Angstsymptomer

Det der sker i kroppen, når vi bliver angste, styres af det såkaldte autonome nervesystem. Dette nervesystem har to dele: Det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem bliver aktivt, når vi oplever farer (indbildte eller reelle farer) og gør os klar til kamp og flugt. Mens det parasympatiske er aktivt, når vi er trygge og desuden også altid bliver aktiveret når det sympatiske har været aktivt et stykke tid, for at panikken ikke skal blive ved og ved.

​

Når vi bliver angste og det sympatiske nervesystem aktiveres, kan vi opleve følgende angstsymptomer:

​

Hjertebanken – skyldes forhøjet hjerteaktivitet med øget puls og blodtryk. Det øger ilttransporten til musklerne som dermed får mere energi til rådighed og kan yde mere.

​

Hyperventilation – åndenød, kvælningsfornemmelser, svimmelhed skyldes bl.a. hyperventilation. Hyperventilation betyder, at vi trækker vejret for meget, hvorved kuldioxid udvaskes fra blodet for hurtigt, så iltkoncentrationen i blodet stiger. Man kan som regel ikke mærke, at man hyperventilerer, men måske registrerer man, at man ikke trækker vejret naturligt. Hvis man ikke bruger den ekstra ilt (oxygen) ved at kæmpe eller flygte, begynder den at give fysiske symptomer. Det man oplever er ikke farligt. Man kan ikke besvime af at hyperventilere, og på et tidspunkt er blodet iltmættet, og så bliver de af symptomerne der skyldes den høje iltkoncentration ikke værre.

​

Åndenød og kvælningsfornemmelser – opstår fordi hjernen opfatter, at blodets balance mellem ilt og kuldioxid er forskubbet, den ikke kan skelne imellem, om der er for meget oxygen eller for lidt. Så selvom der er for meget ilt i blodet og det ikke er farligt, tror hjernen, at der er for lidt ilt i blodet, og skaber en kvælningsfornemmelse og/eller en fornemmelse af ikke at kunne få vejret. Det ville være ret praktisk, hvis man var et iltfattigt sted, fordi man får lyst til at komme væk og hyperventilere så man får mere ilt, men det er ikke særligt praktisk, hvis man allerede har for meget ilt i blodet, fordi man bliver tilbøjelig til at holde problemet i gang ved at prøve at trække vejret mere.

​

Svimmelhed – er simpelthen en effekt af den højere iltkoncentration i blodet og skyldes også, at blodtilførslen til hjernen falder lidt, når vi bliver angste. Det er ikke noget, der er skadeligt, man kan ikke besvime af det, men det giver altså svimmelhed og kan gøre, at man føler det hele lidt anderledes end det plejer at være.
Kuldefornemmelser, dødhedsfornemmelser og sovende eller prikkende fornemmelser – Når vi bliver angste er iltkoncentrationen i blodet jo højre end vanligt og blodet føres til de store muskelgrupper, hvor der er mest behov for energi til brug ved kamp- eller flugtsituationer. Det betyder at blodgennemstrømningen i huden og ekstremiteterne falder lidt, hvilket kan give kulde-, dødheds- og sovende eller prikkende fornemmelser.

​

Svedeture – kommer af at kroppen prøver at skaffe sig af med overskudsvarme. Det høje energiforbrug ved angstreaktioner, hvis vi faktisk kæmper eller flygter, kan gøre os varme, og da det er vigtigt, vi ikke bliver overophedede, sveder vi for at blive kølet af.

​

Mundtørhed, kvalme og sommerfugle i maven. I faresituationer skal kroppen sørge for, at der bruges så lidt energi som muligt til processer, der ikke er nødvendige. Derfor sættes fordøjelsessystemet ud af funktion og blodet føres væk fra maven, når vi er angste. Den nedsatte spytsekretion medfører mundtørhed. Manglende aktivitet i tarm- og mavesystemerne og den øgede aktivitet i det store nervebundt solarplexus, medfører for nogle følelsen af uro eller sommerfugle i maven, for andre opleves det som kvalme. Kvalmen kan også skyldes at man spænder i mellemgulvet på grund af angsten.

​

Opmærksomheden – rettes automatisk imod mulige farer. Man kan sige, at vi søger efter farer, når vi er angste.

​

Uvirkelighedsfølelse – opstår fordi den meget voldsomme aktivitet i det sympatiske nervesystem gør, at man oplever sig selv og omverdenen på en anden måde end man er vant til.

​

Andre kropslige processer – f.eks. udvider pupillerne sig, for at slippe mere lys ind, hvilket kan opleves som sløret syn eller prikken for øjnene. Der opstår spænding i musklerne som forberedelse til kamp eller flugt, hvilket kan føre til rystelser i benene eller til smerter i musklerne.

Alle disse angstsymptomer og flere til er altså en konsekvens af vores angstberedskab, som er meget vigtigt for vores evne til at overleve.

Når man oplever angst, er det ofte, at man kun oplever nogle af disse symptomer, og de fleste har også andre fornemmelser, der er mere individuelle.​​

​

Yderligere information?

For yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular, på e-mail: martin@ckat.dk eller på telefon: 70 26 06 76. Vi har telefontid alle hverdage fra kl. 09.00-13.00.