning
Skærpet opmærksomhed på lyde, som i dagslys ikke ville registreres
Svedtendens eller kuldefornemmelse
Impuls til at tænde lys, forlade rummet eller søge nærhed hos andre

Den skærpede opmærksomhed kan skabe konstant alarmberedskab, som for nogle gør det vanskeligt at falde til ro — selv i omgivelser der objektivt er trygge.

Hvilke tanker og forestillinger kan optræde i mørke ved skotofobi?

En fornemmelse af tilstedeværelse i rummet, katastrofetanker knyttet til fare eller vedvarende overvågning af lyde er blandt de tankemønstre, der kan optræde i mørke ved skotofobi. Tankerne kan spænde fra konkrete forestillinger om indbrud eller uheld til diffuse fornemmelser af noget truende.

Typiske tankemønstre kan være:

En fornemmelse af, at der befinder sig nogen eller noget i rummet
Visuelle indtryk i periferien — skygger eller bevægelser der tolkes som virkelige
Katastrofetanker knyttet til indbrud, uheld eller fare, der forstærkes af manglende synlighed
Overvågning af lyde og bevægelser i mørket
Forestillinger der intensiveres, jo længere man opholder sig i mørket

For nogle aftager tankerne, når lyset tændes. For andre kan forestillingerne efterlade en uro.

Angst fremkaldt af sensoriske og visuelle indtryk ses også ved trypofobi, om end de specifikke stimuli adskiller sig.

Hvad er forskellen mellem skotofobi og det ubehag ved mørke, mange genkender fra barndommen?

Den væsentligste forskel er, at ubehag ved mørke i barndommen typisk aftager med alderen, mens skotofobi vedvarer i voksenlivet med en intensitet, der kan medføre begrænsninger i hverdagen. Ubehag ved mørke er udbredt hos børn og betragtes som en del af den normale udvikling.

Nogle forskelle kan være:

Reaktionen ved skotofobi kan vedblive, selv når omgivelserne objektivt er trygge
Skotofobi kan medføre systematisk undgåelse af situationer der involverer mørke, som voksne normalvis ikke ville tilskrive betydning
Angsten kan ledsages af mærkbare kropslige reaktioner eller påtrængende forestillinger
Skotofobi kan påvirke søvn, hverdagsrutiner og relationer på en måde, der rækker ud over forbigående ubehag og kan gøre hverdagen svær at få til at fungere.

Overgangen fra barndomsubehag til vedvarende fobi er ikke altid tydelig. For nogle sker den gradvist, mens andre oplever, at angsten vender tilbage efter en periode uden symptomer. Det er også muligt at udvikle skotofobi i voksenlivet, uden at have haft symptomer i barndommen.

Hvordan kan skotofobi påvirke aften- og søvnvaner?

Lys tændt hele natten, udsat sengetid eller kontrol af rum inden sovetid er blandt de mønstre, skotofobi kan skabe omkring søvn og aftenvaner. Disse strategier kan give kortvarig tryghed, men gentager sig — fordi nattens mørke ikke kan fravælges på samme måde som de fleste andre fobiers udløsende situationer.

Sikkerhedsadfærd og rutiner der kan opstå ved skotofobi

At lade lys stå tændt hele natten, hvilket kan påvirke søvnkvaliteten
At udsætte sengetid for at undgå konfrontation med mørket
At undgå at sove alene
At kontrollere rum — skabe, gardiner, døre — før lyset slukkes
At holde en telefon eller lyskilde inden for rækkevidde som sikkerhedsadfærd

Disse mønstre kan give kortvarig tryghed, men kan for nogle blive tidskrævende og påvirke både søvnen og forholdet til de mennesker, man deler hverdag med.

Hvilken rolle spiller vinterhalvåret for skotofobi?

For mange med skotofobi kan mørketiden fra november til februar betyde en markant forstærkning af hverdagsbelastningen, fordi det frygtede vilkår ikke længere er begrænset til natten, men fylder størstedelen af de vågne timer. I Skandinavien strækker vintermørket sig ind i transport, indkøb og fritidsaktiviteter — og dermed ud over de situationer, der ellers kan begrænses.

Mørketiden kan for nogle medføre:

Øget anspændthed i de måneder, hvor dagslyset er kortest
Begrænsning af udendørsaktiviteter til de få lyse timer
Større afhængighed af kunstigt lys og oplyst infrastruktur
En oplevelse af, at mørket fylder en uforholdsmæssig stor del af hverdagen

Undgåelse af udendørs omgivelser i mørke kan minde om mønstre ved agorafobi — om end udgangspunktet adskiller sig.

For andre kan vintermørket paradoksalt nok opleves som mere overkommeligt end sommerens sene aftenmørke, fordi det er forventeligt og delt med alle. Oplevelsen varierer.

Hvordan kan skotofobi påvirke relationer og samboende?

Behov for ledsagelse i mørket og fælles tilpasning af hverdagens lysadfærd er nogle af de mønstre, der konkret kan påvirke relationer og samboende ved skotofobi — fordi mørket som dagligt vilkår uundgåeligt berører de mennesker, man deler hjem med. Når angstens adfærd gentager sig aften efter aften og nat efter nat, kan den gradvist blive en del af husstandens fælles rutiner.

For nogle kan det betyde:

At en partner tilpasser sig lysadfærd der påvirker søvnen hos begge
At aftaler om hvem der er hjemme hvornår, delvist styres af angsten
At visse aktiviteter — aftengåture, biograf, rejser — fravælges
At angsten opleves som vanskelig at forklare, hvilket kan skabe en oplevelse af afstand

For andre med skotofobi er åbenhed om fobien uproblematisk, og tilpasningerne opleves som overkommelige. Påvirkningen afhænger i høj grad af, hvor udtalt undgåelsen er, og relationen til de mennesker, man deler hverdag med.

Hvornår kan det give mening at søge hjælp til skotofobi (angst for mørke)?

Professionel hjælp ved skotofobi (angst for mørke) kan overvejes, når angsten medfører vedvarende søvnproblemer, begrænser hverdagsaktiviteter eller sociale relationer, eller når sikkerhedsadfærd som konstant lys eller kontrol af rum inden sengetid fylder uforholdsmæssigt. Andre lever med skotofobi uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til angsten på — der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller løsning, som gælder for alle.

Behandling af skotofobi (angst for mørke) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Der findes psykologiske behandlingsformer for skotofobi (angst for mørke). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af skotofobi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.

Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder skotofobi. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.

Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet skotofobi, klaustrofobi og højdeskræk. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.

Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi

Ønsker du mere information om skotofobi (angst for mørke), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.

Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?

Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.

Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland

Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.

Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.