Hvad er obsessive-compulsive disorder (OCD)?

Ocd-behandling i København – Effektiv terapi mod tvangstanker og tvangshandlinger

Obsessive-compulsive disorder (OCD) er en lidelse, der kendetegnes ved enten tvangstanker, tvangshandlinger eller begge dele. Hos os i København tilbyder vi specialiseret behandling af OCD, som kan hjælpe med at reducere og eliminere symptomerne på lang sigt.

Tvangstanker og tvangshandlinger – Symptomernes mangfoldighed

Tvangstanker kan tage mange former og handler ofte om emner som:

  • Frygt for bakterier, snavs og sygdom
  • Død og dødelige farer
  • Seksuelle tanker
  • Religiøse tvangstanker
  • Tvangstanker om at skade andre

Tvangshandlinger kan omfatte:

  • Vaskeritualer
  • Tjekketvang
  • Tælleritualer
  • Symmetri-ritualer
  • Overtroiske handlinger
  • Undgåelsesadfærd

Kognitiv adfærdsterapi som behandling for OCD i København

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er den mest evidensbaserede behandlingsform for OCD. Denne terapeutiske tilgang arbejder med både tankemønstre og adfærd for at reducere tvangstanker og tvangshandlinger. Vi tilbyder OCD-behandling i København, hvor vi anvender denne metode til at hjælpe dig med at komme fri af OCD.

Min personlige erfaring med OCD og behandling

Af Jakob Poulsen

Når jeg ser tilbage på min egen historie med OCD, har jeg oplevet perioder med tvangstanker siden barndommen. Det startede med frygten for at punktere cykler og frygten for at blive beskyldt for at stjæle. Efterhånden forsvandt tankerne, men de vendte tilbage, da jeg begyndte på universitetet i Århus.

Det var først, da jeg mistede min far, og min mor begyndte at blive dement, at OCD virkelig satte ind. Jeg troede først, det var en sorgreaktion, men efter nogle år fik jeg diagnosen OCD.

Behandling af OCD i København – En effektiv løsning

Jeg opsøgte psykolog Martin Bergen i København, som tilbød en tilgang, der fokuserede på at komme af med OCD uden medicin. Denne metode og samarbejdet med Martin har været altafgørende for, at jeg kunne begynde at slippe af med mine tvangstanker.

Terapi:

I løbet af tre behandlinger med særlig fokus på eksponering af de tvangstanker, jeg var bange for, kom jeg hurtigt af med langt størstedelen af mine tanker med Martins hjælp. Samtidig klingede de stille og roligt af i styrke. Eksponeringen og den udvidede forståelse for sygdommen skabte en tryghed, og stille og roligt opbyggede jeg en tillid til, at jeg ikke kunne finde på at handle på mine tanker. Jeg plejer at sige, at terapien tager hurtigt 80% af symptomerne, mens resten er selvrefleksion og hårdt arbejde.

Reflekter og opstil delmål:

Derfra startede en lang, sej proces for at komme af med tvangstankerne. Efter hver behandling opstillede Martin og jeg 2-3 delmål, som jeg skulle arbejde med inden næste session. I denne fase er det altafgørende, at du arbejder målrettet med dine fokusområder mellem behandlingerne, hvis du har et ønske om at nå i mål. Derudover er det vigtigt, at du løbende reflekterer og evaluerer din udvikling, så du har en platform for den næste samtale. Og accepter: Det er kun i Disneyfilm, at der udelukkende sker fremgang. Du vil med sikkerhed opleve op- og nedture, men på den lange bane vil du se en positiv effekt. For mig var det de vigtige redskaber, der hjalp mig med at slippe af med de sidste 20% af symptomerne.

Kommer jeg nogensinde i mål?

Jeg er badmintontræner og har selv dyrket sport hele mit liv. Jeg er god til at stille mål og arbejde hen imod dem. Det er i sig selv en styrke, men i dette tilfælde mødes styrken også af en udfordring. For som Martin har formuleret det: ”Målet er ikke at slippe af med dine tvangstanker.” Jeg har kæmpet lang tid med at acceptere, at disse tanker gerne må opstå, men de skal bare ikke have nogen betydning. Det er lidt paradoksalt, at man her foran målstregen må acceptere, at man ikke skal helt i mål. For selvfølgelig er det en utopi at tro, at destruktive tanker ikke kan opstå. Så sejren for mig består i rejsen og den personlige udvikling, som jeg i dag kan se tilbage på med stor stolthed.

Book tid til OCD-behandling i København

Er du klar til at tage første skridt mod at overvinde dine tvangstanker og tvangshandlinger? Book en tid hos os i København i dag og få hjælp til at behandle din OCD: e-mail: martin@ckat.dk eller på telefon: 70 26 06 76.

OCD – Forskellige typer af obsessioner (tvangstanker)

  • Tanker om og angst for at smitte sig selv/andre
  • Tanker om og angst for snavs og ulækre ting
  • Tanker om og angst for sygdom og død
  • Tanker om og angst for at blive eller være skyld i andres ulykke
  • Tanker om angst forbundet med religiøsitet
  • Tanker om og angst for at skade sig selv og andre
  • Tanker forbundet med stærk perfektionisme
  • Angst for at være sindssyg, unormal, anderledes, mærkelig eller ond
  • Angst for angsten
  • Mentale ritualer (Herunder også grublerier. Forsøg på at opnå kontrol med tanker, følelser og forsøg på at foregribe alle tænkelige ubehagelige situationer)

OCD – Forskellige typer af kompulsioner (tvangshandlinger)

  • Vasketvang
  • Tjekketvang
  • Tælleritualer
  • Magiske ritualer
  • Flytte rundt på eller organisere ting for at opnå balance og/eller symmetri
  • Mange typer af undgåelsesadfærd

Generelt om tvangstanker og tvangshandlinger

Symptomerne på OCD kan opleves på mange forskellige måder.

Generelt kan det siges om tvangstanker og tvangshandlinger, at:

  • Tvangstanker: Indholdet af tvangstankerne kan være helt normale tanker, men de opleves som meget voldsomme og uvelkomne. Nogle gange skyldes dette, at tankerne virker i strid med ens egne normer og værdier. Andre gange handler tankerne om skræmmende eller uacceptable konsekvenser. Tankerne optræder ofte igen og igen, og de er meget svære at slippe, fordi man prøver så ihærdigt, hvilket kan føre til voldsom angst, skyldfølelser og selvbebrejdelser.

  • Tvangshandlinger: Tvangshandlinger er handlinger (fysiske eller mentale), der er rettet imod at reducere, fjerne eller forebygge angst og/eller tvangstanker. Tvangshandlingerne kan føles næsten umulige at stoppe, fordi de er forbundet med voldsom angst og katastrofetanker, hvis de ikke udføres på den velkendte måde. Over tid har tvangshandlinger en tendens til at blive mere omfattende og tidskrævende. Man vil ofte føle sig fanget af ritualerne eller undgåelsesadfærden.

Mennesker med OCD prøver hele tiden at forebygge de ting, de er bange for. Dette skyldes dels, at disse ting er meget skræmmende for dem, og dels at de vurderer sig selv som meget negative, hvis de ikke i det mindste prøver at forhindre, at noget går galt. Også mindre og tilsyneladende ubetydelige ting kan udløse frygt, da personen frygter kritik fra andre – noget der minder om, hvordan personer med socialfobi også er bange for kritik og negativ vurdering.

Når mennesker uden OCD gør noget, der medfører kritik eller negative konsekvenser, bebrejder de sjældent sig selv. De siger måske: “Nå, det vidste jeg jo ikke” eller “Det var bare et uheld.” En person med OCD vil derimod ofte være meget selvbebrejdende og føle, at de er et dårligt menneske, der er noget galt med. Derfor vil personer med OCD ofte være meget perfektionistiske, men kun i forhold til sig selv. De har et stort behov for at gøre “det rigtige” i enhver situation, mens de ofte er meget tilgivende og lidt aggressive overfor andre. Dette skyldes, at de vurderer andre som “gode nok”, men har en dyb angst for ikke selv at være gode nok. De er bange for, at der er noget fundamentalt galt med dem – f.eks. at de er mærkelige, uansvarlige eller skøre. Dog er det ikke alle typer af OCD, hvor dette er et fremtrædende træk.

Et andet vigtigt træk ved OCD er, at personer med OCD ofte ikke tror på, at de kan stole på sig selv, deres sanser, deres vurderinger eller deres hukommelse. Derfor kaldes OCD også “tvivlesygen”. Dette symptom er tæt forbundet med angsten for, at der er noget mentalt galt med dem.

En udpræget følelse hos personer med OCD er, at de føler, at der er noget galt med dem, og at noget vil gå galt på et tidspunkt. Denne følelse medfører, at de konstant forsøger at have kontrol over sig selv, deres handlinger, tanker og følelser. Denne kontrol udspringer af deres angst.

Hvad skyldes OCD?

Det kan ikke dokumenteres, at OCD er arveligt, men man kan påvise, at OCD oftere forekommer i familier, hvor der er problemer. Dog kan OCD også opstå i familier, hvor der ikke er mange problemer.

OCD opstår ofte som følge af stærk usikkerhed, som kan have mange forskellige årsager. Denne usikkerhed kan føre til en ond cirkel, hvor man føler trangen til at udøve kontrol, hvilket igen skaber endnu mere usikkerhed.

Der er flere steder, hvor man kan komme til at tro forkerte ting om sig selv, sine følelser eller tanker – om hvem man er, og hvordan man “bør” være. Dette kan skabe meget ubehagelige forestillinger.

En væsentlig forskel på personer med OCD og personer uden OCD er, hvordan de forstår deres egne tanker. Generelt er tankernes produktion udenfor vores kontrol og ansvarsområde og bør betragtes som en form for kreativt potentiale. Derimod kan vi kontrollere vores handlinger og holdes ansvarlige for dem. Men når man lider af OCD, opfattes tanker ofte på samme måde som handlinger:

  • Som om man kan kontrollere og holdes ansvarlig for sine tanker.
  • Man er i tvivl om, hvorvidt tankerne kunne være virkelige.
  • Man er bange for, at ting vil ske, fordi man har tænkt dem.

Dette sker, selvom man rationelt set godt ved, at tankerne ikke afspejler virkeligheden. Ikke desto mindre plager frygten og tvivlen en, og man er bange for, at de måske alligevel kunne være sande.

OCD-behandling i København

​Vi er eksperter i OCD-behandling og har hjulpet mange ud af deres tvangstanker og tvangshandlinger. Kontakt os på e-mail: martin@ckat.dk eller telefon: 70 26 06 76 og få behandling for din OCD.

CENTER FOR KOGNITIV

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig.

Skriv meget gerne tidspunkt for, hvornår du vil kontaktes.​

Kognitiv adfærdsterapi i Værløse og online – erfaringer fra vores klienter

Hos Center for Kognitiv Adfærdsterapi i Værløse hjælper vi klienter i hele landet – både med online samtaler og fysiske møder i klinikken. Vi har mange klienter fra Hørsholm, Kongens Lyngby, Nærum, Gentofte, Kokkedal og resten af Nordsjælland, men tilbyder også onlineforløb og hjemmebesøg i hele Danmark.

Vil du også have hjælp?

Har du brug for effektiv kognitiv adfærdsterapi mod angst, stress, depression eller ADHD? Vi tilbyder behandling i Værløse og online. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

Emma, 16 år, Aalborg
Mine forældre tvang mig til at snakke med Martin, fordi de sagde, jeg forsømte skolen og ”bare sad derhjemme”. Ærligt, jeg var SÅ træt af at høre på voksne, der troede, de vidste alt om mit liv. Havde virkelig ikke lyst til at sidde og snakke om mine problemer – igen. Det var online, så havde ikke rigtig nogen undskyldning. Æv. Men Martin var ikke som de andre. Han droppede alt det kedelige voksen-snakkeri og forklarede tingene på en måde, man faktisk gad lytte til. Jeg lærte nogle tricks til at få styr på mit hoved uden at sige farvel til hele min personlighed. Og ja okay, jeg indrømmer det – mine forældre havde ret. Det hjalp faktisk.
Sofie, 28 år, Hørsholm
Jeg havde været igennem flere psykologforløb uden resultater, før jeg faldt over Martin. Det, der gjorde forskellen, var hans evne til at forklare tingene på en måde, der gav mening – både logisk og videnskabeligt. For første gang forstod jeg, hvad der skete i min hjerne, og hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde. Efter få sessioner kunne jeg komme tilbage til hverdagen, noget der før havde føltes umuligt. Det er nu tre år siden, og jeg har ikke haft brug for hverken samtaleterapi eller psykofarmaka siden.
Lucas, 21 år, Nærum
Før jeg startede i terapi hos Martin, følte jeg mig som en gåde, ingen kunne løse – ikke engang mig selv, HAH! Kæmpede med at huske ting, holde fokus og få ting gjort, men anede ikke hvorfor. Klassisk ADHD-hjerne!! Noget af det første, jeg lærte, var et ord, jeg aldrig havde hørt før: psykoedukation. Pludselig gav alt mening. Jeg forstod, hvorfor mit hoved føltes som kaos, og hvorfor jeg blev så let distraheret. Den indsigt ændrede alt. For første gang følte jeg mig ikke forkert – jeg forstod mig selv.
Mette, 37 år, Odense
Jeg havde prøvet alt. Terapier, selvhjælpsbøger, medicin – you name it - intet hjalp for alvor. Da jeg fandt Center for Kognitiv Adfærdsterapi, var jeg meget skeptisk, men også desperat. Allerede efter første samtale, forstod jeg min egen angst på en helt ny måde. Martin gav mig ikke bare værktøjer – han gav mig forståelse. Jeg oplevede en reel forandring, og for første gang i mange år følte jeg mig ikke fastlåst i mine egne tanker. I dag lever jeg et liv, jeg ikke troede var muligt. Tak, Martin!
Thomas, 50 år, Gentofte
Efter mange år med tilbagevendende depressioner havde jeg opgivet. Jeg havde affundet mig med, at livet bare ville føles sådan. Jeg bor i Gentofte, men da jeg hørte om Martin og hans tilgang, blev jeg nysgerrig og valgte at tage turen til hans klinik i Værløse. Det viste sig at være det hele værd. Hans metode var anderledes end alt, jeg tidligere havde oplevet – struktureret, logisk og videnskabeligt funderet. For første gang oplevede jeg en terapi, der rent faktisk virkede. Jeg har ikke haft en depressiv episode i over tre år nu, og jeg kan endelig sige, at jeg lever – ikke bare overlever.
Charlotte, 46 år, Kokkedal
Da jeg bor i Kokkedal, passede det mig perfekt med en blanding af online- og fysiske samtaler. Jeg opsøgte professionel hjælp, da stress havde taget overhånd i mit liv, og jeg følte mig fanget. Martins professionelle og forskningsbaserede tilgang gav mig de nødvendige værktøjer til at håndtere min stress effektivt. Hans forståelse for de underliggende mekanismer gjorde en verden til forskel! Tidligere har jeg været op til 2 sammenhængende år væk fra arbejdsmarkedet. Efter jeg begyndte hos Martin, gik der 14 dage, før jeg var tilbage på nedsat tid, og efter 1 måned, fuld tid. Jeg har ikke haft tilbagefald siden. At gå i behandling hos Martin har været den bedste investering, jeg nogensinde har gjort.
Anders, 34 år, København S.
Jeg gik hos en række forskellige psykologer i det traditionelle behandlingssystem for en del år tilbage, men intet hjalp. Havnede efterfølgende ved en tilfældighed hos Martin, hvilket skulle vise sig at være et stort omdrejningspunkt for mit mentale velbefindende. Jeg blev sat grundigt ind i hjernens forskellige mekanismer og hele interventionen blev understøttet af gode forklaringer, som ikke kun var logiske og til at forstå, men også videnskabeligt velfunderede. Efter blot få behandlinger kunne jeg stoppe med lykkepiller, hvilket hidtil havde været en umulig opgave. Dette ligger helt tilbage i 2011 og jeg har ikke brugt, eller haft behov for, medicin siden. Jeg anbefaler derfor Martin og Center for Kognitiv Adfærdsterapi til alle, for hvem behandlingsmulighederne føles udtømte.
Pia, 79 år, Kgs. Lyngby
Efter 30 år med vooldsom angst er Martin den eneste der ved bare en samtale har ”talt” mig ud af angsten. Han har en indsigt og forklaring som gør, at jeg kan forstå angsten og derved slappe af. Han er ganske enkelt fænomenal. Sympatisk og empatisk. Har prøvet ALT!!! Og kun Martin har kunnet hjælpe. Giv dig selv den gave at gå til ham. Jeg elsker ham. ❤️ Og det må jeg godt sige som snart 80-årig. Tak, kære Martin.

Vil du i kontakt med Cen​ter For Kognitiv Adfærdsterapi ApS?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.

+45 70 26 06 76
kontakt@ckat.dk