Tourettes syndrom​

Tourettes Syndrom er en neurologisk lidelse, der, som nævnt, medfører ufrivillige bevægelser, pusten, lyde eller ord. Tourettes Syndrom giver ofte mange frustrationer, irritation, nedtrykthed og udmattelse, og jo værre symptomerne er i Tourettes Syndrom, jo mere vil det frembringe symptomer, som kunne minde om ADHD/ADD.
Tourettes Syndrom involverer tics, som er pludselige opstået ufrivillige bevægelser, tics, verbale tics eller lyde (APA 2013). Bevægelserne kan være blinken med øjnene, kaste med hovedet, trækken på skuldrene, pludselige ryk, grimasser eller andre gentagne bevægelser med kroppen. Tics’ene kan også forekomme i form af lyde. Disse lyde kan fx være hosten, pusten, snøften, rømmen, grynten, gøen eller skrigen. Nogle gentager, hvad andre siger (ekkolali), nogle gentager det, de selv lige har sagt (palilali). De kan også stamme, og der er nogle, som ufrivilligt ytrer upassende ord (coprolali).

Marquise de Dampierre var den første, der blev beskrevet med Tourette syndrom, og det var i 1825 på Salpetriere Hospital i Paris af lægen Jean Marc Itard. 50 år efter i 1858 beskrev Georges Albert Edouard Brutus Gilles de la Tourette 9 patienter med tilsvarende symptomer. Lidelsen blev senere opkaldt efter Gilles de la Tourette som Gilles de Tourettes Syndrom.​

​

Tourettes Syndrom rammer ca. 0,8 % (der er målt mellem 0,3-5.7 %) af befolkningen, og starter i barndommen - typisk i 4-8-årsalderen. For drenges vedkommende starter lidelsen lidt tidligere end pigers. Det er oftere drenge (75 %) end piger (25 %), der får Tourettes Syndrom. Mennesker med Tourette syndrom er normalt begavet, men mange vil udvikle angst, OCD, depression og selvværdsproblemer som følge af Tourettes syndrom. Nogle vil opleve at Tourettes syndrom vil aftage jo ældre man bliver og for nogle forsvinder det helt, men hvor andre oplever at det forsætter.

​

Traditionelt bruger man antipsykotisk medicin i mindre dosis til at dæmpe tics. I 1961 forsøgte man at behandle Tourette Syndrom med Haloperidol (Seignot M.J.N. 1961), og man opnåede relativt gode resultater, som blev yderligere underbygget i 1970’erne (Shapiro A.K., et al 1973, Briiuin R.D, et al 1976, Sweet R.D., et al 1976, Shapiro A.K., et al 1978), hvor man så en effekt hos 89 % af de Tourette-ramte, der fik stoffet. Lignende effektmålinger er også set med nyere antipsykotiske præparater. De antipsykotiske præparater gives i lav dosis, og stofferne sænker generelt hele hjernens aktivitetsniveau, men i særlig grad også påvirker basalganglierne, da disse præparater fungere ved at hæmme serotonin og dopamin systemerne.

​

Kognitiv adfærdsterapi er effektivt til at reducere symptomerne, men kan ikke fjerne dem. Man kan lære at kontrollere Tourette syndrom langt hen ad vejen.

​

Tourettesyndrom medfører ofte ADHD/ADD-symptomer og OCD, hvorfor der gives ritalin eller lignende stoffer målrettet ADHD/ADD-symptomerne, samt antidepressiva mod angst og OCD (Kurlan R.M. 2014). Disse stoffer modvirker hinanden, da antipsykotisk medicin blokerer dopamin og serotonin receptorer og sænker aktivitet i dopamin-systemerne og serotonin-systemet, og antidepressiva og retalin øger aktiviteten af disse systemer. Man ser da også, at mennesker med Tourette syndrom oplever en forøgelse af tics, når de får ADHD/ADD-medicin (Block M.H., et al 2009).

Forskellige undersøgelser viser at Tourettes syndrom optræder sammen med ADHD/ADD i omkring 30-90 % af tilfældene, hvor ADHD/ADD-symptomerne ser ud til, at være en konsekvens af Tourettesyndromet, og ikke ADHD/ADD.

Hjernescanninger af hjernen hos mennesker med Tourettes Syndrom har ikke vist nogen entydige sammenhænge, men der er ingen tvivl om, at basalganglierne er involveret. Man antager, at der er visse områder i basalganglierne som er særlige sensitive, og som ved en lille stimulus i disse kredsløb medfører signaliseringer, der går ud i det perifere nervesystem og udløser muskulære sammentrækninger, lyde m.m. Man har undersøgt forskellige forhold, som kunne indikere, at der er problemer i dopamin-systemet hos mennesker med Tourettes Syndrom, men der ligeså mange, der viser, at der ikke er forskel. Der er genetiske sammenhænge, hvorfor man ved, at Tourette syndrom er arveligt.