Andre, der også har angst

Der er ikke kun mennesker med angstlidelser, som oplever at have angst. Alle mennesker (med ganske få undtagelser) bliver og skal kunne blive angst, fordi angst er en medfødt reaktion, vi alle har og som vi skal reagere med, når vi på den ene eller den anden måde føler os truet, eller fordi vi står over for ukendte situationer, som potentielt kunne være farlige, og som vi endnu ikke har lært at mestre. Mennesker med angstlidelser er mennesker, der udviklet angst for forskellige ting, situationer, andre mennesker og/eller for særlige tanker og/eller følelser. Men der er også mennesker, der oplever angst af andre grunde, og det er for eksempel mennesker med autisme eller mennesker, der er udviklingshæmmet. Hvis man har svært ved at forstå andre mennesker, svært ved at udtrykke sig, svært ved at lære at forstå hvordan sociale forhold hænger sammen eller andre forhold som er vigtige i dagligdagen, så udvikler man også nemt angst. I Center for Kognitiv Adfærdsterapi har vi også psykologer, der både har et indgående kendskab til autisme, Aspergers syndrom og mennesker, der er udviklingshæmmet, og som ved siden af disse problemer for eksempel har angst, selvværdsproblemer og depression.

Mennesker med autisme og Aspergers syndrom får også angst

I dag diagnosticerer man alle, der har autisme og mennesker med det man tidligere betegnede Asperger syndrom i forskellige grader af autisme. Autisme er en diagnose, som første gang blev beskrevet i 1943 af den amerikanske læge Leo Kanner, der den gang brugte begrebet ”infantil autisme”, og et år efter præsenterede den østrigske børnelæge Hans Asperger en beskrivelse af børn med lignende symptomer, men i lettere grad. Aspergers beskrivelse kom senere til at hedde Aspergers syndrom. Mange forbinder autisme med mennesker, som har nogle særlige evner, som f.eks. i filmen ”Rainman”, hvor hovedpersonen, som er autist, er fænomenal til at regne og tælle, og man hører f.eks. også om autister, som kan høre et stykke musik én gang og gengive det præcist bagefter, men det er kun omkring 1% af de personer, som lider af autisme, der har sådanne evner.

Det er muligt at lære mennesker med autisme til at kunne reducere den angst, der opstår i forbindelse med de besværligheder, som autisme medfører, ligesom det hjælper at omgivelserne kan afhjælpe angsten bedre, hvis de har kendskab til hvordan man kan støtte, og derfor vil det ofte være en fordel, hvis forældre eller andre familiemedlemmer, personale eller andre som står tæt på personen, kan komme med i behandlingsforløbet.

Det er nyt, at man har indført begrebet spektrum i de internationale diagnosesystemer i forbindelse med autisme, selvom det blev foreslået i 1970’erne af den engelske psykiater Lorna Wing. Wing introducerede ”det autistiske spektrum” og pegede med dette begreb på, at børnene, der faldt ind under autisme, udviste forskellige variationer af symptomer og forskellige grader af autisme.

Autisme er en bred betegnelse for udviklingshæmmede lidelser, der starter tidligt i barndommen, som i høj grad påvirker sociale færdigheder, kommunikative evner, kognitive og følelsesmæssige funktioner, hvor barnet oftest er mentalt retarderet, udviser ofte repetitive og stereotyp adfærd, og har meget begrænsede og fastlåste interesser. 

​Årsagerne til autisme skal i høj grad findes i genetiske forhold, da autisme er er stærkt knyttet til skader på DNA og til arvelige forhold. Der er dog kun ca. 30 % af de forskellige grupper af autisme, som vi kender den årsagen til. Der er nogle forskere, som påpeger en mulig sammenhæng mellem autisme og patogene (sygdomsskabende) mikroorganismer (Finegold S.M. et al. 2002), og det er muligt, at inflammatoriske tilstande i fostertilstanden kan frembringe autisme, hvis de fremkalder hjerneskader, men ud over inflammation kan genetiske forhold se ud til at spille den væsentligste årsag til autisme.

I de sidste årtier er forekomsten af autisme steget (Fombonne E., 2009). I 1966 blev det vurderet, at det var 4,5 ud af 10.000, som havde autisme (Lotter V., 1966). I 1992 blev det vurderet til at være 19 ud af 10.000 (Newschaffer C.J. et al., 2005). Forekomsten af autisme mente man i 1993 var 5 ud af 1000, og for drenges vedkommende er den 4 gange højere end hos piger (Baird G. et al., 2003), og i 2006 var vurderingen steget til 90-116 ud af 10.000 (Baird et al., 2006; Daniels D. et al., 2009; Elsabbagh M., et al 2012). Der er flere undersøgelser, der undersøger forekomsten af autisme i befolkningen igennem de sidste 20-30 år, og de viser alle sammen en voldsom stigning brugen af autisme-diagnosen (Baird G. et al 2003, Blumberg S.J., et al 2013, Hansen S.N., et al 2014, Zaboltsky B., et al 2015).

Det skal da understreges at brugen af psykiatriske diagnoser generelt er steget markant de sidste 20-30 år, og det er på trods af at man har fundet ud af, at der er mellem 40-70 % fejl hos psykologer og psykiater, når de stiller psykiatriske diagnoser (Freedman R. et al 2013; Regier D., et al 2013), og samtidigt med dette er brugen af psykiatriske diagnoser steget voldsomt. De fleste psykiatere og psykologer har ikke noget dybere kendskab til den videnskab, som betegnes som psykiatrisk nosologi (læren om diagnoser og diagnosticering), hvilket nok er en væsentlig årsag de til de mange fejl, men der er også problemer med diagnoserne som for eksempel med ADHD/ADD-diagnoserne, som har vist sig ikke at være videnskabelig brugbare overhovedet, fordi de har meget store symptomoverlap og symptomsammenfald med andre psykiatriske lidelser og mange fysiske lidelser (se www.adhd-add.dk).

Vi ser da også mange fejldiagnoser på børn, unge og voksne med autisme, hvor der er stillet en autisme-diagnose, men hvor det viser sig ikke at være rigtigt. Det er dog sjældent, at vi ser voksne mennesker med autisme uden at de har fået diagnosen. Disse forhold hænger sandsynligvis sammen med, at man overdiagnosticerer generelt med psykiatriske diagnoser, og muligvis fordi at mange psykiatere og ikke mindst psykologer har svært ved at stille denne type diagnoser.

I Center for Kognitiv Adfærdsterapi forskes der i psykiatrisk diagnostik, ligesom der forskes i behandling af angst, OCD, depression og selvværdsproblemer. Denne type forskning plejer at være forbeholdt universitetshospitaler, men da vi i Center for Kognitiv Adfærdsterapi mener, at man opnår den bedste behandling igennem viden, er det os magtpåliggende at lave forskning for at forbedre vores behandlingsmæssige resultater såvel som at kunne bidrage med ny viden i området.

Mennesker med hjerneskader kan også udvikle angst

Mennesker, der for eksempel har fået en hjerneskade, er også mennesker, der kan udvikle angst - især hvis deres evner til at forstå og begå sig i verden påvirkes drastisk. Vi tilbyder også disse mennesker hjælp til at kunne håndtere angsten og til at håndtere andre symptomer og problemer, der kan opstå i den forbindelse.​

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.

Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Besøg klinikken

​​Ny Vestergårdsvej 5b, 3500 Værløse

CVR-nummer: 26989264

Klik her for rutevejledning

Telefontider

Mandag - fredag

9.00 - 13.00

Vores søde og rare sekretær Maida kan træffes mellem 9.00-13.00 mandag til fredag på telefon: 70 26 06 76

​CEN​TER FOR KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI ApS​

​​Telefon: 70 26 06 76

E-mail: martin@ckat.dk

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig. 

Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt