Behandling af ADHD/ADD
Hvad er ADHD/ADD?
ADHD er en forkortelse af attention deficit hyperactivity disorder, som på dansk betyder forstyrrelse af opmærksomhed og hyperaktivitet. I dag bruges betegnelsen ADHD/ADD, da man har valgt at adskille nogle af de symptomer, der indgår i diagnosen. Dette giver mulighed for at diagnosticere opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet/hyperaktivitet hver for sig.
- Hvis symptomerne primært er impulsivitet og hyperaktivitet, betegnes diagnosen ADHD.
- Hvis symptomerne primært er koncentrationsproblemer og uopmærksomhed, betegnes diagnosen ADD (attention deficit disorder).
- Hvis symptomerne fylder omtrent lige meget inden for begge områder, betegnes det ADHD/ADD.
Fællestræk og overlap med andre diagnoser
ADHD/ADD-diagnoser deler mange fællestræk med andre psykiatriske diagnoser og har ofte overlap med belastningssymptomer, der opstår som følge af sociale eller kulturelle problemer. Typisk diagnosticeres børn, unge og voksne med ADHD/ADD, når belastningsgraden fra andre diagnoser bliver for stor.
De mest almindelige diagnoser, der danner grundlag for, at ADHD/ADD-diagnosen stilles, er:
- Angst
- Selvværdsproblemer
- OCD
Disse lidelser kan ofte medføre symptomer som urolig adfærd og manglende koncentration, hvilket kan føre til en ADHD/ADD-diagnose.
Diagnosen som en belastningsdiagnose
Der er sket en voldsom stigning i antallet af ADHD/ADD-diagnoser. Det er dog vigtigt at forstå, at ADHD/ADD betragtes som en belastningsdiagnose, snarere end en selvstændig diagnose med en entydig årsag. Diagnosen har mange mulige årsager, og flere forskere har kritiseret den for manglende videnskabeligt grundlag som en selvstændig psykiatrisk lidelse. På trods af denne kritik anvendes diagnosen fortsat i vid udstrækning.
Fejl i diagnosticering
Der laves mange fejl i diagnosticeringen af psykiatriske diagnoser, herunder ADHD/ADD. Undersøgelser på verdensplan viser, at der er mellem 40 % og 70 % fejl i diagnosticeringen af psykiatriske lidelser. Fejlene kan opstå hos psykologer, privatpraktiserende læger og psykiatere, hvilket gør det vigtigt at være opmærksom på grundig og korrekt udredning.
Fejldiagnosticering og behandling
Fejldiagnoser fører ofte til fejlbehandling, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Dette er særligt problematisk i forhold til ADHD, da behandlingen ofte indebærer brug af Ritalin (amfetamin). Ritalin og lignende præparater har samme virkninger og bivirkninger som andre former for amfetamin. Nogle af disse bivirkninger kan være dødelige, mens andre medfører en øget risiko for alvorlige sygdomme som:
- Parkinsons sygdom (risikoen øges med 300 %)
- Depression (risikoen øges med 500 % sammenlignet med kontrolgrupper, der ikke modtager behandling med amfetamin eller Ritalin)
Derudover er der mange andre mindre alvorlige bivirkninger, som stadig kan have en betydelig indvirkning på livskvaliteten.
Amfetamins virkning på hjernen
Amfetamin påvirker virkelighedsopfattelsen ved at øge neurotransmitterne noradrenalin, dopamin og, i mindre grad, serotonin. Disse stoffer spiller en central rolle i mange processer i hjernen, især i frontallapperne. Frontallapperne er ansvarlige for tænkning, meningsdannelse, forestillinger og andre kognitive processer, som bruges til at bearbejde både interne forhold i kroppen og eksterne forhold i verden.
- Dopamins rolle: Dopamin påvirker især det limbiske system, som er forbundet med følelser. Denne påvirkning kan medføre eufori, hvilket er en af grundene til, at amfetamin ofte bruges som rusmiddel og er forbundet med afhængighed.
- Historisk brug: Amfetamin har været anvendt til behandling af psykiske lidelser i over 90 år. Fra 1930’erne til 1959 blev det hovedsageligt brugt til behandling af depression. Før dette blev kokain, som minder meget om amfetamin, anvendt som det første antidepressive middel.
Hvorfor bruges amfetamin til ADHD-behandling?
Brugen af amfetamin til behandling af børn med ADHD/ADD skyldes primært stoffets præstationsfremmende effekt. Denne effekt kan hjælpe med at mindske nogle af symptomerne på kort sigt. Dog aftager den præstationsfremmende effekt efter 6-12 ugers behandling, hvilket stiller spørgsmålstegn ved den langsigtede effekt og hensigtsmæssigheden af behandlingen.
Forskning er hovedstenen bag behandlingssuccen i klinikken
Det er meget vigtigt for os, at vores faglige viden og kunnen er på niveau med de førende forsknings- og behandlingsinstitutioner i USA og England. Derudover lægger vi stor vægt på at deltage i forskning, der på den ene eller anden måde relaterer sig til vores specialer.
Chefpsykolog Martin Bergen er desuden involveret i forskning om angst, stress og depressions påvirkning af smertereaktioner. Han deltager også i et hjerneforskningsprojekt med fokus på medicins indvirkning på hjernen og kroppen.
ADHD/ADD-behandling i Værløse – tæt på København
Vi tilbyder behandling til mennesker med ADHD/ADD-diagnoser, hvis de falder inden for vores ekspertområder: angst, depression, OCD, selvværdsproblemer og lidelser inden for det obsessive-kompulsive spektrum. Alle de klienter, vi har behandlet, som tidligere har fået diagnosticeret ADHD/ADD, har efter behandling af deres angst og relaterede udfordringer ikke længere oplevet ADHD/ADD-symptomer. Vi tager imod klienter fra hele Danmark og udlandet.
Kontakt os på e-mail: martin@ckat.dk eller telefon: 70 26 06 76 for hjælp til kognitiv behandling af ADHD/ADD.
Videnskabeligt grundlag for ADHD/ADD-diagnoserne
ADHD/ADD-diagnoserne har vist sig vanskelige at underbygge videnskabeligt, da symptomerne ofte kan spores tilbage til en bred vifte af psykiatriske og fysiske lidelser, søvnproblemer samt sociale og økonomiske faktorer. Der findes ingen entydig eller homogen ætiologi bag diagnoserne, hverken i genetisk forskning, hjernescanninger eller ved analyse af sammenhænge mellem andre lidelser og ADHD/ADD.
Lydia Furman (2005) har gennemgået hjerneforskningen relateret til ADHD/ADD-diagnosen og konkluderet, at diagnosen ikke repræsenterer en selvstændig lidelse eller et syndrom. I stedet beskriver den en gruppe symptomer, der kan tolkes som fælles reaktioner af emotionel, psykologisk og indlæringsmæssig karakter. Denne konklusion er senere blevet understøttet af forskning fra hele verden.
Markant stigning i ADHD/ADD-diagnoser
Flere undersøgelser dokumenterer en kraftig stigning i antallet af ADHD/ADD-diagnoser på globalt plan (Atladottir et al., 2007; Castle et al., 2007; Chien et al., 2012; McCarthy et al., 2012; Dalsgaard et al., 2013; Hodgkins et al., 2013; Langager, 2014; Mohr Jensen & Steinhausen, 2015; Davidovitch et al., 2017).
En nyere undersøgelse viser, at antallet af ADHD/ADD-diagnoser globalt er steget med over 100 % fra 6,8 % i 2005 til 14,4 % i 2014 (Davidovitch et al., 2017). I Danmark viser en undersøgelse fra 1995-2011, at antallet af ADHD-diagnoser steg fra 7,3 til 91,2 pr. 100.000 indbyggere (Mohr Jensen & Steinhausen, 2015). En anden dansk undersøgelse viser en stigning på 600 % fra 2004 til 2014 (Langager, 2014).
Behandling af ADHD/ADD
Den primære behandlingsform for ADHD/ADD er medicinsk, ofte i form af præparater som Ritalin (amfetamin). Denne form for behandling kan medføre varige forandringer i hjernen og risiko for hjerneskader. Det er derfor vigtigt at være kritisk over for medicinsk behandling og nøje vurdere, om symptomerne kan afhjælpes gennem andre behandlingsformer, som eksempelvis kognitiv terapi.(Garey L.J. et al., 1998, Glantz A.L. & Lewis D.D., 2000, Kalus P. et al., 2000, Broadbelt K. et al., 2002, Black et al., 2004; Cadet J.L. et al., 2007; Selemon L.D. et al, 2007; Bergman S. et al., 2008; Cruickshank C.C. & Dyer K.R., 2009; Cordonnier C. & Van Der Flier W.M., 2011; Callaghan R.C. et al., 2012; Grandado N. et al., 2013, Curtin K. et al., 2015, Curtin et al., 2018) og andre fysiske lidelser, som er årsag til tidlig død (Delaney P. & Estes M., 1980; Lichtenfeld P.J. et al., 1984; Petitti D.B. et al., 1998; Buxton N. & McConachie N.S., 2000; Westover A.N. et al., 2007; Cruickshank C.C. & Dyer K.R., 2009; Lappin J.M. et al., 2017). Og man har dokumenteret at ADHD/ADD-medicin ikke virker forskellig på mennesker med de symptomer, der er beskrevet i ADHD/ADD-diagnoserne og andre mennesker (Rapoport J.L. et al. 1978, Rapoport J.L. & Inoff-Germain G. 2002).
Vi har oprettet en webside, der gennemgår alle de videnskabelige problemer, der ses i forbindelse med brugen af ADHD/ADD-diagnoserne, behandlingen og forskningen på området. Denne webside er www.adhd-add.dk.
Har du spørgsmål?
Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.
Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.
Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter
Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.
Vil du også have hjælp?
Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.