Hvad er post traumatisk stress disorder
Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), er en lidelse, der opstår på grund af voldsomme oplevelser og er ofte forbundet med at have være truet på livet, eller tilsvarende voldsomme oplevelser. Det kan være, at man har været soldat eller civil i krig, eller man har overværet eller været offer eller vidne til tortur, voldtægt, ulykker, overfald, er kommet voldsom til skade, naturkatastrofer, røveri eller terrorangreb. PTSD er udover at være karakteriseret ved stærke angstreaktioner, flashbacks, som kan optræde i form af billeder, lyde, lugte og andre kraftige reaktioner, der minder om den eller de traumatiske hændelser. Desuden er det spontane opvågninger og opvågninger på grund af mareridt, som ligeledes rummer erindringer fra de traumatiske hændelser.
Personer med PTSD vil oftest også have mareridt om hændelserne, tit have tankemylder og andre klassiske tegn på angst. PTSD er defineret som en psykiatrisk lidelse, som opstår på grund af voldsomme traumatiske begivenheder eller hændelser af så voldsom karakter, at det for alle mennesker i et eller andet omfang, kan medføre følelsesmæssige traumer.
Meget ofte udvikler mennesker med PTSD også andre angstlidelser, depression, nedsat hukommelse, nedsat koncentration, uro, rastløshed og hyperaktivitet, som kan forveksles med ADHD/ADD, og mange udvikler også et misbrug. Lidelsen fører også mange gange til sociale problemer og isolation. Diagnosen anvendes til børn, unge og voksne.