Thalassofobi (angst for havet)
Kort svar: Thalassofobi (angst for havet) betegner en intens og vedvarende angst for havet, åbent vand og det ukendte under overfladen. Frygten kan rette sig mod havstrømme, mørket under vandet eller forestillinger om, hvad der befinder sig i dybet. For nogle kan thalassofobi begrænse aktiviteter som svømning, sejlads eller strandophold og dermed påvirke naturoplevelser eller ferie- og fritidsplaner mærkbart.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Thalassofobi — angsten for havet og det, man ikke kan se
Thalassofobi er en fobi rettet mod havet og åbent, dybt vand — ikke mod vand i sig selv. Det er således ikke bassinet, badekarret eller svømmehallen, der fremkalder angsten, men det åbne hav, hvor dybden er ukendt, strømmen uforudsigelig, og det, der befinder sig under overfladen, forbliver usynligt. Denne skelnen adskiller thalassofobi fra vandskræk, som er rettet mod vand i bredere forstand.
Hvad kan udløse thalassofobi (angst for havet), og hvordan adskiller det sig fra aquafobi (vandskræk)?
Direkte kontakt med havet, billeder, film eller tanker om dybt åbent vand kan alle aktivere angst ved thalassofobi. Aquafobi retter sig derimod mod vand generelt — herunder svømmebassiner, brusebade eller naturlige søer — mens thalassofobi er knyttet til havet og det, der kan befinde sig under overfladen.
Situationer og indtryk der kan fremkalde thalassofobi
- At svømme ud, hvor man ikke kan bunde
- Sejlads på åbent hav
- Færgeoverfarter, hvor dybden under fartøjet opleves som overvældende
- Undervandsbilleder eller videoer af dybt, mørkt vand
- Kyststrækninger med kraftig strøm, tidevand eller ringe sigtbarhed
For nogle er det selve dybden, der opleves angstprovokerende. For andre handler det primært om forestillingen om, hvad der kan befinde sig i vandet — store havdyr, tang der berører kroppen, eller det ukendte i sig selv.
Hvilke kropslige reaktioner kan thalassofobi fremkalde?
Pludselig anspændthed, hurtig vejrtrækning eller en impuls til at trække sig væk fra vandkanten er blandt de reaktioner, thalassofobi kan fremkalde. Disse kan opstå ved direkte kontakt med havet, men for nogle også ved visuel eksponering — et fotografi af dybt, mørkt vand eller en filmsekvens fra under havoverfladen.
Reaktioner der kan forekomme ved konfrontation med havet
- En oplevelse af at stivne ved synet af dybt, mørkt vand
- Overfladisk vejrtrækning eller en fornemmelse af ikke at kunne få vejret
- Svimmelhed ved at se ned i eller ud over dybt vand
- En ufrivillig opmærksomhed på bevægelser på og under vandoverfladen
- En impuls til at trække sig væk fra vandkanten eller rælingen
Reaktionerne kan for nogle være lige så udtalte ved indirekte eksponering som ved et faktisk møde med havet. For andre er det den fysiske nærhed til vandet, der skaber ubehaget.
Hvilken rolle spiller sociale medier, AI-genererede billeder, videoer og algoritmer for thalassofobi?
Sociale medier, AI-genererede billeder og videoer samt algoritmestyret indhold kan forstærke eksisterende angst for havet ved gentagen og uventet eksponering for dybt hav, store havdyr eller undervandsperspektiver. Begrebet thalassofobi har via platforme som TikTok, Instagram og YouTube nået en langt bredere gruppe end dem, der oplever en klinisk fobi.
Film som Jaws og dokumentarer om dybhavsdyr har gennem årtier formet populærkulturelle forestillinger om havet som et uforudsigeligt rum. Nyere formater har tilføjet andre dimensioner: dronefilm der viser havets udstrækning set ovenfra, POV-videoer fra under overfladen og AI-genererede billeder af fiktive havvæsner i mørkt vand kan fremkalde reaktioner, der minder om dem ved direkte konfrontation. Sociale mediers algoritmer kan forstærke effekten, fordi lignende indhold vises gentagne gange. For nogle kan den uventede eksponering i feedet således opleves som mere angstprovokerende end en selvvalgt konfrontation.
Hvilke tanker og forestillinger kan være forbundet med thalassofobi?
Forestillinger om havdyr under vandspejlet, katastrofetanker knyttet til strøm eller bølger, eller oplevelsen af at kroppen er udleveret til naturens ukontrollerbare kræfter er typiske tankemønstre ved thalassofobi. Fælles for mange med thalassofobi er en grundlæggende fornemmelse af, at havet rummer noget truende, der ikke kan identificeres eller forudsiges.
Typiske tankemønstre kan være:
- Forestillinger om, hvad der befinder sig under vandoverfladen — havdyr, mørke, bundløshed
- At havet kan trække én ned eller ud
- Katastrofetanker knyttet til strøm, tidevand eller bølger
- En vedvarende bevidsthed om, at havbunden ikke er synlig eller dybden ukendt
- Tanker om at miste orienteringen i mørkt eller dybt vand
For nogle er forestillingerne konkrete — havskabninger, en oplevelse med strøm. For andre handler det om en mere diffus fornemmelse af det truende ved havet. Denne reaktion på mørke og det ukendte er et træk, thalassofobi deler med skotofobi (angst for mørke), selv om udløserne adskiller sig.
Hvad er forskellen mellem thalassofobi og almindelig respekt for havet?
Thalassofobi adskiller sig fra almindelig respekt for havet ved, at angsten kan aktiveres i situationer med minimal faktisk risiko — og ved at frygten konsekvent fører til undgåelse. De fleste mennesker forholder sig til dybt, åbent vand med en vis forsigtighed, men denne opmærksomhed begrænser sjældent hverdagen mærkbart.
Nogle forskelle kan være:
- Respekt for havet tillader deltagelse i strandaktiviteter og vandnære oplevelser — ved thalassofobi kan det blotte syn af åbent hav fremkalde ubehag
- Angsten kan stå i uoverensstemmelse med den faktiske risikosituation — for eksempel ved et lavvandet strandbesøg under rolige vejrforhold
- Thalassofobi kan medføre fravalg af ferie, udflugter eller aktiviteter, der indebærer nærhed til havet
- Bekymringen kan optræde anticipatorisk — ikke kun i mødet med havet
Overgangen kan for nogle ske gradvist. For andre kan en enkeltstående ubehagelig oplevelse med strøm eller dybde resultere i udvikling af thalassofobi. Den systematiske undgåelse af åbne, svært kontrollerbare omgivelser er et træk, thalassofobi deler med agorafobi (angst for offentlige rum) — dog med havet som objekt.
Hvordan kan thalassofobi påvirke ferie, fritid og hverdagsliv?
Strandophold, sejlads, gåture langs kysten eller sociale arrangementer ved vandet er aktiviteter, som thalassofobi kan begrænse. I et land med lang kystlinje og en kultur præget af vinterbadning og sommerhusferier kan dette mærkbart indvirke på den personlige frihed.
Aktiviteter og sammenhænge der kan blive påvirkede
- Badeferie og strandophold
- Vinterbadning
- Sejlads, dykning, snorkling, kajak- eller fisketure
- Færgerejser, krydstogt eller andre transportformer over åbent vand
- Gåture langs kysten eller på havnefronter
- Sociale arrangementer ved havet — sommerhusophold, vandsport eller bålaftener på stranden
For nogle kan thalassofobi betyde, at feriedestinationer vælges ud fra afstanden til kysten, eller at aktiviteter tilpasses for at undgå kontakt med havet. Andre deltager, men med indre ubehag der nogle gange forsøges skjult fra omgivelserne. En lignende oplevelse af afstand til sikker grund kan ses ved højdeskræk.
Hvornår kan det give mening at søge hjælp til thalassofobi (angst for havet)?
Professionel hjælp ved thalassofobi (angst for havet) kan overvejes, når angsten fører til systematisk fravalg af strandophold, sejlads eller aktiviteter ved åbent vand, eller når ubehaget ved billeder eller film af havet begynder at begrænse hverdagen mærkbart. Andre lever med thalassofobi uden professionel kontakt eller finder egne måder at forholde sig til angsten på — der er ikke ét rigtigt tidspunkt eller tilgang, der gælder for alle.
Behandling af thalassofobi (angst for havet) hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for thalassofobi (angst for havet). Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af thalassofobi. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder thalassofobi. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af blandt andet thalassofobi, højdeskræk og klaustrofobi. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om thalassofobi (angst for havet), er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.