Body dysmorpic disorder
Body dysmorphic disorder er en lidelse der tilhører den gruppe af lidelser, der betegnes som Body Image Disorders (BID) eller oversat til dansk ”Kropsbillede lidelser”, hvor man har en meget negativ opfattelse af sin krop eller dele af sin krop. Mennesker med BID, er mennesker der har lidelser som eksempelvis anoreksi, bulimi eller Body Dysmorphic Disorder. Fælles for disse lidelser er, at mennesker med disse problemer, har det meget svært ved deres krop, og opfatter deres krop eller dele heraf på en pinefuld og en altoverskyggende måde, som ikke er i overensstemmelse med andres opfattelse. De vil oftest meget gerne have ændret det, de ikke kan lide ved deres krop.
Selv om mennesker med disse lidelser ikke er psykotiske, kan de næsten opleves som sådan og være meget svære at korrigere, når det drejer sig om deres kropsbillede. Dette skyldes, at mange med disse lidelser faktisk ser dem selv som f.eks. tykke, selv om de er radmagre. Det samme fænomen, ses hos mennesker med Muscle Dysmorphia eller bigorexia, der træner meget for at få store muskler, men på trods af at det ikke er tilfældet, ser de dem selv som små, tynde og muskelløse. Nogle af de lidelser man henregner til Body Image Disorders er spiseforstyrrelser. Anorexia og bulimi er mere udbredt blandt yngre mennesker.
Body Dysmorphic Disorder (BDD) er ligeledes en lidelse, der falder ind under denne gruppe psykiske problemer. Skinpicking kan i nogen grad falde ind under denne gruppe, hvis personen som piller i huden gør det for at fjerne uregelmæssigheder på huden, på grund af at personen i overdreven grad ser sig selv negativt på grund af knopper, bumser eller andre uregelmæssigheder på huden.
Body dysmorphic disorder (BDD) er også en meget belastende lidelse, som skaber stærkt ubehag og frustration ved en eller flere kropsdele. BDD medfører en meget stærk optagethed og mange negative tanker om, hvor slem en eller flere kropsdele er, og hvordan dette forhindrer dem i at have et godt liv. Selv hvis der forekommer anatomiske uregelmæssigheder som andre ikke opfatter dem som andet end ganske små og ubetydelige, reagerer mennesker med BDD uforholdsvis stærkt på det. En tandstilling som ikke er helt lige, men indenfor for det normale kan være et eksempel, ligesom at en person kan tænke overdrevet negativt om at have et lidt større håndled end gennemsnittet.
Mange med selvværdsproblemer vurderer også deres udseende negativt, men dette er ofte knyttet til en manglende tiltro til sig selv, men der er væsentlige forskelle på disse generelle selvværdsproblemer og BDD. Mennesker med BDD er meget optaget af idealbilleder af, hvordan de burde se ud - i en overdreven grad, og dette kan for mange komme til at medføre depression, lavt selvværd og angst. BDD er en meget specifik optagethed af bestemte steder af sin krop, som kommer til at fylde meget af deres vågne timer. Man kan have BDD, hvor man er optaget af udseendet på f.eks. tænder, håndled, fødder, hænder, hårkant, bestemte træk ved ansigtet som f.eks. hagen og andre dele af kroppen, bryster, læber og en overvurdering af, hvor meget andre lægger mærke til en lille skønhedsplet m.m. Det ses, at mennesker med BDD kan finde på at slibe deres tænder, hvis de opfatter dem som uregelmæssige. De opsøger ofte også tandlæger eller plastikkirurger for at få udbedret det, de synes, er forkert ved deres udseende. Når de får rettet det, så kan de også blive utilfreds med resultatet. Men selv hvis de får rettet det, så de bliver tilfredse, så kommer der nye områder, som de så begynder at fokusere på og vil have ændret.
BDD er en relativt udbredt, men alvorlig sygdom, som man tit ser i psykiatrien, men også ikke-psykiatrisk sundhedspersonale støder på mennesker med disse problemer. Imidlertid forbliver BDD af flere grunde normalt ikke genkendt og diagnosticeret, da mange patienter skammer sig for meget over deres symptomer til frivilligt at afsløre dem over for lægen eller psykologen, selvom de fleste patienter ønsker at fortælle om deres problemer. En anden grund til at mange heller ikke bliver behandlet effektivt for disse problemer er, at mange læger, psykologer og andet sundhedspersonale ikke har det fornødne kendskab til lidelsen eller viden om, hvordan den skal behandles.