Helbredsangst
Kort svar: Helbredsangst er en angstlidelse, hvor bekymring for sygdom fylder meget og ofte udløses af kropslige fornemmelser. Angsten kan påvirke tanker, følelser, kroppen og adfærden og kan i forskellig grad gribe ind i hverdagslivet.
Indholdet er udarbejdet af autoriseret psykolog Martin Bergen ved Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Vigtig information om videoindhold
Indholdet i denne video er generel psykologisk information og har udelukkende til formål at formidle viden på et overordnet niveau. Videoen udgør ikke psykologisk rådgivning, behandling, diagnostik eller en individuel faglig vurdering.
Psykologisk behandling, udredning og vurdering forudsætter altid en konkret og individuel afklaring. Eventuelle eksempler eller beskrivelser kan ikke anvendes til at drage konklusioner om egne forhold.
Effekten af psykologiske metoder og forløb varierer fra person til person og afhænger af en række individuelle faktorer. Der kan derfor ikke gives generelle løfter eller garantier for udbytte.
Hvis du overvejer psykologisk behandling, anbefales det at søge individuel faglig rådgivning hos en autoriseret psykolog eller anden relevant sundhedsfaglig person.
Hvad er helbredsangst?
Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man gentagne gange frygter at have eller udvikle alvorlig sygdom, selv når lægelige undersøgelser ikke viser tegn på sygdom.
Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en angstlidelse, hvor opmærksomheden i høj grad rettes mod kropslige fornemmelser og tegn, som tolkes som udtryk for alvorlig sygdom. I nogle faglige sammenhænge anvendes betegnelsen hypokondri i mindre grad, da den af nogle opleves som stigmatiserende. I denne sammenhæng anvendes betegnelserne helbredsangst og hypokondri om samme problematik.
Münchhausens syndrom er en separat lidelse med et andet motivations- og symptombillede end helbredsangst. Personer med helbredsangst ønsker ikke at være syge, men tværtimod at slippe af med angsten og bekymringerne.
Hvor udbredt er helbredsangst?
De fleste mennesker kan lejlighedsvis blive bekymrede for alvorlig sygdom. For de fleste er disse bekymringer kortvarige og forsvinder igen.
Cirka 20 % af befolkningen oplever indimellem en belastende angst for alvorlig sygdom. For omkring 3–5 % er angsten mere vedvarende og præger dagligdagen i en sådan grad, at der er tale om helbredsangst.
Hvordan opleves helbredsangst?
Personer med helbredsangst oplever ofte kropslige symptomer, som udløser bekymring for alvorlig eller dødelig sygdom. Jo mere opmærksomheden rettes mod symptomerne, desto stærkere og mere omfattende kan de opleves.
For mange er oplevelsen præget af et øget fokus på kroppens signaler, hvor selv mindre forandringer kan give anledning til bekymring. Opmærksomheden kan komme til at kredse om spørgsmål som, hvad symptomerne betyder, og om de kan være tegn på noget alvorligt. Dette kan gøre det vanskeligt at finde ro, da tankerne ofte vender tilbage til helbredet, også i situationer hvor der ikke er ydre tegn på sygdom.
Helbredsangst er ofte præget af
intensiv indlevelse i kropslige fornemmelser
vedvarende bekymring for sygdom
øget fokus på tegn, der kan indikere alvorlig lidelse
I forsøg på at mindske angsten søger mange gentagne gange information om sygdomme, fx på internettet. Dette kan paradoksalt føre til øget angst, da nye symptomer eller sygdomme identificeres. Nogle personer opsøger hyppigt læge for at få beroligelse, mens andre undgår lægebesøg af frygt for at få stillet en alvorlig diagnose.
Hvordan kan helbredsangst påvirke hverdagen?
Helbredsangst kan påvirke hverdagen på mange forskellige måder og i varierende grad. For nogle kan bekymringen for sygdom fylde store dele af dagen, mens den hos andre kommer og går afhængigt af kropslige fornemmelser, belastninger eller ydre omstændigheder.
Vanskeligheder ved at stole på egne vurderinger
En udfordring ved helbredsangst kan være, at tilliden til egne vurderinger gradvist svækkes. Mange oplever, at det bliver svært at afgøre, hvornår en kropslig fornemmelse er ufarlig, og hvornår den bør tages alvorligt. Dette kan føre til tvivl i dagligdagen, hvor selv små signaler kan give anledning til gentagne overvejelser og behov for afklaring.
I hverdagen kan dette blandt andet komme til udtryk ved:
usikkerhed i forhold til, om man reagerer for meget eller for lidt
vanskeligheder ved at “lægge tanker fra sig”, når først en bekymring er opstået
oplevelse af at skulle have ydre bekræftelse for at kunne føle sig tryg
For nogle kan denne tvivl gøre det mentalt belastende at navigere i helt almindelige situationer, fordi der konstant skal tages stilling til kroppens signaler og deres betydning.
Tanker og opmærksomhed i hverdagen
Mange oplever, at opmærksomheden i høj grad rettes mod kroppen og mulige tegn på sygdom. Tankerne kan blive påtrængende og gøre det vanskeligt at finde ro, fastholde koncentration eller træffe beslutninger i dagligdagen.
Når bekymringerne bliver styrende
For nogle kan helbredsangst føre til, at beslutninger i hverdagen i stigende grad træffes ud fra frygt for sygdom. Dette kan betyde, at valg om arbejde, fritid eller sociale aktiviteter påvirkes af overvejelser om risiko, symptomer eller kropslige signaler.
Eksempler kan være:
vanskeligheder ved at planlægge fremad
gentagne overvejelser om “hvad nu hvis”
oplevelse af at bekymringerne styrer prioriteringer
Typiske hverdagsmæssige udfordringer
I hverdagen kan helbredsangst blandt andet være forbundet med:
øget opmærksomhed på kropslige fornemmelser
gentagne tjek af symptomer
mental træthed og indre spænding
usikkerhed og behov for beroligelse
Dette kan påvirke arbejdsliv, studier og sociale relationer, hvor almindelige aktiviteter kan opleves som mere krævende eller bekymringsfyldte end tidligere.
Undgåelse og søgen efter beroligelse
For nogle kan helbredsangst føre til undgåelse af bestemte situationer, aktiviteter eller information, som vækker frygt for sygdom. Andre kan have tendens til hyppigt at søge beroligelse, eksempelvis gennem informationssøgning eller gentagne lægebesøg, hvilket på sigt kan fastholde angsten.
Hvordan helbredsangst påvirker hverdagen, er individuelt og afhænger blandt andet af personlige ressourcer, livssituation, støtte fra omgivelserne og eventuelle samtidige psykiske vanskeligheder.
Samspil med andre psykiske vanskeligheder
Helbredsangst kan i nogle tilfælde optræde sammen med andre psykiske vanskeligheder, såsom angstlidelser eller OCD. Når flere problemstillinger er til stede samtidig, kan den samlede belastning i hverdagen øges, og udfordringerne kan blive mere komplekse.
Hvordan helbredsangst kommer til udtryk og påvirker hverdagen, varierer fra person til person og afhænger blandt andet af livssituation, erfaringer og støtte fra omgivelserne. Det kan dog kræve en længerevarende indsats, hvis helbredsangsten er forbundet med andre psykiske lidelser som OCD. Behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons situation, symptomer og behov.
Hvordan kan helbredsangst skabe og fastholde problemer i hverdagen?
Helbredsangst kan over tid komme til at påvirke hverdagen ved at skabe mønstre, som fastholder bekymringerne og gør det vanskeligt at opnå varig ro. Selvom intentionen ofte er at beskytte sig selv og sit helbred, kan bestemte strategier utilsigtet bidrage til, at angsten fylder mere i dagligdagen.
Tidsforbrug og mental belastning
Helbredsangst kan være forbundet med et betydeligt tidsforbrug, hvor tanker om helbred, symptomer og mulige sygdomme optager meget mental plads. Dette kan reducere overskuddet til andre områder af livet.
Det kan blandt andet vise sig ved:
mindre mentalt nærvær i samtaler
oplevelse af at være konstant “på vagt”
vanskeligheder ved at slappe af, selv i rolige situationer
Belastning af relationer og omgivelser
Når helbredsbekymringer fylder meget, kan det også påvirke relationen til andre. Omgivelserne kan have svært ved at forstå bekymringerne, eller der kan opstå usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte.
For nogle kan det medføre:
gentagne behov for bekræftelse fra andre
frustration eller misforståelser i nære relationer
oplevelse af at stå alene med bekymringerne
Usikkerhed og manglende endelige svar
Et særligt udfordrende aspekt ved helbredsangst er, at bekymringerne ofte knytter sig til usikkerhed, som ikke altid kan afklares entydigt. Kroppen kan give signaler, der er ufarlige, men svære at tolke med sikkerhed, og mange undersøgelser kan kun udelukke sygdom inden for bestemte rammer. For nogle kan denne mangel på endelige svar gøre det vanskeligt at opnå varig beroligelse.
Usikkerheden kan blandt andet komme til udtryk ved:
vedvarende tvivl, selv efter normale undersøgelser
fokus på sjældne eller alvorlige sygdomsforløb
oplevelse af, at “sikkerhed” kun er midlertidig
Denne form for uafklarethed kan gøre helbredsangst særligt belastende i hverdagen, fordi behovet for klarhed og vished sjældent kan imødekommes fuldt ud.
Når angst skaber kropslige reaktioner
En særlig udfordring ved helbredsangst er, at angst i sig selv kan udløse kropslige reaktioner, som kan være vanskelige at skelne fra tegn på sygdom. Disse reaktioner opstår som en del af kroppens naturlige stress- og angstrespons, men kan opleves som bekymrende og tolkes som tegn på, at noget er galt med helbredet.
Kropslige reaktioner ved angst kan blandt andet omfatte:
hjertebanken eller ændret hjerterytme
svimmelhed eller en følelse af utilpashed
muskelspænding eller kropslig uro
ændret eller overfladisk vejrtrækning
Når sådanne reaktioner opstår, kan de føre til øget opmærksomhed på kroppen og intensiverede sygdomsbekymringer. Dette kan skabe en ond cirkel, hvor bekymring forstærker de kropslige fornemmelser, som igen øger angsten. For nogle gør denne sammenblanding af angstreaktioner og kropslige signaler det svært at vurdere, hvad der skyldes angst, og hvad der eventuelt har andre årsager. Over tid kan denne usikkerhed bidrage til, at helbredsangst bliver særligt belastende i hverdagen.
Behandling af helbredangst hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Der findes psykologiske behandlingsformer for helbredsangst. Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi arbejdes der med kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen af helbredsangst. Der arbejdes med forståelsen af kropslige signaler og sygdomsrelateret bekymring. I behandlingsarbejdet kan der blandt andet arbejdes med måder at forholde sig til kropslige reaktioner og sygdomsrelaterede tanker.
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandlingsform med et solidt forskningsgrundlag og anvendes i arbejdet med en række psykiske lidelser, herunder helbredsangst. I behandlingen kan der blandt andet arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Det er vigtigt at understrege, at behandlingsforløb kan variere betydeligt fra person til person, og at der ikke findes én metode, som er rigtig for alle. Hvordan behandlingen tilrettelægges, afhænger af den enkeltes samlede situation.
Center for Kognitiv Adfærdsterapi har næsten 30 års erfaring med psykologisk behandling af helbredsangst, øvrige angstlidelser og depression. Klinikken er beliggende i Værløse og modtager klienter fra hele Nordsjælland.
Kontakt Center for Kognitiv Adfærdsterapi
Ønsker du mere information om helbredsangst, er du velkommen til at kontakte Center for Kognitiv Adfærdsterapi via e-mail på kontakt@ckat.dk, via nedenstående kontaktformular eller telefonisk på 70 26 06 76. Sekretæren kan træffes alle hverdage fra kl. 09.00–13.00.
Du kan desuden kontakte psykolog Martin Bergen direkte på telefon 28 59 28 82 kl. 09:00-kl. 20.00 eller via e-mail på martin@ckat.dk. Hvis opkaldet ikke kan besvares med det samme, bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?
Udfyld kontaktformularen nedenfor.
Angiv gerne et tidspunkt, hvor du foretrækker at blive kontaktet.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og Nordsjælland
Center for Kognitiv Adfærdsterapi er en psykologklinik i Værløse hos autoriseret psykolog Martin Bergen. Klinikken tilbyder psykologsamtaler til voksne, unge og børn med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en struktureret, fagligt funderet ramme.
Forløb foregår som fysiske møder i klinikken i Værløse eller som online samtaler. Klinikken har primært klienter fra Værløse og Nordsjælland, herunder dele af Gentofte Kommune samt områder omkring Hellerup, Holte, Nærum og Kongens Lyngby. Henvendelse til klinikken sker med henblik på afklaring af, om et psykologforløb er relevant.